Afspærringsventiler koldt og varmt vand

Foreningen har fået følgende anbefaling fra Holmsgaard: 

For at sikre at afspæringsventilerne på koldt og varmt vand ikke gror fast, skal de motioneres mindst 2 gange årligt. Ventilerne (det er de sorte håndtag) er monteret ved vandmålerne i køkkenet enten i vaskeskabet eller i rørkassen. Motioneringen foregår ved at lukke helt for ventilerne og så åbne dem igen. Når ventilerne er lukket, kontrolleres det, om de lukker helt ved at åbne for blandingsbatteriet i køkkenet. For at huske at motionere ventilerne foreslås det, at motioneringen foretages når der gås fra sommertid til vintertid og omvendt.