I starten af dette forløb har vi udarbejdet nogen indledende arbejdsspørgsmål. Disse står her under:
Hvad er et spil egentlig?
Oxford engelske ordbog, beskriver et spil som at være "An activity that you do to have fun, often one that has rules and that you can win or lose; the equipment for a game" Citat, Link
Hvordan kan en uddybende definition af Game Play lyde?
Gameplay er den måde, spillet opleves og spilles på, gennem samspillet mellem spillerens interaktioner og spillets verden og fortælling. Et godt gameplay bygger på Lasse Pallesens otte principper, som tilsammen skaber en spiloplevelse, der motiverer spilleren til at fortsætte. Det sker, fordi spilleren forstår spillets mekanikker, ved hvordan man kommer videre, og tydeligt kan følge konsekvenserne af sine handlinger.
Hvilke forskellige typer af udfordringer til spilleren kan vi identificere inden for computerspil, dets genrer og hvilke færdigheder kalder de på?
Som spiller skal du kunne forstå spillet, herunder hvornår og hvordan de forskellige mekanikker skal anvendes, samt hvordan du overvinder modstandere og gennemfører de forskellige niveauer og baner.
Hvilke forskellige typer af spillere findes der - og hvad fokuserer de hver især på?
Der findes mange forskellige teorier om spillertyper, men en af de mest populære er "Marczewski’s Player and User Types Hexad". Denne model beskriver de forskellige typer spillere og hvad der motiverer dem til at spille. For eksempel drives en spiller som "Achiever" af ønsket om at opnå mål og mestre spillets mekanikker.
Hvilke aspekter har indflydelse på spillets flow - hvordan og hvornår bringes spilleren i flowtilstand?
Flow opstår, når man er fuldstændig opslugt af spillet. For at opnå dette kræves:
En god balance mellem udfordring og færdigheder: Spillet skal hverken være for let eller for svært.
Klare mål og feedback: Spilleren skal vide, hvad der forventes, og modtage løbende tilbagemeldinger om sin præstation.
Følelse af kontrol: Spilleren skal opleve, at de har kontrol over situationen.
Flow opstår typisk, når spilleren står overfor passende udfordringer og gradvist forbedrer sine evner.
Hvilke eksempler findes hvor konkrete mechanics og physics indvirker positivt på spilflow og spiloplevelsen i øvrigt?
Portal: Evnen til at skabe portaler og løse gåder gennem dem gør spillet unikt og underholdende.
Super Mario Galaxy: Spillets kreative brug af tyngdekraften giver en sjov og anderledes bevægelsesoplevelse.
Celeste: De hurtige genstarter efter fejl sikrer, at man straks kan komme tilbage i spillet, hvilket mindsker frustration.
Hvilke spil vil man kunne fremhæve som udstyret med et "godt gameplay" og hvorfor?
The Legend of Zelda: Breath of the Wild: Spillets frihed til at udforske og anvende fysiksystemet gør det sjovt at eksperimentere med forskellige løsninger.
Dark Souls: Trods sin sværhedsgrad belønner spillet spilleren for at lære og forbedre sig, hvilket giver en dyb følelse af tilfredshed.
Minecraft: Spillet giver spillerne frihed til at være kreative og udforske, hvilket gør hver spiloplevelse unik for den enkelte spiller.