2

Lektie:

Tomas Westh Nørrekjær & Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: Natur geografi C 4. udgave, Praxis: side 90-94

Læs om nedbørsdannelse og -typer, inkl blå boks på s. 90.

Vigtige begreber:

Aktuel- og relativ luftfugtighed

Adiabatisk (fugt- og tøradiabatisk)

Fordampning og fortætning

Dugpunktstemperatur

Kondensationskerne

Fokus:

Kan du forklare hvilke typer nedbør der er tale om i monsunområderne, ved ITK og i Danmark?

Luftfugtighed

Dugpunktskurven for Dummies

Opgaver i dugpunktskurven

Sådan virker et Psykrometer

Måling af luftfugtighed

Vi måler luftfugtighed inde og ude, og beregner hvor meget vanddamp der er i luften i klasselokalet. For at kunne lave beregningen skal vi kende volumen af klasselokalet, som også må måles.

Vi laver en lille journal over målingerne, hvor der indgår:

En forklaring af dugpunktskurven, relativ luftfugtighed og absolut luftfugtighed.
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater og beregninger

Vi tolker vores målinger - både inde og ude

Dugpunktskurven viser hvor meget vanddamp luft potentielt set maksimalt kan indeholde ved en given temperatur.
Er man under kurven, vil luften være 'umættet' med vanddamp.
Er man på kurven, vil luften være mættet med vanddamp, svarende til 100% luftfugtighed.

Besvar for både ude og inde-målinger

Hvad er den relative luftfugtighed inde og ude? (Den måles i procent. Hvor meget damp indeholder luften, i forhold til hvad den potentielt kunne)
Hvad er temperaturen?
Hvor meget vanddamp ville luften potentielt kunne indeholde?
Hvad er den absolutte luftfugtighed (Hvor mange g/m3 damp indeholder luften)?
Hvad er dugpunktet? (Ved hvilken temperatur vil der dannes dråber, hvis vi køler luften ned?)

Besvar for indemålingen

Hvad er klasselokalets rumfang?
Hvor meget vanddamp er der i luften i klasselokalet?

Nedbørstyper

En sky i en flaske

Materialer

• En gennemsigtig plastflaske med låg (fx en 1-liters sodavandsflaske)

• Lidt varmt vand

• Tændstikker

Trin

1. Fyld flasken

Hæld lidt varmt vand (ca. 1-2 cm) i flasken. Skru låget på, og ryst flasken for at fylde den med vanddamp. Vandet varmer luften inde i flasken og tilføjer fugt, som er nødvendig for at danne en sky.

2. Skab et trykfald

Pres flasken sammen med hænderne, og slip derefter hurtigt. Dette ændrer lufttrykket og temperaturen i flasken, men endnu ikke nok til at skabe en sky.

3. Tilføj røgpartikler

Fjern låget, tænd en tændstik, pust den ud, og lad lidt røg komme ind i flasken. Røgpartiklerne fungerer som kondensationskerner, som vanddampen kan samles omkring.

4. Skab trykfald igen

Sæt låget på igen, pres flasken, og slip derefter hurtigt. Når trykket i flasken falder, falder temperaturen, og vanddampen kondenserer omkring røgpartiklerne, hvilket danner en synlig sky.

5. Observer skyen

Du vil nu kunne se en sky danne sig inde i flasken. For at opløse skyen kan du presse flasken igen, hvilket øger trykket og temperaturen, så skyen forsvinder.

Dette forsøg illustrerer, hvordan skyer dannes i atmosfæren, når fugtig luft køles ned og kondenserer omkring små partikler.

Luftmassers vertikale bevægelser

Nedbør er typisk en konsekvens af luftmassers vertikale bevægelser. Opvarmes luft, vil den udvide sig og være lettere end den omgivende luft. Derfor vil den begynde en opstigning, med både tryk- og temperaturfald til følge (Se den blå boks herunder).

En anden måde luft kan stige op, er hvis den bliver flyttet med vind, og bliver presset hen over noget, som et bjerg eller bare en stigning i landskabet, eller en koldere luftmasse.

Endelig kan en luftmasse stige til vejrs, hvis en koldere luftmasse presser sig ind under den.