Rosenkranskirken og
Sankt Mariæ Skole
Foto fra Københavns Museum
Det katolske bygningskompleks i Boyesgade
I november 1884 købte Sankt Josephsøstrene en grund på hjørnet af Boyesgade og Frederiksberg Allé. København var vokset ud over brokvartererne, og der var behov for en ny katolsk kirke og en ny katolsk skole på Vesterbro og Frederiksberg. Der lå allerede nogle små huse på grunden, men de fleste blev revet ned for at give plads til nye og større bygninger. Murermester Joachim Carl Günther byggede efter arkitekt Vilhelm Friederichsens tegninger nogle nye bygninger, så hele bygningskomplekset kom til at rumme en kirke, en skole, et børnehjem, lokaler til menigheden, nogle lejligheder og klostre til Sankt Josephsøstrene og til de franske og belgiske Maristbrødre, der sammen med søstrene passede sognet og underviste på skolen.
Personligheder
Joachim Carl Günther (1830-1904)
Katolske Ordener
Det store bygningskompleks var færdigbygget i november 1892. Kirken blev indviet til Vor Frue af Rosenkransen, og derfor kom den i daglig tale til at hedde Rosenkranskirken.
Foto fra Det Kongelige Biblioteks samling.
Rosenkranskirken
Kirken lå i stueetagen i hovedbygningen, og der var ca. 200 siddepladser. Kirken var i et plan med 3 skibe, en alterniche og et fladt kassetteret loft.
På foto ses til højre for altret den knælende sognepræst Heinrich Slump.
Foto fra www.fotohistorie.com. Fotograf Julie Stratbøcker.
Sankt Mariæ Drenge- og Pigeskole
Den store skolebygningfotograferet fra Boyesgade i 1906. Bygningen findes stadigvæk gemt inde i baggårdene bag nyere byggeri.
Foto fra Det Kongelige Biblioteks samlinger.
Foto fra Københavns Museums fotoarkiv.
Sankt Mariæ Drenge- og Pigeskole
Skolen blev etableret i 1885, men der var kun meget få elever på skolen i de første år. Skolen var i begyndelsen kun for piger, og den kom til at hedde Sankt Mariæ Pigeskole. Få år senere etableredes også en skoleafdeling for drenge, og derfor blev skolens nye navn Sankt Mariæ Drenge- og Pigeskole eller slet og ret Sankt Mariæ Skole. I tilknytning til skolen etablerede man også et børnehjem.
Sankt Josephsøstrene og mange af pigerne flyttede i 1924 til den store nybyggede Jeanne D’Arc Skole (Den Franske Skole) på Frederiksberg Allé ikke langt fra Boyegade. Resten af skolen blev i 1940 lagt sammen med 2 andre små katolske skoler i København. Denne nye sammenlagte skole på Nørrebrogade 27 kom til at hedde Katolsk Centralskole. I dag hedder skolen Sankt Ansgars Skole.
I 1942 blev hele bygningskomplekset i Boyesgade solgt. Menigheden flyttede ud til den nybyggede Sankt Mariæ Kirke på Jens Jessensvej længere ude på Frederiksberg. Børnehjemmet var allerede lukket.
Skolebygningen 1919
Den største af skolebygningerne ses her til venstre bag træet.
Foto fra Frederiksberg Stadsarkiv.
Skolebygningen 2023
Skolebygningen overlevede næsten mirakuløst det voldsomme eksplosion. I dag bruges den til både bolig og erhverv.
Foto Daniel Majholm.
Radiofabrikken Always
Køberen af hele bygningskomplekset i 1942 var fabrikant Wilhelm Christoph Johnsen. Han havde i 1926 stiftet en elektronikvirksomhed på H. C. Ørstedsvej 54. I 1934 begyndte virksomheden at producere en radiomodtager, og man fik brug for mere plads. Derfor købte man Boyesgade 8.
Under besættelsen begyndte fabrikken på Boyesgade at producere komponenter til de tyske V2 raketter. Direktør Johnsen var glødende nazist, og han var en af de største værnemagere indenfor industrien. At han var tysksindet var ikke så underligt. Han var født i 1899 i Flensborg og kom først til Danmark i 1920. Modstandsbevægelsen prøvede flere gange at stoppe produktionen på radiofabrikken ved enten at springe fabrikken i luften eller likvidere Wilhelm Johnsen.
Den 7. oktober 1944 forsøgte en gruppe fra modstandsgruppen Holger Danske at afvæbne sabotagevagterne på radiofabrikkens afdeling på Amerikavej, men aktionen slog fejl og kostede gruppens leder Niels ”Bob” Rahbæk livet, mens et andet medlem blev skudt i benet. 4 sabotagevagter slog angrebet tilbage. Direktør Johnsen havde udlovet en dusør til den vagt, der først fangede eller dræbte en sabotør, og de 4 vagter fik efter aktionen udbetalt et større beløb. Efter det mislykkede angreb gik modstandsgruppen på jagt efter Wilhelm Johnsen, men det viste sig vanskeligt at likvidere ham, da han altid var omgivet af livvagter. Først den 3. april 1945 lykkedes det gruppen at komme på skudhold, men aktionen mislykkedes igen, og gruppens nye leder Axel Preben ”Olsen” Jernith blev dræbt. Wilhelm Johnsen blev ved likvideringsforsøget ramt af skud i underlivet, men han overlevede.
Efter krigen blev Direktør Johnsen idømt 5 års fængsel og fik mindst 300.000 kr. inddraget af statskassen. Han var på det tidspunkt kendt som besættelsestidens største værnemager, da han havde tjent formuer på sin handel med tyskerne. Firmaet Wilhelm Johnsen A/S fik en bøde på 500.000 kr. og hele firmaets avance på 4,4 mio. kr. blev konfiskeret. Radiofabrikken Always overlevede og fortsatte med at producere radiomodtagere på andre fabrikker indtil virksomhedens lukning i 1965.
Fabrikken ødelægges
Det lykkedes modstandsgruppen BOPA at sprænge Radiofabrikken Always i luften den 27. marts 1945. Fabrikken var ellers svært bevogtet, men det lykkedes alligevel modstandsgruppen at overraske sabotagevagterne og ødelægge fabrikken. En sabotagevagt blev dræbt og flere blev såret ved aktionen.
Foto fra Frihedsmuseets fotoarkiv.
Always brænder
Et foto fra en nærliggende ejendom viser den brændende fabrik..
Foto fra Frihedsmuseets fotoarkiv.
På youtube kan man finde et spændende indslag, hvor en af de medvirkende sabotører Per ”Tom” Mortensen fortæller om aktionen mod Radiofabrikken.
Hele aktionen blev kommenteret og optaget på lakplade af nogle modstandsfolk fra BOPA, der sad i en lejlighed med udsigt over Boyesgade. I optagelsen høres både skudsalver og selve eksplosionen. Pladen blev efterfølgende sendt til England og afspillet i radioen.