Kontinentalpladerne består af mange forskellige bjergarter, og mange steder en del sediment (Bjergarter nedbrudt i mindre dele, fx grus, sand, silt og ler). Nogle af de mest almindelige bjergarter i kontinentalpladerne er granit og gnejs.
Oceanbundspladerne består af magmatiske bjergarter som basalt og gabbro.
Den øvre kappe består mest af peridotit
I denne øvelse skal i bestemme densiteten (massefylden) af forskellige bjergarter.
Granat peridotit
Basalt
Granit
En vægt
Et måleglas
Nogle stykker af samme slags bjergart.
I skal nu finde densiteten for denne bjergart og bruge så mange stykker som muligt til denne bestemmelse.
Fyld 250 mL vand i måleglasset og sæt det på vægten. Nulstil vægten. Sænk nu forsigtigt et stykke af bjergarten ned i måleglasset. Aflæs volumen og skriv den ind i en tabel. Aflæs massen og skriv den ind i tabellen. Tilføj et nyt stykke til måleglasset, så der nu er to stykker i glasset. Aflæs volumen og vægt og skriv resultaterne ind i tabellen. Fortsæt med at tilføje et stykke bjergart ad gangen og gentag proceduren, indtil I vurderer, at der ikke kan tilføjes flere stykker uden at bryde vandoverfladen. ALLE stykker skal være HELT dækket af vand i forsøget.
Medtag kun resultater for stykker, som er helt dækket af vand.
Husk at angive bjergartens nummer.
Udregn densiteten – husk at trække 250 mL fra volumen, INDEN I bruger udregner densiteten.
Bjergartens densitet bestemmes ud fra en graf over de fundne data. Afbild volumen (mL) ud af x-aksen og massen (g) op af y-aksen. Grafens hældning er lig med densiteten i g/mL. I kan finde grafens hældning ved at indsætte en lineær tendenslinje. Husk at indsætte linjens ligning og R2-værdi, så man kan se, hvor godt tendenslinjen beskriver måleresultaterne.
Gentag nu med en ny kasse med bjergarter – I bytter med gruppen ved nabobordet. Denne gang sættes resultaterne ind i tabel 2. Husk at angive bjergartens nummer.
Jeres grafer med måleresultater fra de to bjergarter. Giv dem et figurnummer og en kort figurtekst
Angiv fejlkilder og deres betydning for densitetsbestemmelsen.
Forsøg ud fra observationer at bestemme, hvilken hovedgruppe af bjergarter der kan være tale om.
Kan I relatere bjergarten til jeres viden om pladetektonik?