De hvide mænd

af Kenneth Bøgh Andersen

Science fiction og dystopier

Science-fiction består, som man kan se, af to ord: science = videnskab og fiction = opdigtning (det samme ord som fiktion). Handlingen finder for det meste sted i en mere eller mindre fjern fremtid. I science fiction er der altid en fremskrivning af moderne teknologi, men der behøver ikke være strålepistoler og andet af den slags hårdt isenkram. Der er nogle motiver og teknikker, som vi møder igen og igen: Jordens undergang, kunstig intelligens, robotter, væsner fra andre kloder, højteknologiske samfund, rumrejser og tidsmaskiner. Genren findes både inden for litteratur og visuelle medier: tv, film og tegneserier.

De fleste kan nævne eksempler på science fiction. Det kunne være serierne ”The Matrix” (1999), ”Star Wars” (1977 og senere genoptaget), tegneserierne ”Linda og Valentin” (1967) og ”Jens Lyn” (1934) eller romanerne ”1984” af George Orwell og ”Rejsen til Maanen” (1865) af Jules Verne. Mary Shelleys roman Frankenstein fra 1818 regnes for en af forløberne for science-fiction-genren. Men det er i løbet af 1900-tallet, at genren får sit gennembrud. Værker af H.G. Wells, Jules Verne, George Orwell, A. Huxley, Kurt Vonnegut og Doris Lessing er eksempler på science-fiction.

Science-fiction-film handler oftest om begivenheder, der foregår engang ude i fremtiden. Men det opfattes også som science-fiction, hvis filmen foregår i en fjern fortid, eller hvis den foregår i nutiden, hvor opdigtede opfindelser, fx en tidsmaskine, kan føre mennesker frem eller tilbage i tiden.

Science-fiction handler bag om al teknikken om fantasi og fremtidsdrømme. Der er gode drømme, og der er mareridt.

I de gode drømmehistorier bliver teknikken sluppet løs på problemer, som findes i vores liv, fx sygdom og krig. Forbryderne får en omgang med strålepistolen, og det trivielle arbejde udføres af robotter.

I mareridtene er teknikken allerede sluppet løs og sluppet ud af kontrol, og derfor trues samfundet af noget af det, som menneskene selv har skabt, fx løbske robotter. Den slags mareridt kalder man for en dystopi, en negativ fremtidsvision i modsætning til utopi, som er forestillingen om et ideelt samfund. Det omvendte af en dystopi er en Utopi, som er en positiv fremtidsvision eller en idealverden.