Embedded Files
Nodeværdier og pauser
Nodeværdier og pauser
Herunder er en oversigt over de forskellige nodeværdier og deres tilsvarende pauser. Til venstre er nodeværdierne og pauserne skrevet op enkeltvis, og til højre er nodeværdiernes længde i forhold til hinanden vist:
Nodeværdierne er dannet efter et halveringsprincip, hvilket vil sige, at varigheden halveres, hver gang man går en nodeværdi ned: En halvnode varer halvt så lang tid som en helnode (og dobbelt så lang tid som en 4.-delsnode), en 4.-delsnode varer halvt så lang tid som en halvnode (og dobbelt så lang tid som en 8.-delsnode), osv. Nodeværdierne viser altså tonernes varighed i forhold til hinanden.
Hver nodeværdi har en tilsvarende pause med samme længde som nodeværdien selv. Pauser kan bruges, hvis man vil notere et ophold (en pause) i en melodi eller en stemme. Pauserne benævnes helpause (eller helnodepause), halvpause (eller halvnodepause), 4.-delspause, 8.-delspause, 16.-delspause og 32.-delspause.
Rækken af nodeværdier og pauser kan fortsættes med 64.-dele, 128.-dele og 256.-dele, men disse benyttes meget sjældent.
Helnoden anvendes også som heltaktspause, hvilket vil sige, at den uanset taktens længde angiver, at der skal holdes pause i hele takten.
Nodeværdierne og pauserne noteres altid på det taktslag, hvor de indtræder, undtagen helpausen der noteres i midten af takten.
Bemærk at 8.-delsnoder, 16.-delsnoder og 32.-delsnoder skrives med faner, når de står alene, mens de kan bindes sammen med bjælker, hvis der står flere sammen. To 8.-delsnoder med faner
er altså nøjagtigt det samme som , og er blot en anden - mere overskuelig måde - at skrive på.
Skriveøvelse
Nedenfor er melodien til Lille Peter Edderkop skrevet på noder, men rytmen er ikke noteret. Sæt nodehalse og faner eller bjælker på node-hovederne, så rytmen bliver rigtig.
Læg mærke til at tempoet er angivet i venstre hjørne med: hvilket betyder at der skal være 80 4.-delsnoder pr. minut.
Brøken 4/4 i begyndelsen af noden angiver taktarten som du kan læse mere om nedenfor.
Tegnet til ventre kaldes for en g-nøgle, og den vender vi tilbage til når vi skal lære tonernes navne.
Taktart
Taktart
Når vi skal skrive en rytme på noder, knyttes pulsen til en bestemt nodeværdi. Vi kan i princippet selv vælge, hvilken nodeværdi vi vil knytte til pulsen, men i første omgang vil vi se på eksempler med 4.-delsnoden som pulsnode. Hvis der f.eks. er fire pulsslag i hver takt, svarer det altså til, at der netop kan være fire 4.-delsnoder i hver takt. Vi siger da, at taktarten er 4/4 (fire fjerdedele). Taktarten fortæller altså hvor mange pulsslag, der er i hver takt og hvilken node, man har valgt som pulsnode og tællenode. Man skriver altid taktarten i starten af det første nodesystem. Det nederste tal fortæller hvilken nodeværdi, man benytter som pulsnode og tællenode. Det øverste tal fortæller hvor mange pulsslag, der er i en takt. I Lille Peter Edderkop ovenfor er pulsen knyttet til 4.-dels-noden, og der er fire pulsslag i hver takt. Mellem takterne sættes en taktstreg, som markerer at der kommer en ny takt i noden.
Når taktarten som her er 4/4, skal der være det, der svarer til fire 4.-dels-noder i hver takt. Hvis man regner med brøker, skal det gælde, at summen af nodeværdierne og pauserne i hver takt er 4/4.
Bemærk det forenklede nodesystem bestående af blot én nodelinje uden nøgle, som er anvendt til nodeeksemplet herover. Det benyttes ofte til notation af rytmer uden fast tonehøjde, da det får rytmen til at fremstå tydeligere.
Skriveøvelse
Nedenfor er der skrevet nogle korte melodistumper, men taktstregerne mangler. Indsæt disse, så det passer med de angivne taktarter.
Øvelser
Øvelser
Der findes en række hjemmesider hvor man selv kan øve sig i at læse og skrive rytmer.
Klik på billedet nedenfor for at åbne hjemmesiden Musicca og øv dig på rytmer.
Page updated
Google Sites
Report abuse