Melodisk bevægelse og gentagelser

Bueform

Hvis en del af en melodi  bevæger sig op fra at starte med nogle dybe/mørke toner og slutte med nogle der er højere/lysere, vil det ofte genere en musikalsk spænding. Omvendt vil nedadgående bevægelser skabe afspænding. Disse to bevægelser sammensættes ofte til en bueform, hvor der først skabes spænding og efterfølgende afspænding: En opadgående forsætning eller et musikalsk spørgsmål, efterfulgt af en nedadgående eftersætning; et musikalsk svar.

Ser vi på Tordenskjold bemærkes det at melodien indeholder 3 buer, nemlig både første frase (takt 1-2), anden frase (takt 3-4) og sidste frase (takt 7-8). Samtidig udgør hele melodien også en stor bue fra start til slut.

Grafisk kan man illustrere buerne i Tordenskjold på følgende vis:

Trinvise og springende bevægelser

En melodi kan bevæge sig trinvist, dvs. bevæge sig i sekundintervaller, og den kan bevæge sig i spring, dvs. i intervaller der er større end en sekund. Bevægelsen kan være opadgående eller nedadgående.

De fleste melodier benytter sig af både trinvise bevægelser og af spring, men som regel vil der dog være en bevægelse, der bliver brugt oftest.

Gentagelser

Som nævnt tidligere vil der for det meste være gentagelser i en eller anden form i en given melodi. Gentagelserne kan selvfølgelig være helt ens, men man kan også komme ud for at noget gentages med små variationer. Gentagelserne kan både af helt korte eller længere melodistykker.

I Nirvanas Come As You Are gentages det lille melodistykke på 3 toner, der første gang har teksten "as you are" tre gange i løbet af de første 8 takter: