Tillid bliver til i mødet.
Tillid befrugtes af accept, respekt, anerkendelse.
Frygt bliver også til i bevidsthedens møde med det ukendte – det nye – fordi alt er nyt, men vi tror alt er gammelt.
Vi tror, at alt er mønstre og søger at slippe ud af mønstrenes favntag; vi søger at blive fri af vore forventninger og mønstre fra fortiden – både dem som vi selv har skabt, og dem som er skabt af vore omgivelser.
Det er her nerven er. Alting er nyt; hver en dans er ny, selvom jeg har danset tusind gange. Men den er ny ligesom det vand vi møder i floden er nyt. Det er aldrig det samme. Derfor kan du godt frygte vandet, selvom du godt ved, at det ikke er det samme vand du møder.
Så møder du det nye i det gamle?