Personer

Tegning fra 1889.

Bernard Bernard (1821-1895)

Katolsk præst og missionær

Bernard Bernard blev født i Mongues i Frankrig den 21. juli 1821. Han studerede teologi i Rom og blev præsteviet i Reims i Frankrig. Efter nogle år som præst i Frankrig, kom han i 1856 til Norge og senere samme år til Island som den første katolske præst siden reformationen. I 1862 blev han udnævnt til Apostolsk Præfekt for Nordpolen med ansvar for alt missionsarbejde nord for polarcirklen. Hans missionsområde var enormt. Det omfattede Norge og Sverige nord for polarcirklen, Island, Grønland, Færøerne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Caithness i Skotland og de arktiske områder i Nordamerika fra Baffin Bay til Melville Island. 

I 1866 ønskede Bernard Bernard at få udvidet sit missionsområde, så Danmark også blev inddraget. Han købte derfor lystgården Solitude i København og oprettede sit hovedkvarter her. Han kom dog hurtigt i konflikt med sognepræsten fra Sankt Ansgars Kirke i København Hermann Grüder, der var imod Bernard Bernards planer. En længere strid endte i 1869 med, at Nordpolensmissionen blev nedlagt og opdelt, så Bernard Bernard blev Apostolsk Præfekt for Norge og Lapland, mens Hermann Grüder blev Apostolisk Præfekt for Danmark, Island, Færøerne og Grønland. 

På grund af svigtende helbred måtte han i 1887 trække sig tilbage, hvorefter han forlod Norge. Han døde den 28. oktober 1895 i Noirétable i Frankrig.

Hermann Grüder ses her i midten af billedet, der er sammensat i forbindelse med det første katolske præstemøde efter reformationen. Det foregik i Århus i 1881.
Foto fra arkiv.dk.

Hermann Grüder (1828-1883)

Katolsk præst og Apostolsk Præfekt for Danmark

Hermann Grüder blev født i Tyskland den 24. august 1828 og blev præsteviet i Osnabrück i Tyskland i 1851. Danmark hørte dengang ind under bispedømmet Osnabrück og Hermann Grüder blev efter præstevielsen Sendt til Danmark, hvor han var præst i Sankt Ansgars Kirke i København og i den katolske kirke i Fredericia. I 1869 blev han udnævnt til Apotolsk Præfekt for Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Som leder af den katolske kirke i Danmark oprettede han flere nye sogne og antallet af katolikker i Danmark steg i perioden fra omkring 1.000 til omkring 3.000. 

Han døde i Danmark den 15. december 1883 og blev begravet på Assistens Kirkegård.

Privat foto fra Geni.com

Joachim Carl Günther (1830-1904)

Murermester

Murermester Joachim Carl Günther blev født den 2. februar 1830 i Hildesheim i Niedersachsen i Tyskland. Han blev gift med Bodilstine Hansdatter og sammen fik i alt 6 børn. Et af disse børn blev katolsk præst, mens en anden søn fulgte faren og blev murermester (se Viggo Axel Carl Günther). 

Joachim Carl Günther var en ivrig katolik, og han var sammen med sin søn murermesteren bag det meste af det katolske byggeri i København på hans tid. I 1875 købte han resterne af lystgården Solitude. Her boede han så vidt vides frem til gården blev revet ned i 1902. Han døde han 2 år senere den 22. december 1904 og blev begravet på Assistens Kirkegård. 

Günthers Passage på Nørrebro er opkaldt efter ham.

Privat foto fra Geni.com

Viggo Axel Carl Günther (1870-1953)

Murermester

Viggo Axel Carl Günther var søn af murermester Joachim Carl Günther (se denne). Han blev født den 5. april 1870 i København og kom i lære hos sin fader. Han fik svendebrev som murer i 1888 og blev selv murermester i 1892. Viggo Axel Carl Günther overtog i stigende grad faderens arbejde og afsluttede en del af de store byggerier, som var begyndt under farens ledelse. Han var den sidste ejer af lystgården Solitude, der blev revet ned i 1902.

Han døde den 29. august 1953 i København og blev begravet på Assistens Kirkegård.

Johannes Hoffmanns familiegravsted på Katolsk Vestre Kirkegård.

Johannes Hoffmann (1832-1896)

Paraplyfabrikant

Johannes Hoffmann blev født ved Hildesheim i Tyskland den 25. juni 1832. I 1860 kom han til København og grundlagde en paraplyfabrik. Samme år blev han gift med danske Therese Adelaide Magner, der også var katolik. 

Johannes Hoffmann fabrik producerede paraplyer, parasoller og regnfrakker og produktionen voksede stødt, og han blev snart en holden mand. Han købte et stort hus i Charlottenlund og investerede i murermester Joachim Carl Günthers mange katolske byggerier i København. Murermester Günther stammede også fra Hildesheim, og det er ikke utænkeligt, at de har kendt hinanden, inden først Günther og senere Hoffmann kom til Danmark.

Johannes Hoffmann døde den 19. april 1896 og blev begravet på Katolsk Vestre Kirkegård.

Anton Neuvel malet af kunstneren Henry Cumming i 1923. Foto fra maleriets auktion på lauritz.com i 2017.

Anton Neuvel (1842-1924)

Katolsk præst på Nørrebro

Anton Neuvel blev født i Andijk i Holland den 22. juli 1842. Han blev viet til katolsk præst i Rom i 1875 og kom herefter til Norge, hvor han var præst i 8 år. I 1883 kom han til København, hvor han blev præst på Sankt Joseph Hospital på Nørrebro. Han var en energisk præst med store visioner. I 1890 erhvervede han en grund på Nørrebrogade, hvor han 10 år senere først fik bygget en skole og beboelsesejendom og senere en kirke - Sakramentskirken. Han blev Sakramentskirkens første sognepræst og døde i København 23. februar 1924. En buste af ham kan ses i skolegården på Sankt Ansgars Skole på Nørrebrogade 27. 

Formentlig det eneste autentiske portræt af Niels Steensen. Malet af den flamske maler Joost Sustermans mellem 1666 og 1677. Originalen er i Uffizierne i Firenze.

Niels Steensen (Steno) (1638-1686)

Katolsk videnskabsmand, læge, præst og biskop

Niels Steensen er i udlandet kendt som Nikolaus Steno. Han var en berømt videnskabsmand og læge, der gjorde banebrydende opdagelser indenfor flere videnskabelige felter. Han blev født i 1638 som søn af en af Christian den Fjerdes guldsmede. Han studerende medicin ved Københavns Universitet og tog efter eksamen først til Holland og siden til Frankrig og Italien, hvor han konverterede til katolicismen og blev præst og biskop. Han kom siden som biskop til Nordtyskland, hvor han døde i 1686.

Niels Steensens første videnskabelige arbejdsfelt var anatomien, hvor han i Amsterdam i Holland gjorde store opdagelser. Han studerede især hovedet, hvor han gjorde flere vigtige iagttagelser om ansigtets og hjernens anatomi. Han studerende også kroppens blodkar og muskulatur og skrev bl.a. en bog om vigtigt lærebog om hjertets anatomi. 

Senere i livet kom han til Frankrig og Italien, hvor han grundlagde geologien gennem studier af fossile hajtænder og snegle, som han havde fundet på toppen af bjerge i Italien. Han studerede hajers anatomi og opdagede, at alle dyr, der føder levende unger, har æggestokke. Han fandt også tid til at studere kantvinklernes uforanderlighed i krystaller og lagde dermed grunden til den moderne Krystallografi. 

På toppen af sin videnskabelige karriere konverterede han til katolicismen og begyndte at studere teologi. I 1670erne kom han kortvarigt til København og blev professor på Københavns Universitet, men livet som katolik var ikke nemt i Danmark, og han rejste snart tilbage til Italien. Her blev han præsteviet og senere bispeviet og lagde mere eller mindre sin videnskabelige karriere på hylden. I 1676 blev han udnævnt til apostolisk vikar for Nordtyskland og Skandinavien og flyttede til Nordtyskland. Her virkede han indtil sin død i Schwerin i 1686. Hans lig blev fragtet til Firenze, hvor han blev begravet i den store Basilica di San Lorenzo. I 1986 blev han saligkåret af Pave Johannes Paul den Anden. 

Juliane og Hermann Stratböckers gravsted på Katolsk Vestre Kirkegård.
Foto: Daniel Majholm

Juliane Springer (1834-1923) og Hermann Stratböcker (1832-1901)

Fotografer

Juliane (Julie) Frederikke Springer og Peter Hermann Stratböcker blev gift i 1859 i Nakskov, hvor hun blev født i 1834. Han blev født i 1832 i byen Ennigerloh i Westfalen i Tyskland. Ægteparret blev gift i folkekirken, men i folketællingerne står de opført som katolikker. Han var uddannet fotograf, og han lærte hende faget, så de sammen kunne starte en virksomhed i København i 1863. Juliane var en dygtig fotograf og deres fælles virksomhed blev opkaldt efter hende og kaldt J Stratböcker. 

Ud over deres fælles fotografvirksomhed var ægteparret meget aktive på ejendomsmarkedet, hvor de bl.a. sammen med paraplyfabrikant Johannes Hoffmann opkøbte ejendomme og investrerede i bygeningen af nye. De støttede også noget af det katolske byggeri i København i perioden. Det er f.eks. ægteparret, der sammen med jesuitterne i 1885 køber ejendommen på Vesterbogade 28, hvor der senere opføres en større beboelsesejendom.

Da Hermann Stratböcker døde i 1901, blev han begravet på Katolsk Vestre Kirkegård, og hun stoppede efterfølgende som fotograf. Selv døde hun den 9. januar 1923 og blev ligeledes begravet på Katolsk vestre Kirkegård.