Solitude
Den sidste version af gården Solitude klemt inde af store beboelsesejendomme.
Gården Solitude i sin storhedstid på et kort fra 1741.
Den indre gård. Fløjen til venstre var præsternes bolig.
Landstedet Solitude blev bygget for 300 år siden udenfor København. Den gang var Nørrebro slet ikke opfundet endnu, og der var ikke mange bygninger. I kvarteret omkring det nuværende Blågårds Plads lå lystgården Blågård, hvis tegltag glinsede blåt, når solen skinnede.
Solitude var i de første mange år beboet af forskellige grever og adelige, inden det i 1770 blev en del af Frederiks Hospital og blev som koppeindpodningsanstalt. I 1840 købte kaptajn Bangerts Solitude og begyndte af sælge jorden fra. Oprindeligt var hans plan at sælge til andre rige familier, der kunne opføre lignende landsteder, men planen slog fejl, og der gik ikke mange år, før Solitude var klemt inde af store beboelsesejendomme.
Sæde for den Katolske Kirke i Danmark
I 1867 blev Solitude af den Apostolske Præfektur på Nordpolen Bernard Bernard, der gerne ville have Danmark lagt ind under sit missionsområde. Sognepræsten fra Sankt Ansgars Kirke Hermann Grüder var imod den plan og en længere strid endte i 1869 med, at Bernard Bernard måtte flytte til Norge, mens Hermann Grüder blev Apostolisk Præfekt for Danmark. Inden Bernard Bernard flyttede fra Danmark, solgte han Solitude til 3 lokale katolikker; Murermester Joachim Carl Günther, Fabrikant Johannes Hoffmann og fotograf Julie Stratböcker. Det skabte en hel del opstandelse, for Hermann Grüder vidste ikke at gården var solgt, og pengene fra salget havde Bernard taget med sig.
I 1875 kom de første jesuitter til København, og de lejede hele nordfløjen. De boede dog kun på Solitude i kort tid, inden de først flyttede til Ewaldsgade 5 og senere til Kronprinsessegade 42. Senere samme år blev hele Solitude købt af murermester Joachim Carl Günther, og hans søn murermester Aksel Viggo Günther blev Solitudes sidste ejer. I 1902 blev den gamle gård nemlig revet ned. Den var på det tidspunkt allerede omringet af nyere høje boligblokke.
Nogle få stednavne i kvarteret har sin rod i Solitude:
Solitudevej er selvfølgelig opkaldt efter gården selv.
Bangertgade er opkaldt efter Kaptajn Bangert, der ejede Solitude og solgte jorden fra.
Rabarberlandet kalder man i folkemunde området omkring Blågårds Plads. En gartner købte nemlig noget jord af kaptajn Bangert og dyrkede rabarber på stedet.
Personligheder
Joachim Carl Günther (1830-1904)
Viggo Axel Carl Günther (1870-1953)
Juliane Springer (1834-1923) og Hermann Stratböcker (1832-1901)