Bindebue og punktering

Bindebue

Man benytter en bindebue til at binde to eller flere noder sammen hvilket kaldes en sammenbinding. Hvis nodehalsene vender nedad, vender bindebuen opad - og omvendt. De sammenbundne noder skal opfattes som én node, der er lige så lang som alle de sammenbundne noder tilsammen:

Bindebuen betyder, at de to toner skal opfattes som én tone, der er lige så lang som de to noder tilsammen. De to første sammenbundne noder har altså tilsammen samme længde som fem 4.-delsnoder. Tilsvarende er de to sidste noder bundet sammen med en bindebue, så de bliver til én tone med samme længde som tre 8.-delsnoder.

Pauser kan ikke bindes sammen, så her må man skrive flere pauser efter hinanden hvis det er nødvendigt.

Det er tilladt at sammenbinde flere end to toner som her:

Skriveøvelse

Klap først nedenstående rytme, lyt nu til sangen og ret med bindebuer så noden passer til melodien.

Nirvana: Come As You Are

Punktering

En punktering forlænger en hvilken som helst nodeværdi eller pause med halvdelen af dens egen værdi. En punkteret 4.-delsnode skal således forlænges med en 8.-delsnode, da halvdelen af en 4.-del er lig en 8.-del. En punkteret 4.-del har derved en samlet varighed svarende til tre 8.-dele.

En punktering noteres ved, at man sætter en lille prik efter noden eller pausen:

I starten er det nemmest at læse en punkteret rytme, hvis man tænker de punkterede noder (og pauser) som to sammenbundne nodeværdier:

• En punkteret helnode kan tænkes som en helnode sammenbundet med en halvnode.
• En punkteret halvnode kan tænkes som halvnode sammenbundet med en 4.-delsnode.
• En punkteret 4.-delsnode kan tænkes som en 4.-delsnode sammenbundet med en 8.-delsnode.
• En punkteret 8.-delsnode kan tænkes som en 8.-delsnode sammenbundet med en 16.-delsnode.

Alle punkterede rytmer kan noteres ved hjælp af sammenbundne noder i stedet. Selvom der ingen praktisk forskel er på de to notationsmåder, så vælger man næsten altid notationen med en punktering, da den er hurtigere at skrive og nemmere at læse.