Har du mistanke om, at din kære er i voldeligt forhold?
Her finder du nogle gode råd, som min familie har hjulpet mig med at samle.
De har selv stået i den samme situation og fandt nogle gode strategier til at hjælpe mig til at forstå, at jeg skulle væk.
Her er deres tanker:
Fra min mor:
Hvorfor så jeg det ikke før ? Hvordan kunne det ske for min datter? Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Kunne jeg have forhindret det? Det er spørgsmål alle pårørende stiller sig. Det skal understreges med mange streger, at skyldfølelse hos de pårørende absolut ikke hjælper ofret. Istedet kan man prøve nogle af følgende metoder, før hun bryder ud af forholdet: Stil jævnligt spørgsmål til forholdet. Bliv ved med at udfordre din datter intellektuelt (det hjælper hende til at stille spørgsmål og til ikke at acceptere at hun er uduelig). Bliv ved med at invitere både din datter og hendes voldelige mand/kæreste til kaffe, middag osv. Det forhindrer, at hun bliver isoleret fra familien. Tag ikke nej for et svar, spørg hvornår det så kan passe dem. Lad dit hjem være et fristed for din datter. Hold altid døren åben for hende. Vis at du elsker din mand og at der findes andre måder at leve på. Vis du er en stærk og selvstændig kvinde (vent med at græde til hun er gået). Vis hende en statistik over voldelige ægtemænd. Vis hende definitionen på en psykopat.
Fra min far:
Jeg synes det bedste råd er, når de kommer til dig og fortæller om det, og er løbet hjemmefra ... at sige at man selvfølgelig gerne vil hjælpe. Men også spørge hvornår de flytter tilbage til ham igen!!!! For det er det allersværeste ... at få dem SELV til at indse at de må ud af situationen. Når først dette opnås er resten "let".
Fra min søster:
Som pårørende var det sværeste for mig, at jeg simpelthen ikke forstod! Hvorfor gik hun ikke bare fra ham? Hvorfor dækkede hun over ham? Hvorfor gjorde hun ikke bare... (indsæt selv ...)?? Det kræver ufatteligt mod at tage skridtet væk, men vid, at der er mange der står klar til at hjælpe dig den dag du får nok. Du er meget værd, og fortjener bedre!
Det er hårdt at være vidne til, at ens kære bliver udsat for vold og det er somme tider en lang proces, men jeg håber at disse råd kan hjælpe dig lidt. Du er også velkommen til at skrive til mig (se under kontakt). Både jeg selv og min familie står klar til at svare på spørgsmål og hjælpe og støtte dig, så godt vi kan.