Efter jeg flygtede med mine børn og endelig slap fri fra min eksmand, havde jeg kun ét fokus: at mine børn og jeg skulle hele og blive glade igen. Vores mentale sundhed var min vigtigste prioritet. Det var først, da der var gået næsten 10 år, at jeg følte mig stærk nok til at fortælle min historie.
Derfor besluttede jeg mig for at skrive en bog. Det var en hård og opslidende proces, der tog næsten 8 måneder, fordi jeg var nødt til at holde lange pauser undervejs. At skulle grave dybt i hukommelsen og huske alt dét, jeg havde arbejdet så hårdt på at bearbejde og "glemme", tog meget hårdt på mig. Men jeg VILLE skrive den! For min historie er vigtig....ikke fordi den er sket for mig, men fordi den sker for tusindvis af andre. Og måske kan nogen læse min bog og spejle sig i den - genkende faresignalerne - og måske slippe fri før det er for sent. Det er mit håb og det er derfor jeg kæmpede i 8 måneder med at skrive min livshistorie.
Bogen hedder "Så er jeg kommet hjem" og jeg er så umådeligt stolt af den.
Den afventer lige nu udgivelse på forlaget.
Jeg vil gradvist dele visse passager af bogen i mine blog-opslag og tale om min bog og hele forløbet.