Dilemmaer i konfliktløsning og mægling

Dilemmaer er valg, svære valg.

Valg som det er svært at undgå.

Valg hvor det er svært at være kreativ og se nye og andre muligheder, fordi valget som oftest er mellem to dårlige alternativer.

Krigens og fredens dilemma

Internationalt

Danmark er i krig sammen med og allieret med USA og England.

De sværeste valg for krigens parter og politikere er at sætte freden på dagsorden.

At erstatte håbet og ønsket om sejr med ønsket og håbet om freden.

I krigens paradigme giver sejren helte og glemmer undertrykkelsen af fjenden, der på sin side skaber mening ved at hengive sig til offerrollen. At forhandle med fjenden er udtryk for svaghed. Kun den fuldstændige overgivelse kan der forhandles om.

I fredens paradigme er dialog, forhandling og aftale med fjenden en sejr for alle parter. Medens en tilbagevenden til krigen er udtryk for nederlag.

Derfor er valget så svært. Derfor er der et dilemma. I krigens paradigme er vejen krig og målet fred. I fredens paradigme er fred vejen og målet en fredeligere verden..

Så freden i krigen mod terrorister går gennem dialog, forhandling og aftale med terroristerne. Og det har den altid gjort. F.eks. Vietnam, Nicaragua og Sydafrika

Nationalt

Politikere vælges eller kåres af befolkningen i de enkelte lande. Dilemmaet er her at valgkampe udføres i krigens paradigme.

Det handler for de folkevalgte om at vinde en afstemning, at få magt. Det appellerer til skabelse af helte og fjender. Derfor ser vi, at politikere bliver folkevalgte og får magt ved at etablere fjender og gennem dæmonisering af fjenderne skabe mulighed for heltescenarier. For blot at nævne 3 eksempler:

- Sharon, der er kommet til magten ved at dæmonisere fjenden og skabe angst og helte gennem bevidste provokationer

- Bush ved at sætte hårdt mod hårdt, for at undertrykke mangfoldigheden og forståelsen af det anderledes

- Putin ved at genstarte krigen i Tjetjenien.

Som vælgere i et demokrati har vi alle et ansvar.

Lige nu hjælper modige amerikanske journalister og civilsamfundet politikerne med at sætte freden på dagsordenen. Massekommunikationen sammenholdt med modet til at offentliggøre krigens umenneskelige ansigt, gør at politikere må se nederlaget i øjnene, uanset militære sejre og vi håber på at fredens paradigme kommer på dagsordenen.

Dæmoniseringen af fjenden viser sig nu i den mest nedværdigende behandling af mennesker, hvis lidelser umiddelbart kalder på vor medfølelse. Derfor lykkes dæmoniseringen af fjenden ikke – fjenden træder frem som mennesker - og uden fjende må krigen ophøre.

Personligt

Men dilemmaet udspiller sig også i et helt almindeligt menneskeligt dilemma.

Det handler om, hvordan vi forholder os til det onde. Forholder os til det hadefulde, som fra tid til anden kommer op i os, når vi krænkes.

Kan eller skal vi udrydde eller undertrykke det onde ?

Skal vi lade frygten gribe os og sikre os frihed fra det onde ?

Eller skal vi acceptere at det onde eksisterer som et vilkår i livet og at det drejer sig om at finde veje til at leve med det onde?

I krigens paradigme tror vi at det onde kan udryddes og vi lader os gribe af frygten.

I fredens paradigme accepterer vi det onde, i os selv og i andre. Når vi ser det i øjnene har vi mulighed for at leve med det og undgå at blive grebet af det, så had og hævn ikke tager over.

Derfor er krigens og fredens dilemma ikke blot for magtfulde politikere, men et dilemma, der angår os alle.

Når vi iagttager og forholder os til International Politik med dens krig og fred.

Når vi tager stilling ved valg eller kåring af vore politiske ledere og endelig

når vi ser det onde stikke hovedet frem i os selv eller hos vores venner.

Center For Konfliktløsning står for og underviser i fredelig konfliktløsning. Centeret ser det som vores fornemste opgave at være med til at skabe kreative miljøer der kan arbejde med at finde veje og initiativer som kan være et første skridt ud af krigens og ind i fredens paradigme.

Tillykke med de 10 år.

Steen Clausens tale ved Center for Konfliktløsnings 10 års jubilæum 24.maj 2004