Vintertid og Sodavand

Vintertid

Jeg går ind for at få varmen. Jeg skal ikke have noget bestemt, det er bare så koldt og kulden på mine hænder føles helt ubeskrivelig som om mine hænder lå i en fryser. Da jeg går ind, bliver jeg ramt af duften fra bagerens friske brød og de nybagte kager. Jeg beslutter mig for at købe noget nyt køkkengrej til mit udadtil ellers kedelige køkken, jeg husker at holde afstand, og pas på de støjende menneskers larm som skærer ind i mine øre, imens jeg går hen til det jeg leder efter. Allerede når jeg nærmer mig kan jeg høre reklamefjernsynet tale om stegepander, som bliver ved med at gentage sig selv. De blanke porcelænsskåle som er så rene at jeg kan se mit spejlbillede i det. Der lugter af nybyg eller papkasser, og bibben fra kasserne og kurve der kører mod bunden af gulvet giver mig en indre ro. Det minder mig om turen med min mor i Ikea, følesen af renhed og duften af det helt nye, er som at få en 6 sans.

Sodavand

Klokken er lidt i et. Her er usædvanlig travlt i dag, og selvom der har vrimlet med mennesker den sidste uges tid, er der ekstra proppet lige i dag. De fleste handler stort ind, mere end de plejer at gøre. Sådan gør de nogle gange, menneskene. Jeg har nemlig lagt mærke til, at en gang imellem kommer der en dag, hvor de alle sammen skal handle her i supermarkedet. Som om de har aftalt det med hinanden. Det må være en speciel dag. Mange af dem kommer også for at hente flere af de samme ting at spise. And, kartofler på glas og grødris.

Jeg har stået her i noget tid. Jeg ved ikke hvor længe, men det gør heller ikke så meget. Efter lidt tid vænner man sig til køleskabets brummen og indkøbsvognenes raslen når hjulene kører over gulvets fliser. Jeg kan faktisk godt lide at være her, på øverste hylde. Herfra har jeg godt udsyn og kan kigge på mennesker, deres væremåde og forskelligheder. Nogle er høje og tynde, mens andre er lave og tykke. Nogle kommer alene og andre kommer flere sammen. Så snakker de med hinanden, og spørger ind til hinanden. “Hvad har du lyst til at købe til aftensmad i dag?” eller “Hvilken vin har du lyst til i aften?” Jeg ville ønske der var nogen der spurgte ind til mig sådan. Desværre er jeg lidt nemmere at overse. Jeg er bare en billig abrikossodavand der gemmer sig på øverste hylde. Det er nok også derfor at der ikke er nogen der har købt mig endnu.

Man lærer en masse om menneskene ved bare at observere dem. En ting jeg har lært på det seneste, er jul. Det må være det som dagen i dag går ud på. Alle de gule skilte i butikken er fyldt med det ord, men det er først kommet her for nylig, så det må være en ny ting. Travlheden fylder supermarkedet op, så det virker til at være noget som menneskene går meget op i. Her på det seneste har der også været en ny ting på mode, som alle har på her i butikken. Et blåt stykke stof som de dækker munden med. Det må være en ny trend. De er også blevet mere bange for at være tæt på hinanden, det kan være at det er det, denne specielle dag i dag, eller denne jul, handler om. At holde afstand fra de andre.