"Stille"
Jeg kunne høre at den blide stilhed stille blev brudt, da vi med tunge og trætte skridt trådte ind i den lille sektion i den store butik. Den iskolde kulde jeg følte på mine hænder var lige så stille stilnet af. Duften af friskbagt brød fra bageren, fyldte mine lunger op med den søde og friske duft. Det første mit syn blev mødt af var den larmende rod og tilsyneladende uorden der var i den sektion jeg stod i. Mit hoved føltes helt tungt af alt det kaos mit syn var blevet mødt af. Det forskellige farvet porcelæn i de gule, røde og hvide farver og sølvbestikket, der lå i en kæmpe rodekasse med gule tilbudsmærker på, skabte en uro i mig der var svær at forklare. Den høje og skingre bib lyd der gentagne kom fra kassen brød den tavse tavshed der var i den store butik, samt det lille reklamefjernsyn der gentagne gentog sig selv. Selvom butikken næsten var helt tom, føltes den helt proppet grundet alt køkkengrejet der var proppet ind på de snævre hylder i det lille hjørne. Jeg kunne høre larmen fra de få vogne, de få stille kunder gik rundt med.
Indkøb
Køleskabets brummen fylder mit hoved med støj. Larm, larm, larm. Hold kæft. Man kan ikke koncentrere sig. Gamle menneskers brok, skrigende børn og stressede forældre.
Butiksvognene bliver kørt gennem gangene. En raslende lyd. Der følger langs hele butikken. Flere og flere stemmer. Mere og mere støj. Mit hoved eksploderer.
Medarbejderne render rundt. Stressede og forvirrede. Varerne bliver smidt ned i kølemontrerne. Op på hylderne. En efter en. Uens og ustruktureret. Et helvede af farver.
Der er alt. Biksemad, kyllingepålæg, falafler. Overfyldt med mad. Folk er på rov. De skynder sig. Som om de er i deres egen verden. Som om alle rundt om dem ikke eksisterer. Som om denne ene indkøbstur er altafgørende.
Bang. Tomatsuppen lander på gulvet. Endnu mere larm. Posen sprækker. Dråbe for dråbe ryger det ud på gulvet. Den røde væske lægger sig som en lille vandpyt.
Stanken fylder. Blander sig med den kvalmende lugt af flæskesteg og de overstegte frikadeller fra slagteren. Synet af alt den mad, der hældes ned i kurvene, som danner bjerge i indkøbsvognene, gør mig svimmel og kvalm. Jeg skal væk. Ud.