Ud fra den viden og overblik over opgaven, som fremkom under projektbeskrivelsen og projektafgrænsningen, skal der nu indhentes information og viden med henblik på udarbejdelse af løsningsforslag til det problem, produktet skal være med til at løse. I forbindelse med informationssøgningen er der brug for lige dele systematik og kreativitet.

Man skal i en eller anden grad omkring: markedet, krav til løsningen, krav til produktet, målgruppe, produktvalg, mv. Rækkefølgen af afsnittene kan variere fra projekt til projekt. Det kan også være, at flere af emnerne udelades, da de ikke er relevante for det pågældende projekt.

Det er vigtigt at kravene er målbare, ellers vil det være svært at vurdere om det er noget produktforslaget lever op til. 'Let' er svært at vurdere da det afhænger meget af hvad man ser produktet i forhold til, og hvilket produkt der er tale om. 'Kunne håndteres med en hånd' er derimod meget nemmere at vurdere.

2.1 Markedet:

Hvis man allerede har en overordnet ide, kan det være en god ide, at lave en markedsanalyse som indledning til produktudviklingen for at få ideer. Se også afsnit 2.6

2.2 Målgruppeanalyse:

Målgruppen er de mennesker, man ønsker skal købe produktet.

2.3 Krav:

Der skal opstilles krav til produktet: hvad skal produktet leve op til: ergonomi, form og design, miljøvenlige materialer og produktionsmetoder, lovkrav, økonomi osv. kravene skal være begrundede.

2.4 Produktideer:

Der skitseres flere løsningsforslag/ideer til produkter (som hovedregel mindst 9).

Forsøg at se opgaven fra flere vinkler. Udarbejd håndtegnede skitser, beskriv produktet og hvordan det er tænk brugt. Følgende elementer kan også inddrages for hver ide: fordele, ulemper, værksted, maskiner, udstyr, materialer, viden, pris. (I stikord)

2.5 Idevalg

Idevalg metode 1: Point

Med baggrund i løsningsforslagene, og den indhentede viden, skal der nu foretages et begrundet valg af løsning. Point skemaer, kan være en måde at gøre det på. Skemaet bruges ved at tildele hvert punkt et antal point fra 1 til xx. Normalt er det den ide, der scorer flest point, man vælger, at arbejde videre med. Det kan også være en god ide, at vægte kravene. For at sikre større pålidelighed ved point skemaet, vægter man kravene på en skala fra 1- 5, så de krav der betyder mest, også vægter mest i point summen. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt, at vælge det næstbedste, da det evt. kan vise sig, at det er for dyrt, eller man ikke har den nødvendige viden, værksted mv.

Idevalg metode 2: SWOT

En SWOT analyse kan foretages for at finde styrker og svagheder ved et produkt. Dette er ikke introduceret i undervisningen, så det er noget man selv skal undersøge mulighederne i.

En SWOT-opstilling (SWOT-model eller SWOT-analyse) er en situationsanalyse, ved hjælp af hvilken virksomhedens interne og eksterne forhold kan beskrives, analyseres og vurderes.

Under interne forhold stilles virksomhedens stærke sider (Strengths) over for virksomhedens svage sider (Weaknesses). Her vurderes virksomhedens tekniske, økonomiske og menneskelige ressourcer. Andre forhold som fx produkt, koncept, distribution, beliggenhed mv. kan også vurderes.

Under eksterne forhold vurderes muligheder (Opportunities) og trusler (Threats) i virksomhedens omverden. Her vurderes virksomhedens kunder, konkurrenter, leverandører, finansielle forhold og samfundsforhold. De eksterne forhold er alle de faktorer, som påvirker virksomheden, men som virksomheden ikke har indflydelse på.

3 Fase af idevalg

I særlige tilfælde kan der også komme en fase 3, hvor det drejer sig om, at man laver en lille del af produktet. Det kunne være udformningen af eks. et håndtag, pedal eller lignende.