Layout kaldes også opsætning, og betyder at man arrangerer tekst, illustrationer og andre grafiske virkemidler på papir – som i aviser og magasiner - eller på nettet.
Rubrik. Artiklens overskrift kaldes en rubrik. Rubrikken fortæller helt kort, hvad artiklen handler om. Ofte kan man aflæse historiens vinkel allerede i rubrikken. Man siger gerne, at en god rubrik er ’dækkende, vækkende og æggende’. Det vil sige: rubrikken skal fortælle, hvad historien handler om, gøre læseren nysgerrig og give læseren lyst til at læse videre. Der er sjældent punktum, komma eller andre tegn i en rubrik.
Underrubrik. I de fleste aviser og webmedier står der et meget kort resume af artiklens vigtigste pointer og vinkel lige under rubrikken. Dette lille stykke tekst kaldes underrubrikken eller manchetten, og den står ofte med fed skrift.
Byline. En byline er navnet på den eller de journalister, der har skrevet artiklen. Ordet byline er engelsk og kommer af det engelske ord by, om betyder ’(skrevet) af’. Lidt afhængig af avisens design står journalistens byline typisk lige før eller lige efter brødteksten.
Brødtekst. Brødteksten er selve indholdet i artiklen. Brødteksten hedder som den gør, fordi den er hovedindholdet eller ”rugbrødet”, mens resten af tekstens elementer blot er tilbehør. Brødteksten er typisk sat op i spalter. De korte linjer gør det nemmere at læse teksten.
Mellemrubrikker. Brødteksten er typisk inddelt i afsnit, som hver har en mellemrubrik. En mellemrubrik er en slags under-overskrift, som fortæller eller giver en prøvesmag på, hvad man kan læse i netop dette afsnit. Mellemrubrikker gør det også nemmere for læseren at hoppe rundt i teksten og finde de afsnit, der interesserer ham eller hende mest.
Billede og billedtekst. Mange af de større artikler i avisen er ledsaget af et foto, en illustration/tegning eller en grafik. Fotos i en avis er typisk pressefotos. Billedteksten kan enten rumme en information fra artiklen eller en helt ny information. En god billedtekst spiller sammen med billedet og gør noget mere end blot at beskrive, hvad der er på billedet.
Sidehoved. Sidehoved er de oplysninger, der står øverst på avissiden. Det kan fx være dato, sidetal og stofområde.
Fremhævet citat. Hvis en kilde siger noget særligt skarpt, rammende eller malende kan man tage citatet og forstørre det eller fremhæve det med fed skrift et iøjnefaldende sted på siden eller webstitet. Det kan lokke læserne til at læse hele artiklen.
Trompet. En trompet er et enkelt ord, udsagn eller spørgsmål, der står foran rubrikken eller umiddelbart inden brødteksten. Det kan sige noget om, hvad artiklen handler om. Eksempler på trompeter kunne være ’Afsløring’, ’Terror’ eller ’OL’.
Grafik og faktaboks. Faktuelle oplysninger fra artiklen kan samles i en faktaboks eller illustreres i en grafik ved hjælp af fx grafer, diagrammer eller figurer. På den måde kan man samle og nedkoge en masse informationer, der er for tunge til at stå i brødteksten.
Nederst i filen "layout" kan du via eksempler få et hurtigt og nemt overblik over layoutet i en artikel.
Spalter, margen, orddeling og rubrik i Word