Katolske Ordener

Munken Broder Theodor er en dansk franciskanermunk, der i korte perioder har boet i Danmark, men ellers bor i Assisi i Italien.

Hvor møder vi franciskanerne på KatWalken?

Franciskanerne (Ordo Fratrum Minorum) 

Ordenen blev grundlagt af Frans af Assisi i 1209. Han stiftede en tiggerorden, der skulle gøre bod, prædike og missionere. Ordenen blev senere delt i forskellige franciskanske ordener, så der i dag findes tre munkeordener (Mindrebrødrene, Gråbrødrene og Kapucinerne), en nonneorden (Clarisserne) og to grupper af ordener for lægfolk. Hertil kommer mere end 20 andre mandlige brødreordener og henved 400 søsterkongregationer, som i tidens løb stiftet i Frans af Assisis ånd.

I middelalderen var der 26 franciskanerklostre i Danmark, men efter reformationen forlod ordenen Danmark. Siden 1874 har der igen været franciskanere i Danmark. De første var de franciskanske lægbrødre, og i 1907 kom også franciskanerpræsterne tilbage til Danmark. Gråbrødrene vendte tilbage til Danmark i 1993, hvor de fik ansvaret for sognet i Roskilde. Disse gråbrødre forlod dog Danmark igen, men senere kom andre gråbrødre til. De har i dag ansvaret for de katolske sogne på Vesterbro og Nørrebro i København. Efter 100 år fik Nørrebros franciskanske kirke (Sakramentskirken) sin første præst, der selv var franciskaner.

Hvor møder vi Jesuitter på KatWalken?

Jesuitterne (Societas Jesu)

Jesuitterordenen blev grundlagt af Ignatius af Loyola i 1540. Ordenens opgave var at hjælpe mennesker til at gøre fremskridt i kristent trosliv og at arbejde for troens udbredelse ved alle mulige former for formidling af Guds ord. 

Jesuitterne kom til Danmark i 1870'erne og satte med det samme deres præg på det spirende katolske skolevæsen. Der havde faktisk været jesuitter i Danmark siden 1650'erne, men disse præster måtte udelukkende virke for de udenlandske katolikker. Jesuitterne i Danmark fik med tiden tildelt flere sogne i Danmark, og de kom også til at arbejde indgående med åndelig vejledning og retræter. 

Ordenen har i dag omkring 25.000 medlemmer på verdensplan. I Danmark bor og arbejder Jesuitterne i Århus og i København, hvor de stadigvæk driver Niels Steensens Gymnasium, der er nordens eneste katolske gymnasium. 

Maristbrødrene arbejder i dag med undervisning i det meste af verden. 

Hvor møder vi Maristbrødrene på KatWalken?

Maristbrødrene (Fratres Maristi Scolarum)

Maristbrødrenes eller rettere Maristskolebrødrenes orden består af mænd, der ikke er præster. De beskæftiger sig udelukkende med undervisning. Ordenen blev grundlagt i 1816 i Lyon i Frankrig og er siden vokset stødt, så der i dag er omkring 3.000 maristbrødre fordelt over hele verden. De findes også Maristpræster og Maristsøstre.

Maristbrødrene kom til Danmark i 1888 og blev i 1890 tilknyttet Sankt Mariæ Drengeskole i Boyesgade på Frederiksberg. Her virkede de indtil skolen lukkede i 1939. Efter skolelukningen beskæftigede nogle af brødrene sig med driften af et katolsk bibliotek, indtil ordenen endegyldigt forlod Danmark i 1947.

Sankt Josephsøstre i deres kloster i Toldbodgade i København. Årstallet er ukendt, men søstrene flyttede fra Toldbodgade i 1905. Dengang gik søstrene i en ordensdragt, så de lignede nonner. I dag går søstrene i mere almindeligt tøj.  

Hvor møder vi søstrene på KatWalken?

Sankt Josephsøstrene af Chambéry (Congregatio Sancti Joseph)

7 år efter indførelsen af religionsfriheden i Danmark kom de første katolske ordener tilbage til Danmark. I 1856 kom de første fire Sankt Josephsøstre fra Frankrig til København. Søstrene havde forstået det sådan, at der i København var et hospital, som de kunne drive, og de havde derfor intet med sig til Danmark. Den katolske sognepræst i København havde dog forstået det sådan, at søstrene kom med en stor pose penge, så de kunne bygge et kloster og et hospital. Den katolske kirke i Danmark var lille og fattig, og man havde ikke råd til at understøtte de 4 søstre fra Frankrig. Pudsigt nok blev det præsterne i den prostestantiske Garnisonskirke, der blev søstrenes redning. De fik lov til at etablere et lille kloster i en nærliggende kælder ved Sankt Annæ Plads.

Livet i kælderen var hårdt. Gruppens leder måtte efter 7 år rejse tilbage til Frankrig, da det danske klima var for hårdt for hende. En anden af søstrene led af astma, men klarede sig alligevel i den fugtige kælder. Trods de næsten umenneskelige vilkår kom nye søstre til og klosteret voksede stødt. Søstrene beskæftigede sig især med pleje af syge og med undervisning af børn.


Skolerne

Allerede i 1856 etablerede Sankt Josephsøstrene deres første skole. Søstrene kunne ikke få tilladelse til at oprette en egentlig skole, men de fandt en kreativ løsning og oprettede i stedet for et institut og den nye skole kom derfor til at hedde Institut Sankt Joseph. Det hedder skolen stadigvæk.

Frem til 1939 eprettede og drev Sankt Josephsøstrene 19 skoler og børnehjem rundt omkring i Danmark. En stor del af skolerne findes stadigvæk og drives med udgangspunkt i det samme menneskesyn som dengang. 

Hospitalerne

I 1875 oprettede Sankt Josephsøstrene deres første hospital i Griffenfeldtsgade på Nørrebro i København. I begyndelsen havde hospitalet kun 6 sengepladser, men det blev udbygget af flere omgange og havde i sin storhedstid mere end 400 sengepladser. Frem til 1908 etablerede søstrene 8 hospitaler i flere størrere danske byer, og de etablerede også en sygeplejeskole i København. De siges, at Sankt Josephsøstrene i sin storhedstid stod for omkring 10% af al hospitalsdrift i Danmark.

Ordenen i dag

Efter den katolske kirkes store reformering i 1960'erne dalede antallet af nye katolske ordensfolk voldsomt. Det ramte også Sankt Josephsøstrene, der måtte sælge deres hospitaler og trække sig fra de fleste af deres skoler. Idag er ordenen kun en skygge af sig selv. 

De mange hundrede Sankt Josephsøstre, der havde deres virke i Danmark ligger alle begravet på Assistens Kirkegård i København. Her kan man få et førstehåndsindtryk af, hvor stor ordenen faktisk har været, og hvor stor betydning de har haft for hospitalsdrift og skoledrift i Danmark.