Diasent

"Diasent" handler om det vi tænker om os selv og hinanden - se mere her

Jeg og verden. Tre niveauer for væren.

Objekternes væren - Bevidsthedens væren - væren

I objekternes univers finder jeg det umiddelbare liv og livs forståelse sammen med natur og mennesker. Jeg finder videnskaben, samfundet og dets mekanismer og strukturer med demokrati eller diktatur. Jeg finder krig og fred.

I bevidsthedens univers finder jeg forståelsen gennem refleksion, nærvær og min forståelse af kærlighedens univers.

I før - bevidsthedens univers er jeg i verden, og verden er i mig. Det som Løgstrup kalder sansningen eller stemtheden.

Den grundlæggende væren i verden. Den er i før - bevidstheden.

I grænselandet mellem bevidsthed og før - bevidsthed finder jeg den flig af forståelse, som kan knytte sig til gud og skaberværket, naturen og naturens orden. Noget som jeg er en del af, og som er en del af mig. Gennem brug af ”åndelige

væsener” finder jeg en ”forståelses mulighed” – eller måske bare accept mulighed

Som du ser ligger før - bevidsthedens univers i grænselandet mod verden, medens objekternes univers ligger inderst i mig og måske umiddelbart. Det viser som noget afgørende – eksistentielt – at jeg opfatter mennesket som basalt med sin sansning og væren at tilhøre verden og være forbundet med verden, således at jeg vender op og ned på den normale anskuelse, nemlig at det uerkendte og uerkendelige ligger dybt i mennesket. Det tror jeg er en fejlkonstruktion, måske frugtbar, på samme måde som solens gang om jorden med årsskifter og døgnskifter, er en fejlkonstruktion, men frugtbar. Det er jo Jorden som bevæger sig rundt om solen og om sin egen akse. Det er bare så så svært at opleve og sanse det på den måde.

I og mellem mennesker

Jeg vil forsøge at beskrive den proces, jeg har gang i.

Jeg gav den lige nu overskriften "I og mellem Mennesker", fordi det centrale i min tankegang er at beskæftige sig med det, som er mellem mennesker. Ikke det materielle, men det immaterielle. Og hvad er så det?

Det åndelige

Vi kalder det ofte det immaterielle for det åndelige, for at tilkendegive, at det hverken kan ses eller høres eller opfattes med sanserne.

Derved svarer det til den nye fysik, som heller ikke umiddelbart kan opfattes af sanserne. Men det betyder ikke, at det ikke kan erkendes og at det ikke er en del af sandheden om livet.

Det handler heller ikke om moral eller etik, men handler om, hvad det er for kræfter som - på godt og ondt - virker i og mellem mennesker.

Inspiration og viden om sandhederne om det, som er i og mellem mennesker findes der som udgangspunkt i hvert enkelt menneske. Der er billeder at hente mange steder.

Og det er forholdet mellem mine egne erkendelser og oplevelser om mig selv og mine mennesker og disse billeder, som kan skabe ny indsigt for mig og mine.

Hvordan ser jeg det

Sandheden om mig selv og min verden henter jeg fra mit arbejde med drømme - meditation - kontemplation - bøn og min verden med familie, venner, kollegaer, ja mennesker i mit liv og så min færden i og om naturen

Hvor kan jeg hente billeder og søge at forstå

Den ny fysik - kvanteteori - relativitetsteori - bibelen - koranen - vedaerne - og andre religiøse skrifter

Men jeg henter også inspiration ved at arbejde med den verden som udfolder sig i det internationale arbejde eller, som det også hedder - det mellemfolkelige. Eller måske snarere begge dele. Det er jo særligt det, som udfolder sig mellem stater og deres forsamlinger og deres måder at handle på, og det som udfolder sig mellem folkene, som jo langt mere ligner det, som udfolder sig mellem mennesker, der blot er født ind i forskellige kulturer og sprog. Derfor handler det også om politik.

Disse billeder og mit personlige stof udveksles mellem grupper af mennesker i vekslende størrelse. Det er her læreprocessen udvikler sig og accelereres. Den foregår i cirkler og udvikler sig i temaer om, hvad der er i fokus:

Nye begreber og gamle begreber i ny forståelse

Når vi arbejder sammen ved at tale eller skrive sammen på eget eller andres sprog, har jeg valgt at kalde det dialog, selvom dialog, forstået som Bohm gør det, ligger over i retning af det jeg kalder Diapraxis og Diasent.

Men jeg skaber nye begreber, fordi vi nu arbejder tættere med dette stofområde.

  • Dialog når vi taler sammen for at blive klogere og forstå
  • Diapraxis når vi arbejder sammen og bruger alle mulige metoder udover ord til at skabe forståelse. Det kan være fælles stilhed eller nærvær. Det kan være dans. Det kan være en gudstjeneste eller anden åndelig aktivitet, som udføres i fællesskab og giver mening gennem fællesskabet.
  • Diasent for det at vi tænker sammen.

Så alle tre begreber eksisterer hver for sig, men rummer også hinanden, men samlet bliver de større ved at de nu er opdelt.

Når vi arbejder med os selv og hinanden for at blive klogere på det som er "i og mellem mennesker" arbejder vi med at søge sandheden og i arbejdet med sandheden må vi ikke forstyrre mere end højst nødvendigt gennem forskellige iagttagelses og erkendelsesformer.

Sandhed og ikkevold

Derfor afstår vi fra vold i vores søgen efter sandheden. Vi ligger derfor på linie med Gandhi, som sagde, at sandhed og ikkevold er så gamle som bjergene. Ahimsa og Satyagraha. Det er de indfaldsvinkler og undersøgelsesmetoder, som vi arbejder med.

Det giver også mening at arbejde med Bibelen og tage udgangspunkt i Jesus, som om Kristus siger: Jeg er sandheden, vejen og livet.

Forandring og forvandling

Det giver mening, også fordi du ved at undersøge og iagttage det, som er mellem mennesker, ændrer både dig selv og andre. Der kan ikke iagttages objektivt, men alene subjektivt, gennem nærvær og påvirkning. Ikke årsagsbestemt påvirkning, men i realiteten en påvirkning af hinanden. Det er jo en central antagelse i den moderne fysik.

Vi forlader det paradigme som bygger på Newton, Darwin og den gamle fysik, som opstod i renæssancen.

Kristendommen

Jeg må også erkende, at jeg har et udgangspunkt i kristendommen. Jeg er født i et protestantisk land og med et tilknytningsforhold til gud og kirke. Og et tilknytningsforhold og forståelse af vilkår for menneskeliv, som har taget og tager udgangspunkt i min - gennem tiderne - forskellige forståelse af menneskelivet og dets realitet. Og det bygger den stadig på, selvom mine billeder af gud, kirke og kristendom har undergået store forandringer. Både fordi jeg sætter det i relation til mit liv og min egen udviklingsproces, men også fordi jeg sætter det i lys og perspektiv af mit arbejde med især Islam, Hinduisme og Buddhisme. Det har altid optaget mig.

Født i Danmark måtte mit åndelige virke tage udgangspunkt i kristendommen. Født et andet sted på jorden, måtte den have taget et andet udgangspunkt. Derfor er åbenheden i forhold til andres åndelige opfattelser stor - meget stor, og vel på en måde grænseløs, fordi det alt sammen på den ene eller anden måde bidrager til at skabe en forståelse af, hvad der er "I og Mellem Mennesker".

Kvanteterorien

Jeg tager også et udgangspunkt i kvanteteorien min forståelse af det åndelige, som kan forstås som forholdet mellem partikel og bølge. Begge dele er udtryk for virkeligheden og kan ikke adskilles.

Så jeg tager udgangspunkt i, at der kan skabes et billede på virkeligheden, som sammenligner partiklen med kroppen og det materielle, og som sammenligner det åndelige, det usynlige, det spirituelle med bølger. Og her bølger på bølgelængder, som ikke kan opfattes af de sædvanlige sanser.

Da vi i vores arbejde vil påvirke hinanden og samfund, vil en del af arbejdet blive at stifte bekendtskab med de personligheder som gennem søgen efter sandheden og brugen af ikkevold har forandret samfund og menneskers forståelse af sig selv og hinanden.

Fællesskabets helhed og del

Den tredje erkendelse fra fysikken, som jeg arbejder ud fra, er del og helhed. Det betyder, at den store verden er i den lille verden, og den lille verden er i den store verden. Så jeg er i verden og verden er i mig. Det er den sammenhæng, som gør, at det giver mening at arbejde med det, som er i mig, gennem bøn, meditation drømme mv.. Så ved at arbejde med mig selv og søge sandheden i mig selv, når jeg ind til sandheden, som er universel og også gælder for verden.

Så disse billeder fra fysikken er vel grundlæggende antagelser om livet som jeg lægger til grund for vores arbejde.

Endnu en erkendelse er vigtig, nemlig organismers egne udviklingsmodeller.

Store eller små organismer.

Originalitet, individualitet, fællesskab.