De instrumenter, man spiller på i dag og har spillet musik på gennem tiden, er meget forskelligartede i forskellige dele af verden, og de har udviklet sig og forandret sig meget gennem tiden. Der udvikles hele tiden nye instrumenter, og der opfindes til stadighed nye klange. Det er ikke muligt her at give et samlet overblik over alle musikinstrumenter, men i det følgende vil vi forsøge at inddele dem i nogle forskellige instrumentgrupper.
Man kan inddele musikinstrumenter i kategorier på flere forskellige måder. Hvis vi ser på, hvordan man spiller på instrumenterne, og hvordan lyden dannes i instrumenterne, kan man groft inddele dem i følgende fire kategorier:
Strengeinstrumenter
Blæseinstrumenter
Tangentinstrumenter
Slagtøj
Herudover er der også nogle instrumenter som ikke passer ind i de ovenstående kategorier, f.eks. bliver sangstemmen også betragtet som et instrument.
I strengeinstrumenter dannes tonen ved, at en streng sættes i svingninger. Ved hjælp af en resonanskasse overføres strengens svingninger til luften, og vi hører dermed en tone. Man inddeler strengeinstrumenterne yderligere i strygere og knipsede strengeinstrumenter.
Fælles for den del af strengeinstrumenterne der kaldes strygere er, at strengene sættes i svingninger ved, at de stryges med en bue. En strygekvartet består af to violiner, en bratsch og en cello. Violin og bratsch holdes under hagen, når man spiller på dem, mens cello og kontrabas støtter på gulvet. Strygere danner også grundstammen i et symfoniorkester.
På de knipsede strengeinstrumenter sættes strengen i svingninger ved at de knipses med fingrene eller med et plekter. Et plekter er et lille trekantformet stykke bøjeligt plastik, der holdes mellem tommel- og pegefinger. Guitar og bas er gode eksempler på knipsende strengeinstrumenter.
I alle blæseinstrumenter dannes tonen ved at en luftsøjle, der er indesluttet i et rør, sættes i svingninger. Men også her er det oplagt at dele dem op i to kategorier, idet man skelner mellem træblæsere og messingblæsere.
Træblæsere er ikke nødvendigvis lavet af træ. Navnet har nok sin begrundelse i, at de første typer af træblæsere var lavet af træ, men i dag er både fløjter og saxofoner en del af træblæser-familien. For alle træblæsere gælder det, at tonehøjden kan ændres ved at en række huller i instrumentets rør åbnes og lukkes enten direkte med fingrene eller ved hjælp af klapper.
Messingblæsere er en meget stor familie af instrumenter. De har alle det til fælles, at tonen dannes ved at musikeren får sine læber til at vibrere i et mundstykke, og disse vibrationer forplanter sig til luften i et langt rør, og derved dannes tonen.
Tonehøjden ændres, dels ved at musikeren ændrer på læbespændingen og lufttrykket, og dels ved at rørets længde ændres enten ved hjælp af ventiler eller ved hjælp af et træk som på en trækbasun. Eksempler på messingblæsere kunne være trompet, trækbasun, tuba og valdhorn.
Tangentinstrumenter har det tilfælles, at man spiller på dem med en række tangenter. Derudover er de yderst forskellige i den måde, lyden dannes på. Eksempler kunne være klaver, keyboard eller kirkeorgel.
Gruppen af slagtøjinstrumenter er en meget broget familie. Nogle er stemt i veldefinerede tonehøjder, mens andre giver lyde der er mere percussive og støj-agtige.
Stemt slagtøj har en række lydgivere, som er stemt i hver sin tone. Man spiller på dem med køller som f.eks. vibrafon, marimba eller klokkespil.
Håndpercussion er slagtøjsinstrumenter, som skal holdes i hånden. Lyden frembringes ved, at man ryster, gnider, skraber eller slår på instrumentet, enten med hånden eller med en kølle. Instrumenterne frembringer ikke en specifik tone, og de anvendes derfor især til at supplere og forstærke et musikstykkes rytme.
Der er selvfølgelig også trommesættet.
I skal i denne øvelse lære at genkende lyden af en lang række instrumenter.
Nedenfor finder I 20 lydfiler, hvor der optræder 20 forskellig instrumenter fra hele verden.
Jeres opgave er at finde ud af hvilke instrumenter der gemmer sig bag hver lydfil.
Brug hjemmesiden www.musikipedia.dk som hjælp.
Lydklip 1
Instrumentnavn
Evt. beskrivelse, instrumentfamilie osv.
Lydklip 2
Lydklip 3
Lydklip 4
Lydklip 5
Lydklip 6
Lydklip 7
Lydklip 8
Lydklip 9
Lydklip 10
Lydklip 11
Lydklip 12
Lydklip 13
Lydklip 14
Lydklip 15
Lydklip 16
Lydklip 17
Lydklip 18
Lydklip 19
Lydklip 20
I 1946 komponerede den engelske komponist Benjamin Britten stykket The Young Person's Guide to the Orchestra som en slags guide til symfoniorketrets forskellige instrumenter og instrumentgrupper. Stykket starter med et tema som først spilles af hele orkestret hvilket kaldes for tutti, dernæst af hver enkelt instrumentgruppe alene og til sidst igen af hele orkestret. Efter dette præsenteres hvert enkelt orkesterinstrument for sig indtil vi har været hele vejen rundt i symfoniorkestrets instrumenter. Herefter fortsætter stykket med at instrumenterne kommer ind ét af gangen startende med Piccolofløjten, indtil alle instrumenter spiller og stykket kan afsluttes med det indledende tema:
Lyt til The Young Person's Guide to the Orchestra og notér tidspunkterne for hvor de forskellige stykker starter:
Temapræsentation:
Tutti
Træblæsere
Messingblæsere
Strygere
Slagtøj
Tutti
Præsentation af hvert enkelt instrument:
Træblæsere
2 tværfløjter
2 tværfløjter + piccolofløjte
2 oboer
2 klarinetter
2 fagotter
Strygere
Violiner
Bratscher
Cello
Kontrabasser
Harpe
Messingblæsere
Horn
2 trompeter
Basuner
Basuner + Tuba
Slagtøj
Pauker
Stortromme + bækkener
Tambourin + triangel
Lilletromme + træblok
Xylofon
Kastagnetter + Gong + Klaptræ
Afslutning