Lektion 1:
Opgave 1:
Hvad forbinder I med temaet “Livets dans” – at livets kan forstås som en dans?
Hvornår er livet let og ligetil fuld af glade oplevelser og indtryk (nem at danse)
Hvornår er livet svær at danse?
Vi læser teksten til sangen: “Stenfuglene” af Lau Højen fra Carpark North, imens eleverne følger med på skærmen. Hvad handler sangen om?
Hvornår og på hvilken baggrund tror I, sangen blev til?
Vi ser nu dette klip omkring “Stenfuglene”
Vi hører et lille lydklip af sangen her (8.15-9.20)
Har jeres dans ændret sig under pandemien?
Hvordan vil I male håb? LEKTIE
Opgave 2: Vi ser kortfilmen “9 meter” https://vimeo.com/56292505
Læringsmål:
Du har viden om, hvordan de filmtekniske elementer som lys, lyd, klipning, beskæring m.m. har betydning ift. analysen af temaerne i kortfilmen.
Du kan forstå og anvende de fagfaglige begreber i samtalen omkring kortfilmen.
Du kan udplukke relevante screenshots fra filmen og analysere dem i dybden og hernæst give bud på fortolkning.
Opgave 3: Analyse af screenshots
Vi tager udgangspunkt i filmens brug af virkemidler; hvordan sammenhængen mellem lyd, billede og tema skabes. Brug https://indidansk.dk/kortfilm nr. 5 “Virkemidler”
I grupper skal I vælge 2 screenshots. I analyserer dem ift., hvordan Daniel forholder sig til livet og døden:
● Find 2 screenshots hvor I kan se, hvordan Daniel forholder sig til livet og døden.
I skal kigge nærmere på: Billedbeskæring, lys, farver, komposition og andre filmtekniske virkemidler, som har en betydning for analysen i jeres screenshot. Få hjælp via indidansk.dk (linket ovenfor )eller kortfilmskompendiet på drev. Husk at være ”tekstnær” i kortfilmen! Kom med eksempler og begrund!
Lektion 2 mandag
Opgave 1: Fremlæg jeres analyse af screenshots til en anden gruppe. Brug begreberne i jeres samtale. Husk at være ”tekstnær” i kortfilmen. Kom med eksempler og begrund!
Opgave 2: Lærerquiz: Filmiske virkemidler (A-l <> M-Å): Kortfilmen: “Skal vi være kærester”
Travelling
Frøperspektiv
Effektlyd
Usynlig klipning
Voice over
Symbolsk lys
Tiltning
Panorering
Halvtotal
”Der danser en virus” af Jesper Wung-Sung
"Verden er blevet en anden. Derfor dette digt i pardans med H.C. Andersens papirklip”.
Eventyrdigteren havde blik for, hvor hurtigt der kan blive vendt op og ned på verden. Et vindue går op og ud falder tinsoldaten!
Samtidig gjorde H.C. Andersen altså det ikke-menneskelige menneskeligt. Sådan er det også i "Der danser en virus". Virussen vandrer rundt i vores øde by.
Man taler gerne om en hovedperson og hovedkarakter. Hovedpersonen er den, der fylder det meste, mens hovedkarakteren er den, der udvikler sig - altså er virussen hovedpersonen, og hovedkarakteren du og jeg. Det er os, der skal drage en lære af det, der sker i denne sære, svære tid.
Der er noget på spil, på spring, i H.C. Andersens papirklip. Noget finurligt, djævelsk og samtidig simpelt menneskeligt. Det er som om, H.C. Andersen havde forudset det, der lige nu driver gæk med os; høj som lav, nær som fjern. En lille virus, der skaber en stor afstand mellem dig og mig, er årsagen til denne poesi/digtning.
"Der danser en virus" er lavet som et litterært kram. Som en gave til én man har kær, men ikke kan være sammen med. Til den man ikke kan give et kram - eller til den man ikke må give et kram. Den dér akavede situation, når man møder nogen og ikke længere ved, hvordan man skal hilse. Måske kan man give vedkommende en bog-krammer."
(citat fra https://www.bog-ide.dk/produkt/2683155/jesper-wung-sung-der-danser-en-virus)
Opgave 3. Pararbejde
1. Læs digtet højt for hinanden. Kan I finde en rytme i oplæsningen, og hvad betyder linjedelingen i digtet?
2. Hvordan er kompositionen i digtet?
3. Fortæl hinanden hvad digtet handler om?
4. Hvorfor har digteren valgt at placere H.C. Andersens papirklip ved siden af?
5. Tag stilling til hvilken slags rim og billedsprog der er i digtet? Se lyrikkompendiet i her under.
6. Hvordan forstår I de sidste to strofer? Er der håb?
7. Hvorfor skriver digteren ikke bare teksten som en artikel eller en novelle? Hvorfor udtrykker han sine tanker eller følelser omkring pandemien på denne måde? Med andre ord: Hvilke fordele har lyrik, som andre genrer ikke mestrer på samme måde?
Opgave 4: I plenum før vi læser-opgave (”Den dansende dreng”): Tænk over titlen! Hvad tror I, at den kunne handle om? Hvilke associationer får I, når I tænker på en dansende dreng?
Lektie: Læse novellen: “Den dansende dreng” færdig til næste lektion
Lektion 3
Novellen: ”Den dansende dreng” af Bodil Bredsdorff (realistisk novelle med psykologisk portræt)
Spørgsmål til novellen (svar på googledocs i mappe enten individuelt eller i par):
Hvordan kan I se, at dette er en realistisk novelle med psykologisk portræt?
Hvordan kan man græde indeni? (s. 7, l. 7-8)
Hvorfor tror du, jegfortælleren skammer sig over at have det ok (s. 8, l. 32-33)?
Hvorfor bliver jegfortællerens forældre kaldt for ”sorg-boble-mor” og ”hverdags-maskine-far” (s. 12, l. 15-16)?
Forklar de forskellige karakterers/personers måde at håndtere sorgen på?
Far:
Mor:
Hovedpersonen:
Døden som billedsprog: Forklar hvad oldemoderen mener med, at livet skal ses som en lang dag? (s. 10, l. 19-26)
Hvorfor bruger forfatteren billedsprog, som digteren gør? Eksempelvis ”varmt som en sommerdag” (s. 13, l. 19-20)
Igennem hvilken appelform forsøger forfatteren her at appellere til læseren (s. 12, l. 7-11, s. 13, l. 30-32)? Logos (fornuft), pathos (følelser) eller ethos (tillid)?
Kan du give eksempler på hvordan man gennem sproget kan se, at jegfortælleren og hendes familie får det bedre fra s. 14?
Hvorfor hedder novellen, som den gør?
Opsamling på klassen:
Hvilken form for dans danser hovedpersonen?
Hvilken sammenhæng ser I mellem kortfilmen “9 meter” og “Den dansende dreng”?
Hvordan forholder I jer til den kendte og brugte talemåde: “Sorg er kærlighedens pris”? Er sorg og glæde afhængig af hinanden? Er følelserne uadskillelige, eksisterer de i kraft af hinanden?
Hvorfor tror I, at vi har valgt at arbejde med disse to tekster i danskundervisningen?
Hvad er deres budskab? Hvad skal vi lære herfra?
Lektion 4 (glæde kan også bestå og opstå af små ting)
Læringsmål:
● Du kan udtrykke din oplevelse af en tekst med kroppen
● Du kan forholde dig til hvad tekst alene siger, og hvad en melodi kan bringe teksten
● Du kan beskrive stemninger og forholde dig til, hvad stemning er og gør
● Du kan se, hvordan ”Den dansende dreng” passer til fordybelsesområdet: ”Livets dans”
Opgave 1: ”Svantes lykkelige dag”
En vise kan sammenlignes med et digt; den eneste forskel på en vise og et digt er, at der er sat melodi og musik på visen. Teksten er det centrale, så musikken er ikke det styrende, men understøtter og fremhæver blot teksten.
Nu læser I visen, imens den høres her fortolket af Poul Dissing
Hvorfor tror I, at visen er blevet så populær en fællessang?
Lærervist: Det kommende tekstuddrag er et manuskript til en musikdramatisk fortolkning af “Svantes viser”, der havde premiere i 2016 på Nørrebro Teater: ”Svantes lykkelige dag er en musikalsk og poetisk folkekomedie om at være til og om at bryde ud. Om at længes og om at finde. Og om at livet sådan set ikke er det værste, man har”.
Er der nogen former for sammenhæng imellem visen og teaterreplikkerne?
Benny Andersen
Melodi: Benny Andersen - Tekst: Benny Andersen
Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg' spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Græsset er grønt og vådt,
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himlen er temmelig blå.
Det ka jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re' sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Opgave 2:
Brainstorme ”lyrik”
Hvad tænker I på ved ordet ”lyrik”?
Opgave 3: Lyrik udtrykker følelser
Først lytter vi til en stærk følelsesladet fortolkning af Jakob Knudsens salme: ”Se nu stiger solen”.
I skal nu prøve at vise de følelser og den stemning med kroppen, I mener salmen udtrykker via et stillbillede, som I tager med jeres kamera og lægger i mappen: “Se nu stiger solen”
Læreroplæg: Lyrik kan være:
Salmer (religiøs sang der synges under gudstjenesten)
Sange (en kort tekst der synges, og som er ledsaget af musik)
Digte (tekst skrevet i korte linjer – ofte i en bestemt rytme og med rim)
Overgenrerne:
Epik: Fortælle
Lyrik: Udtrykke
Drama: Vise
Lyriktyper:
Lyriske digte: Her udtrykkes tanker, holdninger, stemninger og følelser
Episke digte: Her fortælles en historie, beskrives et forløb, personer eller begivenheder
Opgave 4: Rimdigtning (kort oplæg omkring de forskellige typer rim fra lyrikkompendiet på drev)
I læser digtet: ”Jeg elsker dig” af Tove Ditlevsen
Hvilke form for rimdigtning benyttes?
Hvorfor benytte sig af rim?
Hvilken stemning beskriver digtene?
Hvem er det lyriske jeg, og hvor gammel er denne i digtene?
Lyrisk eller episke digte?
Ift. fordybelsesområdet “Livets dans”?
Opgave 5: Elevrim – skriv videre på dit digt fra opgave 1
Lav nu 2-4 nye strofer med 4 verslinjer – disse strofer skal rime. I kan vælge en rimtype ud af nedenstående samt I skal have fokus på billedsprog:
Parrim
Fletrim
Klamrim
Bogstavrim
Vokalrim
I kan vælge mellem følgende typer af billedsprog:
Metafor
Sammenligning
Besjæling
Personificering
Lektie:
I har færdiggjort jeres digt
I har øvet jer i at læse eget digt op
Lektion 6
Læringsmål:
At du kender og kan gengive de væsentligste genretræk ved lyrik:
Sproglige begreber
"tomme pladser" (du skal kunne forstå og bruge begrebet: ”tomme pladser”)
flertydighed (hvordan noget kan tolkes forskelligt)
Du kan bruge din stemmeføring varieret og kan lave en sikker oplæsning.
Opgave 1: Digtet: ”Lykke” læses
Stil 2-3 spørgsmål til digtet: ”Lykke” på dit googledocs dokument. Et eksempel kunne være: ”Hvorfor anvender digteren billedsprog”?
Understrege en stemning!
Gøre et budskab klart!
Give digtet en bestemt tone (humoristisk osv.)!
Skabe et levende og kreativt sprog!
Opgave 2: Nu skal I arbejde med spørgsmålene til digtet, der står i selvsamme dokument
Hvem bærer skylden for hendes mismod? Verden (se tv-avisen), hende selv?
Livssyn? Hvordan passer digtet med fordybelsesområdet: ”Livets dans”?
Hvilken effekt har gentagelsen og modsætninger heri?
Opgave 3: Digtoplæsningskonkurrence – I stearinlysets skær skal du læse dit eget digt højt