1.Grundelementer

A. Indstilling

Det er når man optager med et kamera og man kører det i en lang optagelse uden at man stopper.

B. Scene

Er der optaget flere steder, men det foregår stadigvæk i samme sted og tidsperiode.

C. Sekvens

Det er en række scener, som har samlet for at afslutte et længere forløb.

2.Beskæring

A. Supertotal

Den viser, hvad for en sted vi befinder os, hvilke personer der er tilstede og, hvad det er for et miljø vi befinder os i. Det bliver oftest brugt i åbnings scenen for at tilskuerne kan få et indblik i, hvor de befinder sig. De bruges også ofte som en overgang mellem sekvenser.

B. Total

Det er når man akkurat ikke skærer hovedet og bene af personerne, som man optager og de viser samtidigt også lidt, hvordan det omgivende miljø ser ud. De bruges oftest set også i åbnings scenen eller mellem sekvenser.

C. Halvtotal

Det er når man kan se ansigtet med en lidt luft til toppen, samt at personerne bliver skåret i knæene. Bruges oftest set i begyndelsen af en dialog eller samtalesituation. Det er en velegnet vinkel til at vise fysiske handlinger. 

D. Nær

Viser kun ansigtet på personen, Det bruges oftest til at signalerer intensitet, eller fremhæve reaktionerne fra personen. psykologiske træk kan afdækkes. Hvis filmen starter in media res bruges der oftest set nær for at skabe spænding i fortællingen.

E. Halvnær

Er personen igen blevet skåret lige overhovedet, men den her gang bliver de i stedet skåret over hofterne. Anvendes oftest under dialog og interviewsituationer.

F. Ultranær

Viser en enkelt handling hos person, og er meget intens. Den bruges kun når der et element som er rigtig vigtigt for handlingen.

3.Vinkel

A. Frøperspektiv

Kameraet er blevet placeret under motivet, hvilket kan vise magt, stryke og det kan samtidigt få personen til at fremstå uhyggelig og truende.

B. Normal

Kameraet er blevet placeret i neutralt, hvilket ville mene at den er blevet placeret i samme niveau som motivet, og man kan sige at verden antages fra samme niveau som de personer som optræder der.

C. Fugleperspektiv

Kameraret er blevet placeret over motivet, den bruges til at give overblik og samtidigt skaber den indtryk af svaghed.

4.Klipning

A. Kontinuitetsklip

Kontinuitetsklipning skaber man en handlingsmæssig sammenhæng. Man forsøger at skabe en logisk sammenhæng mellem klipene så tilskuerne ikke opdager at der bliver klippet i det. Den bliver også kaldt den usynlige klippeform fordi man ikke ligger mærke til det.

B. Montageklip

Montageklipning der er meningen at tilskueren skal se klipningen. Klippene er mere eller mindre også pointerede og tilskuerne skal nemlig undre sig, overfor der klippes sådan. 

C. Dybdefokus

Der klippes ikke rigtigt i klippet det er mere en lang kører, hvor der bliver brugt bevægelige kamera, som dermed kan vise perspektiv og beskæring. Det gør at tilskuerne kan fordybe sig i handlingen.

Refleksion: Jeg føler det gik rimelig godt for vores første gang, men vi burde nok varier vores vinkler til vores shots. Det ville nok også blive en delt forbedret, hvis der faktisk var noget lyd til vores video. Dog føler jeg at vores fortælling fungere meget godt, og der er ligesom gode overgange til de forskellige shots.

Et meningsinterview: Målet med interviewet er at indvie lytteren/seeren i, hvad interviewpersonen mener om læring og pædagogik. Du skal have bl. a. have interviewpersonen til at argumentere for, hvad der skal til for at der foregår god læring og hvad god pædagogik går ud på. Vi skal frem til klare synspunkter på egen læring og den undervisning, interviewpersonen deltager i.

Formål:

Formålet med interviewet til at folde sit syn på et emne ud. Man skal vise, hvordan personen man interviewer tænker og deres holdninger. Man skal afprøve deres argumentation. Kritiske spørgsmål så vi folder os ud.

Mine interview spørgsmål:

Hvad syntes du god læring indebærer?

Føler du at du oplever god læring i din daglig dag? 

Kort resume: Vi startede ud med at læse lidt om interviews om, hvordan man skal gøre når man interviewer personer og de tre forskellige former for interviews. Vi skulle derefter forberede spørgsmål som vi kunne stille under interviewet som fik interviewperson til at dele deres holdning og perspektiv og derefter skulle vi så prøve at interviewe med vores information som vi har opsamlet.

Hvad er en Reportage?

Der findes tre forskellige slags reportager: Nyhedsreportage, begivenhedsreportage og baggrundsreportage. Det som de alle har tilfælles er at det er en artikel skrevet af en journalist, der har eller befinder sig på stedet, hvor der er sket en begivenhed, sag eller en nyhed. Journalisten skal helst udbrede nyheden som de selv ser, hører og mærker det. Så dem som læser det selv kan opfatte, hvad der er foregået og danne deres egen holdning til, hvad der er sket.

Vores reportage projekt:

Vores opgave går ud på at vi skal lave en reportage om noget der sker på HTX også skal vi så benytte os af de faglige teknikker som vi har lært i modulerne optil.