Mange forbinder vold med slag, spark, kvælertag osv., men der findes mange former for vold og de kan alle være lige ødelæggende for offeret.
Fysisk vold
Du bliver slået, sparket, holdt fast, skubbet, forsøgt kvalt eller brændt, angrebet med kniv eller andre våben.
Psykisk vold
Du bliver isoleret, ydmyget, kritiseret, nedgjort, kontrolleret, overvåget, latterliggjort eller truet.
Stalking
Du bliver systematisk og vedvarende forfulgt eller chikaneret.
Økonomisk vold
Din økonomi bliver brugt som magtmiddel, f.eks. at du ikke selv må råde over din økonomi eller din egen indtægt, eller du bliver tvunget til at optage gæld.
Materiel vold
Din partner ødelægger dine ting eller tøj med vilje eller nægter dig adgang til dine personlig ejendele.
Seksuel vold
Du bliver tvunget eller presset til sex, som du ikke har lyst til eller du bliver krænket eller nedgjort seksuelt.