Embedded Files
Når man slår ordet kulturmøde op i den danske ordbog, får man følgende forklaring:
(inspirerende) møde mellem forskellige befolkningsgruppers levevis og forestillingsverden
Indledende spørgsmål:
o Hvordan forstår I begrebet ”kulturmøde”?
o Diskuter, om begrebet er negativt eller positivt ladet for jer?
o Hvad definerer en bestemt ”kultur”?
o Tænker I meget over, hvilken kultur I er vokset op i? Hvilken kultur er I vokset op i?
o Diskuter, hvornår I synes, at kultur medfører noget godt, og hvornår det kan medføre noget dårligt?
Målene for den kommende undervisning er derfor:
· Du kan leve dig ind i en novellens og en sangs univers og forsøge at forstå begge herudfra.
· Du kan analysere, fortolke og vurdere en novelle og en sang.
· Du kan sætte disse tekster i spil med forløbets overskrift: Kulturmøder
· Du har viden om, hvad et pressefoto er, kan analysere et både billedteknisk samt tematisk for dernæst at sætte det i perspektiv til fænomenet kulturmøder.
Opgave 1: Læs novellen Bounty (ligger nederst på siden)
Lav efterfølgende følgende analyseopgaver (evt. først via quiz og byt, skriv evt. derefter noter).
Husk: tekstnær og giv konkrete eksempler.
1. Beskriv hovedpersonen med 5 tillægsord:
2. Hvilke følelser tror du hovedpersonen har indeni? – hvorfor lige præcis dem?
3. Hvor kommer hovedpersonen fra? Hvilken kultur er hun opvokset i – giv eksempler på, hvordan hendes barndom har været? Hvordan er hendes forhold til sine forældre? Hvilke udfordringer giver det?
4. Bounty er en novelle af forfatteren Angel T. Kirkegaard. Novellen er en del af en novellesamling, der hedder Perker Dansk, hvor alle tekster handler om ”at være anderledes og udenfor på grund af nationalitet, kulturelbaggrund eller hudfarve”. Hvordan kan du se, at hovedpersonen i Bounty føler sig anderledes og udenfor? Og hvorfor gør det hun det?
5. Hvorfor bliver Astrid så pinlig berørt over situationen med biologilæren i timen? Hvad er på spil her for hende?
6. Hvordan er pigerne på gymnasiet, og hvordan er pigerne, hun møder ved busstoppestedet? Hvordan er forskellen på de to grupperinger? Hvor føler Astrid sig mest tilpas?
7. Hvad betyder overskriften Bounty – og hvorfor har forfatteren Angel T. Kirkegaard valgt den?
8. Jeg-personen føler sig splittet – hvorfor tror du, det er vigtigt at opleve, at man hører til et sted og mærke anerkendelse samt fællesskab? Hvor føler du, at du hører til? Hvad giver det dig af følelser, når du mærker, at du hører til der? Hvad tror du, Astrid mærker, når hun ikke har den følelse?
9. ”Astrid betragtede sit spejlbillede i busruden. Hun kørte irriteret en hånd hen over krøllerne for at lægge dem ned, men lige meget hjalp det. Det var ikke sådan her, hun havde forestillet sig gymnasiet og den store by”. Hvad bliver den irriteret hånd og hendes ustyrlige krøller et udtryk for? Hvad havde hun forestillet sig om gymnasiet og den store by? Hvad er Astrids ønske og drøm?
10. Der står på sidste side af novellen: ”Men nu var hun her, og hun følte sig kun endnu mere fremmedgjort. For nu følte hun sig anderledes og splittet”. Hvor er hun endelig landet? Hvad er det, hun føler sig fremmed overfor? Hvad menes der med splittet?
11. Hvilken betydning har den sidste sætning: ”Men jeg er da for fanden mest dansk, tænkte hun og da bussen endelig nåede frem til den lille lorteby, efterlod hun posen med tøjet på sædet”? Hvilken udvikling er hovedpersonen igennem fra start og nu til slut med denne sætning? Hvilket valg tager hun? Hvilken følelse står hun tilbage med til slut?
12. Hvis du skulle vælge et stykke musik, som ville kunne spilles som baggrundsmusik til denne novelle, hvilken ville du så vælge? Begrund hvorfor du har valgt lige præcis denne sang til denne novelle? Link til jeres sange på youtube.
13. Hvordan kan du se, at der et eller flere kulturmøder på spil i denne novelle?
14. Mener du, at der opstår et kultursammenstød her i så fald hvorfor og hvordan sker dette?
15. Beskriv 3 temaer, du ser, novellen kredser om?
16. Hvad tror du, forfatteren Angel T. Kirkegaard vil have os til at tænke over med denne novelle?
Opgave 2: ”Men jeg er da for fanden mest dansk, tænkte hun”
– Hvad vil det sige at være dansk?
Debatten om, hvad det egentlig vil sige at være dansk, raser til stadighed i alle landets medier. Hverken politikerne på Christiansborg eller befolkningen synes at kunne blive enige om, hvornår man er dansk ”nok” til at kunne kalde sig ”rigtigt” dansk.
Er man dansk, når man er dansk statsborger? Når man behersker det danske sprog? Når man er opvokset i Danmark? Når man har boet her i et bestemt antal år? Eller når man ”føler” sig dansk?
Refleksionsspørgsmål:
o Synes du, at det er nødvendigt at blive enige om en definition af, hvad danskhed er?
o Hvorfor tror I, at denne debat skaber så meget røre i samfundet?
o Hvilke værdier, synes I, knytter sig til det at være dansk?
Peter A.G. Nielsen: ”Danskhed er ligesom et parforhold - det må aldrig lukke sig om sig selv”.
Peter A.G. synger sammen med Gnags sangen ”Danmark, dit indre ocean” – lyt til sangen.
Danmark, dit indre ocean
Jeg bølger ud på din bølgende vandseng
Som et silkelagen
Solskin på drømmenes altan
De drikker kaffe fra kaffemaskiner
Hele formiddagen
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Jeg kravler op i en stang
Til det hjul de engang kaldte storkereden
Og råber: længe leve mangfoldigheden
Danmark, jeg flyver en tur
Jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet
I dit fuglebur
Danmark, hør drømmens troubadur
Han vækker alting til live med nærvær og omsorg
Som vækkeur
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Vi sætter spejle i solen til alle der kæmper på skyggesiden
Og råber: Længe leve mangfoldigheden
Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør
Du trænger til nogen der kysser din næse
Og nulrer dine øer
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her...
Kilde: Musixmatch
Sangskrivere: Gnags / Peter A.g. Nielsen
o Hvad handler denne sang om? Hvad prøver Gnags at sige og sætte fokus på?
o Hvad betyder:
Danmark, det banker på din dør – hvem banker?
Har aldrig set dig så selvisk og ensom – hvorfor er Danmark det?
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør – vil Danmark dø, hvorfor? Hvad skal der til for at overleve?
o Hvad betyder mangfoldighed? Hvilke synonymer passer til mangfoldighed? Hvad er det modsatte af mangfoldighed? Hvorfor råber de: Længe leve mangfoldigheden? Hvordan kommer begrebet mangfoldighed til udtryk i novellen Bounty?
o Hvordan og hvorfor passer Gnags sang om Danmark og dens budskab til novellen Bounty?
(Der kan hentes flere pointer frem fra artiklen her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/peter-.-g.-drop-den-danske-smaalighed)
Lektion 2: Pressefoto
Introduktion i plenum m. læreroplæg:
Genretræk
Hvilke genretræk et pressefoto indeholder? (repetition fra tidligere magt/afmagt pressefoto) – søg evt. hjælp her https://indidansk.dk/pressefoto-genretraek
· Hvad er et pressefoto? Hvordan kan vi se, at dette er et pressefoto?
Situationen på billedet
· Hvad tror du, der sker på dette billede, hvad er situationen, og hvad er der på spil, tror du, når du ser dette billede for første gang?
· Hvad repræsenterer politiet, Lars Løkke Rasmussen og de unge drenge? Hvordan er deres kropssprog, har de lyst til at snakke sammen?
Årets pressefoto 2011
· Billedet er blevet kåret til årets pressefoto i 2011 – hvorfor tror du, ved første øjekast, at det er blevet et vinderbillede?
· Hvorfor er dette billede opsigtsvækkende og giver stof til eftertanke?
· Hvilke tanker og følelser giver billedet dig?
· Er billedet stadig relevant i dag 2020?
Opgave 2: Billedteknisk analyse - analyseopgaver i par:
1. Komposition – hvordan er billedet opbygget?
Linjer – Læg mærke til, hvordan dit blik føres hen over billedet:
· Hvad ser du først?
· Hvor hvilker dit blik?
· Hvilke linjer kan du finde i billedet – fx lodrette/vandrette linjer? Er der diagonale linjer? Parallelle? – Hvad skaber disse linjer?
2. Billedet elementer
· Undersøg hvordan billedet elementer er placeret i forhold til hinanden.
· Hvor er det centrale i billedet? – Hvorfor tror du, at det netop dét, er det centrale?
· Er der ro eller bevægelse i billedet – og hvad gør det?
3. Vinkel
· Læg mærke til, hvor fotografen har stået ift. sit motiv – er motivet lige for, på afstand eller måske taget med en skæv vinkel?
· Hvad fortæller fotografens placering om situationen på billedet?
· Er det taget i fro, fugl eller normalperspektiv? – overvej hvilken betydning denne vinkel har særligt ift. at signalere noget omkring magtforhold, kan noget fremstå som en trussel eller modsat forsoning heirgennem?
4. Dybde
· Se nærmere på, hvad der er synligt i forgrund, mellemgrund og baggrund
· Kan du ud fra billedet opbygning her sige noget om, hvad pressefotografen vil have betragteren til at lægge særligt mærke til?
5. Beskæring
· Har du indtryk af, om billedet er beskåret?
· Er billedet et total, halvtotal eller et nærbillede? – hvad gør det?
· Hvad forestiller du dig, der ikke konkret er med på billedet her – hvad er skåret fra?
6. Farve og lys
· En pressefotograf kan vælge at præsentere sit foto i farve eller sort/hvid. Hvorfor tror I, at pressefotografen har valgt billedet i farver – hvad gør det? Hvilken betydning har farverne og lyset på billedet?
Opgave 3: Fortolkning, budskab og perspektivering
· Rummer billedet et markant budskab? Eller udtrykker fotoet en bestemt holdning?
· Hvad tror I, pressefotografen gerne vil sige til os med dette billede?
· Hvordan passer dette billede med tematikken kulturmøder? Hvad fortæller billedet dig om kultur, kulturmøder og kultursammenstød?
· Hvordan kan dette pressefoto sammenlignes med de to tekster, vi har læst: Bounty og Gnags sang Danmark, dit indre ocean – hvor minder de om hinanden à hvad prøver alle 3 tekster at fortælle?
Lav nu selv en analyse af dette pressefoto
I kristendommen har man begrebet arvesynd: Arvesyndslæren er læren om, at vi alle har arvet den syndighed, der kom til udtryk i det første menneskepars (Adam og Eva) oprør mod Gud i Paradisets Have, sådan som det fortælles i 1. Mosebog kap 3. Kristne tror dernæst også på, at Jesu frelser dem fra denne. Og med Guds ofring af hans søn på korset, er mennesket derved fri og har adgang gennem troen på gud til paradiset.
Islam opererer med en barmhjertig gud fra start for alle der underkaster, angrer og er gudfrygtige. Mennesket bliver stadig sat ud af paradiset have, og skal være guden forvalter af jorden – mennesket er dermed ikke syndige af natur.
· Dette giver muslimer et særligt ansvar – hvilket?
· Hvad skal der til for at muslimer sikrer sig adgang paradiset ved dommedag?
· Hvilket menneskesyn er der i Islam – og hvad betyder dette for den enkelte muslim?
· Hvad betyder Islam? – og hvad viser den betydning muslimerne?
· Hvad betyder:
- Omnipresent
- Omnipotent
- Omniscient
Muhammeds møde med gud
Gennem sit voksne liv var Muhammed løbende bekymret over sine landsmænds måde at leve livet på. De levede i utugt og tilbad afguder. Derfor trak han sig flere gange tilbage og opholdt sig i lange perioder i bjergene uden for Mekka for at koncentrere sig om sit forhold til Gud.
Her havde han fundet en hule, hvor han mediterede og tænkte over tilværelsens store spørgsmål. Da Muhammed var omkring 40 år, i året 610, drømte han, at englen Gabriel stod foran ham og videregav Allahs befalinger til ham. Det var som om, han fik åbenbaret Guds vilje.
I begyndelsen var Muhammed efter sigende forvirret over sine drømme. Hvorfor skulle Gud henvende sig til ham, som hverken vidste eller kunne noget særligt? Muhammed blev i tvivl om, hvorvidt han var ved at blive småtosset af at være alene for længe. Derfor holdt han oplevelserne for sig selv. Også når han var tilbage i Mekka.
Men efterhånden som drømmene gentog sig, blev Muhammed mere og mere fortrolig med tanken om, at Gud havde noget særligt for med ham. Og som tiden gik, begyndte han så småt at fortælle sin kone og sine nærmeste venner om det, han oplevede. Og de støttede alle Muhammed i, at Gud måtte have en særlig plan med ham.
Derfor opfordrede de ham til også at fortælle andre om, hvad han fik overbragt af englen. Det gjorde Muhammed efter et par år, og hans åbenbaringer fortsatte helt frem til hans død i 632 – altså i mere end 20 år.
I islam tror man på profeter. Profet betyder - mennesker på jord, der er valgt af gud til at sprede Guds Allahs ord og vejvise menneskeheden. Det er nødvendigt at tro på de tidligere profeter og Muhammed som profeternes segl. 25 profeter står nævnt i Koranen, hvoraf langt det fleste og kendes fra den jødiske-kristne tradition. Muhammed anses som profeten, der afslutter og fuldender rækken af profeter med den endelige åbenbaring – både i form af Muhammed som eksemplet til efterlevelse og med Koranen som Allahs egne åbenbarede tale.
· Hvor samles alle Muhammeds åbenbaringer?
· Hvad betyder Koran? – og hvilke rolle spiller dette skrift for muslimmerne?
· Hvem er Koranens afsender? Og hvorfor er det vigtigt at vide?
· Hvilken betydning har koranen for muslimers liv?
· Hvilken rolle spiller Muhammed for muslimer i dag?
· Hvad er Sunna? – og hvad er Haddith? Hvilken rolle spiller begge elementer for muslimer?
Store og lille Jihad
Jihad er først og fremmest et redskab til at bekæmpe egne svagheder og begær så som egoisme, overfladiskhed, vrede, grådighed, ondskab og løgn. Det er en evig stræben efter at bringe egne tanker, ord og handlinger i overensstemmelse med Guds vejledning og for at bringe mennesket i harmoni med sig selv, med Gud og med omverdenen.
Jihad er dernæst en forpligtelse til at tage ansvar for samfundet. Det er en aktiv indsats for at udrydde uretfærdighed og ondskab, og for at fremme retfærdighed, godhed og fredelig sameksistens. Det handler med andre ord om at handle til gavn for det fælles bedste, for det, der gavner den enkelte, samfundet og menneskeheden. Jihad er også en forpligtelse til at forsvare retten til at dyrke Gud.
Nogle islamlærde skelner mellem to former for jihad: den store og den lille. Den store jihad er den åndelige kamp for at udvikle sig som en god muslim. Den lille jihad handler om, at det er legitimt at forsvare sig, hvis man angribes. Altså må et muslimsk land fx godt forsvare sig selv ved udefrakommende angreb, men det er ifølge Koranen ikke tilladt selv at være den angribende part. Militante islamiske ideologier og grupper forsøger dog at retfærdiggøre vold og terror under henvisning til den lille jihad.
Den praktisk udøvende del af religionen
· Hvordan skal man som muslim derudover underkaste sig Allah?
· Beskriv de 5 søjler:
1. søjle: Trosbekendelsen
2. søjle: Bønnen
3. søjle: Almissen
4. søjle: Fasten
5. søjle: Pilgrimsrejsen
De seks trosartikler
Islam består af 6 seks trosartikler (– dvs. seks vigtige og betydende elementer i muslimernes tro):
· Beskriv de 6 trosartikler:
1. Allah
2. Profeterne
3. Englene
4. Bøgerne
5. Dommens dag
6. Skæbnen/Forsynet
Teodicé problemet – (også gældende i kristendommen)
Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke,
Eller han kan, men vil ikke,
Eller han hverken vil eller kan,
Eller han både vil og kan.
Hvis han vil, men ikke kan, er han svag, og det kan man ikke regne med hos Gud. Hvis han kan, men ikke vil, er han ond, - hvilket er lige så fremmed for Gud. Hvis han hverken kan eller vil, er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Hvis han både vil og kan, hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud, hvor kommer det onde da fra, og hvorfor afskaffer han det ikke?
Der er mange forskellige udlægninger og forklaringer på Teodicé- problemet, og ingen af forklaringerne er udtømmende. Problemet, står mellem Guds godhed og Guds almægtighed, og de forskellige forklaringer lægger vægten på den ene eller den anden af disse to.
· Hvordan forklarer Islam dette?
En ting, der er vigtig at huske på
Variationen er stor – flere forskellige grupper af muslimer, der forklarer, fortolker og forstår Islam på forskellige måder!
· Hvad betyder kulturmuslim?
· Hvad er vigtigt for en euromuslim?
· Hvad tror islamister på?
· Hvorfor er det vigtigt, at vi ikke generaliserer og skærer alle troende inden for én religion over én kam?
Læs denne kommentar og denne kronik om islam i Danmark.
Lav bagefter en præsentation af islam i Danmark på powtoon.com
Page updated
Report abuse