Gandhi - Martin Luther King - Desmund Tuto

Ikkevold

Martin Luther King var stærkt inspireret af Gandhi, og fandt i hans ikkevolds metode en metode til social omvæltning, som kunne anvendes i de sortes kamp i USA. I artiklen "Derfor ikkevold" skriver King forskellige karakteristika ved ikkevolds metoden, bl.a.:

At ikkevold ikke betyder passivitet . "Metoden er fysisk passiv, men åndeligt overordentligt aktiv. Det er ikke passiv ikke-modstand over for det onde, det er aktiv ikkevoldelig modstand mod det onde".

At metoden ikke går ud på at besejre eller ydmyge modstanderen. Målet er forløsning og forsoning.

At "angrebet rettes mod det ondes kræfter frem for mod de personer, som tilfældigvis gør det onde". (sagen, handlingen, ikke personen)

At metoden indebærer en villighed til at bære lidelse uden forsøg på gengældelse. "Tilhængeren af ikkevold er villig til at tåle vold, hvis det er nødvendigt, men aldrig til at bruge vold." Dette med baggrund i følgende ræsonnement af Gandhi: "Lidelse er uendeligt meget mere virkningsfuldt end jungleloven, når det gælder om at omvende modstanderen og åbne hans øren, som er lukket for fornuftens stemme."

At ikkevolden også indebærer afståelse fra åndelig vold: Man nægter ikke blot at skyde modstanderen, man nægter også at hade ham. "I ikkevolds bevægelsens kernepunkt står kærlighedsprincippet."

Her er vi fremme ved det væsentlige i denne sammenhæng. "At gengælde vold med vold vil kun forøge summen af had. Der må være nogle, som på deres færd gennem livet har fornuft og moral nok til at hugge hadets lænke over. Dette kan kun opnås ved, at sætte kærlighedens etik i livets centrum." Her tales ikke om en sentimental eller hengiven kærlighed, men kærlighed som forståelse og forløsende god vilje.

Agape

Der er tre græske ord for kærlighed i det nye testamente:

eros (opr. "sjælens længsel mod det guddommelige", nu æstetisk eller romantisk kærlighed),

philia (inderlig hengivenhed mellem personlige venner) og

agape, der betyder netop forståelse og forløsende god vilje for alle mennesker. Det er en uegennyttig kærlighed, som ikke sættes i bevægelse af nogen egenskab eller funktion hos dens genstand. Det er en næstekærlighed, der omfatter både venner og fjender - den "kalder alle for sin næste".

Et væsentligt element ved agape er, at det udspringer af den anden persons behov. King eksemplificerer med samaritaneren, der hjalp jøden på vejen til Jerico. Han "var god fordi han reagerede på det menneskelige behov, han blev stillet overfor". Selve fokuset på at se og møde den andens behov muliggør også at man kan se modstanderen/fjenden som et menneske:

"Eftersom den hvide mands personlighed er blevet stærkt forkrøblet af raceadskillelsen.(…)..behøver han negerens kærlighed. Negeren skal elske den hvide mand, fordi den hvide mand behøver hans kærlighed til at fjerne sin nervøsitet, usikkerhed og frygt."

Et andet væsentligt karakteristika ved agape er, at det er en aktiv kærlighed, som søger at bevare og skabe fællesskab. Fællesskabet står i centrum i tilværelsen i denne forståelse: "Den, som modarbejder fællesskabet, modarbejder hele tilværelsen".

Agape er derfor følgelig "villighed til at strække sig så langt , det skal være, for at genoprette fællesskabet." Møder man ikke had med kærlighed er man kun medvirkende til at forøge afstanden i det brudte fællesskab. Heri ligger en insisteren på at vi er mennesker sammen: "Hvis jeg møder had med had, mister jeg min menneskelighed, for tilværelsen er således lagt til rette, at min menneskelighed kun kan opfyldes i fællesskabet." (Indholdet i dette citat minder slående meget om betydningen af begrebet ubuntu.).

Andetsteds skriver King, at ikkevoldelig modstand blev anerkendt som borgerrettighedsbevægelsens teknik, mens kærligheden var dens styrende ideal. Med andre ord var det magtudøvelse med kærligheden som ideal.

Ubuntu

Tutu og den afrikanske livsanskuelse

Indholdet i begrebet ubuntu minder på mange måder om agape. I bogen "No future without forgiveness" beskriver Tutu hvordan dette svært oversættelige begreb har flere indhold. Det beskriver "the very essense of being human".

Det betyder det at være generøs, gæstfri, venlig, omsorgsfuld og medfølende. Men det betyder også det at ens menneskelighed er uløseligt forbundet med andres: "We belong in a bundle of life" og "a person is a person through other people".

Det sidstnævnte er en måde at betragte verden på, som præger de fleste afrikanske samfund. Det enkelte menneske er ikke en uafhængig enhed, men udgør en del af en større helhed (og opfattelsen står dermed i modsætning til opfattelsen af individet i den vestlige verden i dag).

Tutu beskriver videre hvordan social harmoni betragtes som det største gode, og følgelig er alt som truer dette noget som skal undgås som pesten. Sammenhængen mellem os betyder, at det at tilgive ikke kun har at gøre med at være god, men det tjener også mig selv, mine egen interesser , for det der rammer dig, rammer mig eller omvendt:

Ubuntu means that in a real sense even the supporters of apartheid were victims of the vicious system which the supported so enthusiastically..(…)..The humanity of the perpetrator of aparthied's atrocities was caught up and bound up in that of his victim whether he liked it or not. In the process of dehumanising another, in inflicting untold harm and suffering, the perpetrator was inexorably being dehumanised as well. I den forstand undgår vi ikke, at selv blive ofre for vores egne forbrydelser.

Du kan kun være menneske i et menneskeligt samfund. Hvis du lever med had og hævn i dit hjerte, umenneskeliggør du ikke kun dig selv men også dine omgivelser.

(Ubuntu på én og samme gang både et udgangspunkt -en forståelse og en måde at handle på / være på -…)

Alle citater i det ovenstående er hentet fra artiklen "Derfor ikkevold" af Martin Luther King. Artiklen blev oprindeligt bragt i Kristeligt Dagblad i dec. 1964 i forbindelse med Kings modtagelse af Nobels Fredspris og blev genoptrykt samme sted i dec. 1999.

Se mere:

Liversage, Toni: Fra Gandhi til Greenham Common. Om civil ulydighed og ikkevold,1987.

Tutu, Desmond: No future without forgiveness, 1999.

Jakobsen, Gitte: Følgemateriale til Erindringens landskab - en dokumentarserie om sandhed og forsoning i det sydlige afrika (udkast).

Artiklen skrevet i samarbejde med Birgitte Arentoft