Adgang til boliger i nummer 8

Kære ejer i nummer 8

 

Vi er klar over, at der har været håndværkere meget længe i jeres lejligheder. Bestyrelsen arbejder for, at arbejdet kan blive afsluttet hurtigst muligt for jer i nummer 8. I projektmaterialet står der, at arbejdet skal udføres indenfor normal arbejdstid i mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.00-17.00. Arbejde i boliger må KUN udføres i tidsrummet kl. 08.00-16.00.

 

Ved opstartsmødet den 11.07.22 har bestyrelsen godkendt, at arbejdet i de enkelte boliger kan finde sted fra kl. 07.00. Det har vi, fordi det er helt normal procedure, at håndværkere begynder arbejdsdagen kl. 07.00 og for at håndværkerne ikke skal spilde tiden unødigt. Håndværkerne har tidligere i projektet haft fokus på at udføre andre arbejder - som fx arbejdet med rørføring i kælderen - i de tidlige morgentimer, så det kun var en sjælden gang, at det var nødvendigt med adgang til de enkelte boliger fra kl. 07.00. 

 

Da der har været en del implikationer i projektet, har håndværkerne udført alt arbejde i kælderen, og der er pt. ikke noget arbejde udenfor de enkelte boliger, der kan bliver udført i det tidlige morgentimer. For at der ikke spildes en time hver dag på at håndværkerne går og venter på adgang til de enkelte lejligheder beder vi om, at alle giver håndværkerne adgang fra kl. 07.00.