Hverdagen og Tur-Retur

Hverdagen

Her ligger jeg i den samme afdeling som jeg har ligget i, i flere måneder, og venter på, at der er en eller anden der gider købe mig.

Jeg har ikke tal mere på, hvor mange måneder jeg har ligget her, men det er ved at være rigtig mange...

Hver evig eneste dag kommer der flere og flere forskellige personer hen for at kigge på mig, røre mig og ikke mindst at kigge omme bag på mig som om jeg var et eller andet objekt. Det værste er når jeg kan hører et lille barns stemme komme i nærheden af mig, de har altid så fedtet hænder, og tænker aldrig på, hvordan jeg føler og mine behov, heldigvis kommer deres forældre altid hen, og stopper dem inden de går over mine grænser.

Lige ved siden af min afdeling ligger bageren, hver evig eneste morgen når vi åbner kan jeg altid lige få snerten af den utrolig lækre og behagelige duft, af de lækre brød og kager som er blevet friskbagt hen over natten, det er selvfølgelig dagens højdepunkt og nok også det eneste.

I min afdeling kan man altid hører summen fra alle mennesker der færdes rundt omkring men det som irriterer mig mest, er at man altid kan hører den samme irriterende lyd der kommer ud fra fjernsynet bag mig som fortæller den samme historie hver gang.

Den eneste tid jeg kan få ro og hvile mig, er om aftenen når alt er lukket og mørkt.

Tur-retur

Jeg tager min ædelse ud af min mikrobølgeovn den er fucking varm så jeg lader lortet falde og porcelænet knuses og smadres det lød som en skrigende kat SKIICHHSSHH jeg syntes det var fortjent efter det brændte mig så jeg tog benene på nakken og susede gennem gaderne der var larm fra bilerne og togene og vinden flyver og ørene og tårerne begynder at titte frem og min næse og øre bliver kolde og røde da jeg bevæger mig ind gennem døren kommer varmen tilbage men det forpulede mundbind irritere min vejrtrækning og bliver helt vådt og ulækkert mens jeg går og leder efter en ny tallerken går jeg forbi bager afdelingen og bliver helt sulten men trasker forbi fordi jeg bare vil hjem og ikke gider være i det her hul jeg når igennem det hele og er ved at blive godt træt af men endelig lige foran kassen der står de ved siden potter og pander der er en skærm med en forfærdelig robotstemme der forklare og pander og en så neutral lugt man skulle tro der ik havde været i den afdeling siden åbningsdagen så jeg skyndte mig at gribe nogle tallerkner og stille mig op i køen og selvfølgelig står der 5 zombier foran mig der famler rundt med deres kontanter og spilder min tid endelig kom jeg igennem og ud i den friske lette luft