Johannes Nielsens forældre, Emil og Sara, byggede i 1949 stuehuset. Emil havde imidlertid en drøm om at få malet et maleri af sædemanden på væggen i forstuen. Det smukke og meget sigende billede er taget af Ole Kyk, og ses her. I dag bor Oles søn og svigerdatter på ejendommen.
Teksten er afskrevet fra en radioudsendelse i lokalradioen, hvor Johannes Christensen fortalte om sin barndom.
Mormoner i Sørig Mose
Sidst i 1800-tallet kom der prædikanter fra mormonbevægelsen til landsdelen. De holdt møder rundt omkring i de fattige hjem, og missionærerne lagde stor vægt på at få folk døbt, og de fik da også nogle af Mosens beboere overbevist om at de skulle lade sig døbe. Hvordan de levede deres liv, gik missionærerne ikke så stærkt op i. Der var en mand, som de fik overbevist om at lade sig døbe. Han har nok ikke været så stærk i troen, for da han kom op af det kolde havvand, udstødte han en rædsom ed, han blev straks dykket ned igen, for man kunne jo ikke fødes på ny med den ondes navn på læben. Da han kom op igen efter den anden dukkert, var han aldeles tavs, men det var nok af frygt for at blive dykket ned i det kolde vand igen.
Kilde: Johannes Nilsson private arkiv og fra Lokalhistorisk årbog 2020