Oplevelsen
Jeg har lige været ude i det kolde, rædselsfulde kolde vejr. Jeg føler næsten jeg har bragt hele kulden med ind i Kvickly, da jeg gik ind ad hoveddøren. Det var fandme koldt, det føltes ligesom om en kæmpe stor isbjørn krammede mig hele vejen herhen. Jeg tager langsomme skridt, imens jeg prøver at balancere mig selv hen til indgangen. Mine tær kunne jeg slet ikke mærke. De var så kolde at jeg slet ikke kunne gå. Idet jeg trådte ind af indgangen, kunne jeg mærke varmen tag fat om min kolde krop. Mine tæer begyndte at sitre. Jeg balancerer mig videre hen til kolonialafdelingen, og snuppede hurtigt en pose pasta. Men så lagde jeg mærke til at der lå en anden pasta pose til en billigere pris. Den tog jeg, og satte den anden tilbage. Jeg stod lidt for mig selv. Et mix af mel, pasta, og krydderier ramte min lugtesans. Det var hverken en god eller dårlig lugt. Det var en god blanding. Jeg gik videre til grøntafdelingen, imens jeg lagde mærke til en hel masse lyde omkring mig. Alt blev lige pludselig til larm, vogne der kører gennem de knirkende gulve, skrigende børn, og et gammelt ægtepar der diskutere om noget åndsvagt. I grøntafdelingen kunne jeg lugte en hel masse frugter, koriander og specielt appelsinen. Den snurrede sig direkte i næseborene på mig. Det var en kraftig men en forfriskende duft. jeg tog min pasta og gik op til kassen, betalte for varen og gik ud af Kvickly igen til det grimme vejr.