Udskiftning af varmemålere den 31/5 og 1/6

Post date: Mar 22, 2021 6:50:50 PM

Ista Danmark har rettet henvendelse til EF Elmebo og har gjort opmærksom på, at det er et lovkrav, at alle allerede installerede varmemålere, der ikke er fjernaflæselige, skal udskiftes inden 1. januar 2027, jf. Bekendtgørelse nr. 563. I alt i vores forening har vi 87 varmemålere. Af de 87 er 82 stk. af den gamle CL48 fordampningsmålertype, som er sat op i 1976. Yderligere er der 5 stk. Exemper-Produktskala der er opsat af senere dato – 2011 (1 stk), 2012 (1 stk), 2014 (1 stk) og 2015 (2 stk). De er også fordampningsmålere. Fordampningsmålere produceres ikke længere og betragtes ikke som den bedste måde at måle varmeforbrug på. Der er fx ikke længere væske i glasset på de nye målere. Målerne er altså forældede.

Vi har fået et tilbud om udskiftning af samtlige varmemålere til Doprimo III. De nye målere vil være fjernaflæselige, og aflæser skal ikke ind i hver lejlighed ved års- og flytteaflæsning, og man behøver ikke at være hjemme på aflæsningstidspunktet.

At få udskiftet alle ejendommens varmemålere koster samlet 19.362,50 kr. inkl. moms, og så betales der en årlig leje for en kommunikationsboks på 365 kr. ex. moms. Vores sidste regnskabshonorar til Ista var på 11.796,05 kr. ex moms. Ved at udskifte målerne vil regnskabshonoraret reduceres til 8.742,60 kr. ex moms årligt.

I bestyrelsen har vi vurderet, at det er fornuftigt allerede nu at udskifte samtlige varmemålere fordi der vil være en mere nøjagtigt aflæsning af varmeforbruget aflæsningen af varme årligt og ved fraflytninger vil være langt smidigere

vi sparer penge på det årlige honorar til Ista vi er på forkant med det kommende lovkrav.

Varmemålerne vil blive udskiftet den 31. maj og 1. juni 2021.

Kresten Wraae har kontakten med Ista. Medio maj vil Kresten have en plan klar for, hvornår der vil blive skiftet varmemålere i de enkelte lejligheder. Du kan vælge at aflevere din nøgle afmærket med lejlighedsnummer i Krestens postkasse (UE 8, 5. th.) eller selv være hjemme på dagen. Såfremt du afleverer din nøgle til Kresten, sørger Kresten efter endt montage for, at tilbagelevere den udleverede nøgle i din postkasse.

I vedhæftede pdf-fil kan du læse om opmærksomhedspunkter i forbindelse med udskiftning af varmemålere.

Såfremt du har uddybende spørgsmål til denne nyhed, er du velkommen til at skrive til bestyrelsen@ef-elmebo.dk

De bedste hilsner

Bestyrelsen i EF Elmebo