Fag
Alle 1.g-elever skal skrive flerfagligt i Dansk og Historie.
Forløb
Dansk-historieopgaven (DHO) er den første store opgave, du skal lave i gymnasiet. Her skal du i dybden med et emne inden for de to fag. Opgaven er en træning i at skrive store skriftlige opgaver, og endemålet er studieretningsprojektet (SRP). Samtidig udbygger du dine evner til at tilegne dig, anvende og formidle faglig metodisk viden.
DHO’en tager udgangspunkt i et forløb (På Tværs 2), hvor Dansk og Historie i samarbejde har fordybet sig i et historisk emne og introduceret “et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark” (Læreplanen for dansk).
Forside-skabelon kan hentes her.
Indhold
Dansk og historie har et forløb af 2 x 10 modulers varighed (PT2)
Søgekursus i Studiecentret
Vejledning under På Tværs 2 og i skrivedage. Lærerne vælger om vejledningen i skrivedagene skal være individuel eller i grupper og har omfang af to moduler pr. lærer.
Vejledning i opgavens formalia
Skrivedage
Vejledning i mundtlig præsentation af skriftligt produkt (f.eks. talepapir, disposition)
Aflevering af opgaven og mundtligt forsvar i slutningen af 1.g som årsprøve i eksamensperioden i juni.
Eksempler på forløb og emner
Barok og enevælde
Holberg og oplysningstid
Nationalromantik og dannelsen af national identitet i 1800-tallet
Det folkelige gennembrud i litteratur og samfund
Pontoppidans novellesamling Skyer og provisorietidens Danmark
Modernisme og velfærdsstat
Massekommunikation og historieformidling
Eksempler på opgaver
Formalia
På 3 dage skal du skrive den tværfaglig opgave, og den vil blive efterfulgt af en mundtlig årsprøve.
Valg af opgave
Dansk- og historielæreren udarbejder nogle problemformuleringer (som består af et overordnet spørgsmål samt en opgaveformulering på baggrund af Blooms taksonomi), som I som elever kan vælge imellem. Læreren kan vurdere, om enkelte af jer selvstændigt kan udarbejde en problemformulering. Opgaven udarbejdes individuelt eller i par.
Omfang
6-7 normalsider (15 fordybelsestimer). Hvis eleverne skriver parvis, så er omfanget af opgaven 10-12 sider. Desuden markeres tydeligt, hvilke afsnit, de enkelte elever har særligt ansvar for.
Inklusiv: Indledning, analyse, diskussion, konklusion
Eksklusiv: Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag, fodnoter
En normalside tæller: 2400 tegn inkl. mellemrum
Indhold i opgaven
Forside: din egen forside m. dit fulde navn, klasse, fag og lærere, årstal, skolens navn og evt. illustration
Indholdsfortegnelse
Fodnoter
Litteraturliste
Evt. bilag
Aflevering
Du skal 1½ uge før skriveugen aflevere en oversigt over emne og materiale
Du skal aflevere opgaven elektronisk på Lectio (og evt. printet efter aftale med lærerne dagen efter den elektroniske aflevering)
Evalueringen af den mundtlige og skriftlige del
Du vil få skriftlig feedback på opgaven: Lærerne udfylder et evalueringsskema, der samlet vurderer opgaven (formalia, indhold, anvendelse af fagenes metoder)
Mundtlig evaluering af opgaven: Der afholdes en mundtlig årsprøve med krav om brug af talepapir og udleveret disposition - eleven medbringer sin opgave udskrevet – jf. lærerplanen: “Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.” (Læreplanen Dansk, 2017)
Bedømmelsen
Bedømmelsen af opgavebesvarelsen foretages af faglæreren/-lærerne og er en faglig helhedsvurdering til årsprøven mellem opgave og mundtlig forsvar. I bedømmelsen lægges vægt på, at du demonstrerer, at du kan følgende:
Besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder [”light”] fra indgående fag
Demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
Skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, litteraturliste, omfang og layout
Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet.
Der gives én karakter på baggrund af opgaven og årsprøven.
Find materiale til DHO
Når du ved, hvad du skal skrive om i din første store skriftlige opgave på gymnasiet (DHO’en), er det vigtigt, at du taler med din lærer om hvilke materialer, du kan bruge - og opsøger dem i god tid. At søge efter og finde materialer er en proces, der kommer til at foregå ad flere omgange. Du vil sikkert løbende indkredse dit fokus og dermed dine emnesøgninger.
Du kan få hjælp til historie-delen på historie-fagsiden
Brug Skrivemetroens station Find materiale for at blive guidet igennem søgeprocessens H(vad)-H(vor)-H(vordan)
Anbefalede biblioteker og databaser
DHO-søgning (dok)
Studiecenteret er åbent hver dag fra kl. 8.00-16.00.
Du er altid velkommen til at spørge om hjælp til din søgning, men tænk først over hvad du med klassen har fået vist og arbejdet med til søgekurset i Studiecentret. Prøv først selv, så du kan udvikle dig og øve dine søgekompetencer.
Kontakt
Hanne Tingleff er leder af Studiecentret og bibliotekar. Skriv på Lectio eller via mail: ht@fgc4.dk
Ved sygdom
Hvis du er syg i skriveperioden eller i forbindelse med årsprøven, skal du kontakte skolen (tlf. 48 20 10 40). Du skal kunne dokumentere din sygdom (lægeerklæring).
Nyttige Links
Visse dokumenter er skrevet til den gamle ordning, og detaljer om fx sidetal gælder ikke nødvendigvis længere. De er taget med, fordi de stadig kan give et godt overblik på andre områder.
Søg i Studiecentrets base
Mest for lærerne
Powerpoint til præsentation af DHO (gammel ordning)