Didaktik 2.0

Om web 2.0 og didaktik 2.0

Web 2.0 er kort fortalt den ’nye’ del af internettet. Det er den del af nettet hvor man ikke bare kan læse eller se hvad andre har lagt ud, men hvor brugere interagerer med hinanden eller med selve nettet. Den første tanke falder på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og YouTube, men begrebet dækker også over eksempelvis blogs, wikis og forskellige hjemmesider, samt redskaber som GoogleDocs.

Web 2.0 skaber mange nye muligheder og udfordringer i skolehverdagen, og mange skoler bruger allerede, i større eller mindre udstrækning, web 2.0 i undervisningen.

Lige meget om en skole aktivt bruger web 2.0-medier i undervisningen eller ej, kan man ikke længere tale om at skolerne skal ’integrere’ de nye medier i undervisningen, eller skal ’indstille’ sig på den nye virkelighed. Virkeligheden er allerede i høj grad tilstede i skolerne - via mobiltelefoner, elevernes adgang til internettet hjemme, de sociale mediers tilstedeværelse i elevernes bevidsthed etc. – lige meget om dette er intentionelt fra lærerens side, eller ikke.

Formålet med Didaktik 2.0 er ”at udvikle og formidle viden om nye undervisnings- og arbejdsformer, der kan matche de udfordringer, som brugen af internettet giver skolen” (s. 9). Det er således en didaktik, som favner mulighederne i web 2.0 og sætter dem aktivt i spil. Den lærer, der i sin undervisning benytter sig af principperne i Didaktik 2.0, skifter således rolle fra ’passager’ til ’kaptajn’ på det skib der allerede i høj grad er afsejlet.

Grundbegreber: Vidensordener og digital kompetence

Den didaktiske model Didaktik 2.0 arbejder med nogle få fagtermer, som her vil blive gennemgået. Det drejer sig om vidensordener og digital kompetence (herunder informationskompetence, didaktisk kompetence og remedieringskompetence. Her tilføjes også social kompetence).

Vidensordener

I didaktik 2.0-modellen arbejdes med en gradbøjning af kompetencerne, ud fra Batesons videnshierarki, som beskriver viden af 0., 1., 2. og 3. orden. Bateson arbejder også med viden af 4. orden, men denne udelades her. Vidensordenerne beskrives kort her, men der henvises til ”Det lærende samfund” af Lars Qvortrup for en dybere gennemgang af den bagvedliggende teori.

Indenfor hver kompetence (se nedenfor) skelnes, som nævnt, mellem viden af 0., 1., 2. og 3. orden, stigende i abstraktionsniveau. De fire vidensordener dækker også over fire forskellige typer af viden:

I denne gennemgang af vidensniveauer bruges eksemplet med en hammer, som også Qvortrup (s. 104-105) bruger i sin beskrivelse.

0. orden/kendskabsviden

Viden af 0. orden, er den viden man bruger når man genkender noget man har set før.

"Jeg kan genkende en hammer"

1. orden/faktaviden

På dette niveau udløser stimulus en reaktion - en ændring af ens færdigheder.

"Jeg kan bruge en hammer"

2. orden/anvendelsesviden

Med 2. ordensviden kan brugeren aktivere eller videreudvikle sin viden og iagttage den måde han/hun selv har lært på, på det forrige niveau.

"Jeg kan bruge fx. en sten som hammer"

3. orden/perspektiveringsviden

På dette niveau kan brugeren iagttage den proces som ledte frem til viden på 2. ordensniveau.

"Jeg kan iagttage den søgeproces, som ledte frem til at jeg brugte stenen som hammer, og derudfra opfinde et nyt og bedre redskab."

Digital kompetence kan således gradbøjes i fire vidensniveauer, stigende i abstraktionsniveau:

Digital kompetence

I didaktik 2.0 arbejdes med tre grundlæggende kompetencer, som er afgørende for kvaliteten i arbejdet med digital dannelse. Disse tre kompetencer, som tilsammen udgør digital kompetence, er: informationskompetence, didaktisk kompetence og remedieringskompetence. Disse tre kompetencer foreslår vi i Dagtilbud & Skole udvides med ”social kompetence” De fire kompetencer er således:

• Informationskompetence
• Didaktisk kompetence
• Remedieringskompetence
• Social kompetence

Informationskompetence

Informationskompetence handler om, hvorvidt eleven kan finde "det rigtige svar". Det handler også om at kunne vurdere kvaliteten og brugbarheden af en information, samt evnen til at vurdere relevante og sandfærdige kilder.

Didaktisk kompetence

Denne kompetence indeholder elevens evne til at finde og reproducere relevant indhold, vurdere informationers faglige relevans, samt at kunne koble egne ressourcer med ressourcer der er stillet til rådighed af læreren. Herudover indeholdes også elevens evner til at evaluere og revidere egne ressourcestrategier.

Remedieringskompetence

Remediering handler om evnen til at mikse andres og eget indhold. Remedieringskompetence indeholderbeherskelse af cut and paste-teknikker, vurdering af konsekvenserne af kopiering/miks med egen produktion samt evnen til selv at skabe helt nye udtryksformer.

Social kompetence

Social kompetence indeholder kendskab til de sociale dimensioner af digitale medier, kendskab til de sociale spilleregler, forståelse for konsekvenser online og offline samt evnen til at bruge web 2.0 i et aktivt medborgerskabsperspektiv.

Kompetencer og vidensniveauer

De fire vidensniveauer og de fire kompetencer ser samlet således ud (se også afsnittet om evaluering og kompetencemål)

Indholdsfordeling på klassetrinnene

Da vidensordenerne stiger i abstraktionsniveau, kan en type af organisering være at de forskellige ordener tilskrives forskellige læringsniveauer, hhv. dagtilbud, indskoling, mellemtrin og udskoling. De højere abstraktionsniveauer fylder gradvist mere og mere i elevens digitale dannelsestræning: