Vaclav Havel: Global bevidstheds revolution og

Ansvarlighed overfor tilværelsens orden

Uden en global revolution i den menneskelige bevidstheds

sfære vil heller intet forandre sig til det bedre i den menneskelige

værens sfære, og denne verdens vej til katastrofen, uanset om

den bliver økologisk, social, befolkningsmæssig eller alment

civilisatorisk, vil være uafvendelig. Trues vi i dag ikke længere af

verdenskrig eller af faren for, at jordkloden eksploderer som

følge af de meningsløse bjerge af opdyngede atomvåben, betyder

det ikke, at sejren definitivt er vundet. Det er den langtfra.

Vi har meget langt igen til "menneskenes familie"; vi fjerner

os endda snarere fra dette ideal, end vi nærmer os det. Personlige,

egoistiske, statslige, nationale, gruppe- og:- om De vil -

firma interesser dominerer stadig betænkeligt over de virkelig

almene og globale interesser. Vi ligger stadig under for den

ødelæggende og helt igennem hovmodige forestilling, at mennesket

er skabelsens højdepunkt og ikke blot en del af den, og at

det derfor har lov til hvad som helst. Der er stadig mange

mennesker, der siger, at de ikke bekymrer sig om sig selv, men

om sagen, mens det beviseligt forholder sig lige modsat.

Vi ødelægger stadig den planet, der er blevet os betroet, og også dens

omgivelser.

Vi lukker stadig øjnene for de voksende sociale,

civilisatoriske og-etnisk-kulturelle konflikter i dagens verden.

Fra tid til anden siger vi, at det anonyme megamaskineri, vi har

skabt, ikke tjener os, men tværtimod slavebinder os, men stadig

gør vi ikke noget for, at det skulle være omvendt.

Med andre ord: vi evner stadig ikke at sætte moral højere end

politik, videnskab og økonomi.

Vi er stadig ikke i stand til at fatte, at den eneste virkelige rygrad for al vor handlen - hvis den skal være moralsk - er ansvarlighed. Ansvarlighed over for

noget højere end min familie, mit land, min fabrik eller min karriere.

Ansvarlighed over for tilværelsens orden, som al vor handlen uudsletteligt indskriver sig i, og hvor den - kun der og kun der - bliver retfærdigt bedømt.

Tolken mellem os og denne højere autoritet er det, der traditionelt

kaldes den menneskelige samvittighed.

Indretter jeg min politiske adfærd efter dette imperativ, som

min samvittighed formidler til mig, kan jeg ikke gøre så meget

forkert. Men hvis jeg tværtimod ikke lader mig lede af denne

røst, ville end ikke ti præsidentskoler, hvor de to tusinde bedste

politologer i verden underviste, kunne hjælpe mig i politik.

Uddrag af Vaclav Havels tale til den amerikanske kongres 21.2.1990 2 måneder efter indsættelsen som præsident i Tjekkoslovakiet. Afsnittet er fraAntologien “De magtesløses magt”, Gyldendal 1991 si 21-22

Se mere her i wikipedia