Alle kan tale og alle kan lytte.
Ligemænd og kvinder mødes og forhandler i en cirkel. Det er et mønster overalt i verden.
Disse vers tager udgangspunkt i den gamle danske tradition, hvor stridigheder blev afgjort på tinge. Deltagerne sad på sten i en rundkreds.
Stridigheder afklares mellem lige værdige parter og forhandlingerne verden rundt sker ved at parterne sidder i en rundkreds. Alle har kontakt og uden at nogen har særlig autoritet.
På tinge
Taler vi ud
Om tingene
Når vi arbejder på tinge,
Former vi en cirkel
Rivegildet kan begynde
Her konfronteres
Her tales
Her lyttes
Her tænkes
Man besinder sig
Man bliver klogere
Man tør
Man tænker nyt
Vold er altid en mulighed
Aldrig løsningen
På tinge findes løsninger
På tinge sluttes fred
På tinge
Taler vi ud
Om tingene
Steen
Uden modsætninger
skrider livet ikke.
Tiltrækning og frastødning.
Fornuft og lidenskab.
Kærlighed og had.”
William Blake - Ægteskabet mellem himmel og helvede.
Sanddru hedning, tyrk og jøde,
dem har Gud i grunden kær,
hader fremfor alt de søde,
som på skrømt ham træder nær!
Hvor naturen undertrykkes,
der kun falskhed vorder stærk,
evig slet kun derved lykkes,
skin og skrømt og skyggeværk!
Grundtvig. Udvalg af »Til mine to Sønner«, 1839, Højskolesangbogen 460 vers 3 og 5.
Iført dommerkappens dyre klæde
klædte vi vor næste i foragt
slog ihjel hans mod og stjal hans glæde,
klipped af guds lov vor egen pragt;
frem mod dommedag må vi nu vandre,
iført vore domme over andre
3. vers af "Dommer over levende og døde" salme 827, Johannes Johansen 1975
At lære vold er at lære at dræbe andre
påføre andre lidelse, smerte
At lære Ikkevold er at lære at dø
at lære at tåle lidelse, smerte
Steen
Lad dit lys skinne
Lad dit lys blive set
Er jeg virkelig strålende begavet,
vidunderlig, talentfuld og eventyrlig?
Vor dybeste frygt er ikke
At vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er,
At vi er grænseløse kraftfulde.
Det er vort lys, ikke vort mørke,
Der skræmmer os mest.
Vi spørger os selv,
Er jeg virkelig strålende begavet,
Vidunderlig, talentfuld
Og eventyrlig?
Er det i virkeligheden
ikke det, du er?
Du er et guds barn.
At gøre dig lille
tjener ikke verden.
Der er intet oplyst i
At gøre dig mindre,
Så andre mennesker omkring dig
Ikke vil føle sig usikre.
Vi er født til at manifestere
Det Guddommelige i os.
Det er i os alle!
Når vi lader vort eget lys skinne,
Giver vi ubevidst andre mennesker
Lov til at gøre det samme.
Når vi frigør os
Fra vores egne begrænsninger,
Befrier vores tilstedeværelse
Automatisk andre.
Nelson Mandela (Fra indsættelsestalen 1994)
Lad os mødes og drøfte vores verden
Dens krig og fred
Dens undertrykkelse og frihed
Dens kultur og natur
Hvor er vi – og hvor ska’ vi hen ?
Når modsætninger mødes og vil leve sammen, så udtrykker disse vers fra Grundtvig et centralt tema:
Viljen til at turde være sig selv og viljen til at acceptere den anden.
Det handler ikke om at være ens, men om at være sig selv med hinanden.
At være - at bære hinanden
Hvad er det, min Marie !
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed !
Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys !
Grundtvig: August 1851 til fru Marie Toft, som han giftede sg med samme år.
Højskolesangbogen 17.udgave, nr. 507