betyder hvidhed, og er den andel af Ki, som reflekteres af en overflader, og bliver til Ku.
Hvis vejret tillader det:
Udenfor måler vi temperaturen på forskellige overflader. Noter hvilken overflade og temperatur du har målt.
Vi bruger IR-termometrer, som måler infrarød stråling.
Hvad kan, ud over albedo, forklare temperaturforskelle på udendørs genstande.
Placer en plade med fem felter med hver sin gråtone, så de bliver ligeligt belyst af en kraftig lampe.
Noget af lyset fra lampen vil nu absorberes af papiret, og noget af lyset vil reflekteres. Dette vil afspejles af papirets temperatur.
Hypotese: Hvilken temperatur vil felterne have - hvilket felt vil være varmest og hvilket vil være koldest?
Efter 4-5 minutters opvarmning, måles temperaturen på hvert felt. For at få de mest præcise målinger, gentages målingerne fem gange, og måleskemaet udfyldes. Gennemsnit af temperaturen beregnes for hver gråtone.
Ud fra de beregnede gennemsnitstemperaturer laves en graf.
I store dele af polaregnene - altså i Arktis og Antarktis - er de fleste overflader dækket af is eller sne i størstedelen af året, men hvis fx havisen smelter ændres situationen. Nedenunder isen er der hav, som gennemsnitligt har meget lavere albedo. Det fører til, at der vil blive absorberet mere af solens indstråling. Så sker der også en større opvarmning, og det kan føre til at endnu mere is smelter - dette er en positiv tilbagekobling.
Når mindre lys reflekteres, forrykkes strålingsbalancen midlertidigt, fordi mindre lysenergi reflekteres tilbage ud i rummet. I stedet absorberes energien, hvilket medfører en temperaturstigning. Stigningen i temperatur øger til gengæld jordens langbølgede udstråling en smule, og herved genetableres balancen - men temperaturen er steget. Det samme er tilfældet, når en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren absorberer en større andel af jordens udstråling.
Bemærk at der her tales om jordens gennemsnitlige strålingsbalance.
Skriv tre ting du har lært i dag :D