Hverdag…
Jeg hader det her lorte sted… jeg kan aldrig finde noget, og jeg foretrækker helt klart fakta.
Jeg skal bruge mine syltede agurker til aftensmaden i dag, mig og Molly skal have god mad i dag.
”Undskyld, snakker du til mig?”
”Nej undskyld, jeg snakker til mig selv”
Hvorfor kan folk ikke bare lade mig være i fred og blande sig uden om bare fordi jeg går og snakker lidt med mig selv!
”Hey du der ungearbejder, hvor har I syltede agurker henne?”
”Ja vi har dem lige herovre, du skal ind af den lille gang der til venstre”
”Tak”
Ahhh, her er de.
De står helt lige her, der er vist en ungearbejder der lige har trimmet det her.
Jeg ved ikke hvorfor jeg lige duftede til den, det er jo et lukket glas.
Ned i kurven med den og så er det bare hurtigt hjem og fodre Molly.
”Skal du have bonen med?”
”Nej tak du, det ryger jeg slet ikke hahahaha”
”Du må have en god aften du”
”I lige måde”
Udbrændt
Jeg havde stået på den støvfyldte hylde i så lang tid, at jeg næsten var ved at miste min besindelse. Hvorfor var der aldrig nogen som havde lyst til at kigge på mig eller syntes jeg så spændende ud? Jeg forstod det ikke. Jeg er et puslespil med 1000 brikker. Det giver da masser af timer med fordybelse, og hygge samtidig med det foregår helt stille og roligt?
Alle de larmende og skrigende børn jeg hørt på i de mange år, er ved at flå mine tanker i stykker. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ville sådan ønske, at der bare var nogen, som snart så mine skønne værdier og tog mig med hjem, så jeg kunne komme væk fra dette rædselsfulde sted. Jeg stod jo i afdelingen for legetøj samt brætspil. Jeg har oplevet masser af episoder af irriterende og højt råbende børn, som har stået i flere timer og rørt ved noget legetøj, som de ikke engang tog med hjem.
Endelig kom der et menneske ind i min afdeling, som gik direkte hen til mig. Næsten som om han var fuldstændigt opsat på, hvad han skulle have, og hvor han gik hen. Der var ikke et eneste glimt af tvivl i hans blik. Han havde allerede besluttet sig. Det var mig, kun mig han havde øjnene på. Han tog mig op og læste bagpå. Hans fingre føltes meget bløde. Han kiggede på min forside igen i noget tid. Han rørte over min forside for at mærke min kvalitet. Jeg tror, han synes jeg så meget nydelig og spændende ud.