Nyheder på hjemmesiden erstatter nyhedsbrevet

Post date: Nov 01, 2020 12:26:9 PM

Tidligere har vi i bestyrelsen forsøgt at lave et nyhedsbrev en gang i kvartalet, der samler op på det, vi arbejder med i bestyrelsen.

Vi har et ønske om, at alle ejere/beboere løbende og ikke kun en gang i kvartalet kan følge med i bestyrelsens arbejde. Derfor har vi opgraderet hjemmesiden med et nyhedsmodul, hvor vi løbende lægger nyheder ud. Alle beboere er informeret herom via mail eller via flyer i postkassen.

Nyhedsbrevet i trykt form udgår derfor, og vi appellerer til, at du i stedet jævnligt orienterer dig på hjemmesiden www.ef-elmebo.dk.

Har du en nyhed, du synes er relevant for alle ejere/beboere i ejendommen, så skriv til bestyrelsen@ef-elmebo.dk. Så vil vi sørge for, at nyheden kommer på hjemmesiden.

Vi har også forsøgt at rydde lidt op på hjemmesiden, sådan at den er mere overskuelig, og det er lettere for dig som ejer/beboer at finde relevante dokumenter. Såfremt der mangler information på hjemmesiden, hører vi meget gerne fra dig.