ALLE FAG / BIBLIOTEKER
Studiecentret
Start med at søge litteratur i Studiecentrets egen database, som indeholder oplysninger om de bøger, ibøger og dvd’er, som du kan låne her i Studiecentret. Husk også de mange bøger i gymnasiets bogkælder . Film= https://youtu.be/GYBKv0zbcIc
Hillerød Bibliotek
Søg og bestil materialer i dit eget lokale folkebiblioteks base. Hillerød Bibliotek tilbyder desuden gratis adgang til en række betalingsdatabaser , som du kan søge gratis i hjemmefra, hvis du bor i Hillerød kommune og er indmeldt som låner på Hillerød Bibliotek, dvs. har en pinkode.
Bibliotek.dk
Indeholder alle materialer på danske folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, som kan bestilles til dit lokale folkebibliotek. Bøger, artikler, anmeldelser, musik, noder, dvd’er, lydbøger, internetsider m.m.
Tjek lige først, at der er ledige ex. på et eller andet bibliotek, for er der ikke det, kan du ikke forvente, at bøgerne når at komme til dig, inden du skal skrive din opgave. Kræver at du er indmeldt som låner på et folkebibliotek. Film = https://www.youtube.com/video/NjB-A2XbsUA/edit
Saxo Neo. Streamingtjeneste målrettet ungdomsuddannelserne med lydbøger og e-bøger. Kan tilgås på mobil (via en app) eller computer (via www.saxoneo.dk). Kontakt Studiecentret for adgangskode.
TROVÆRDIGE LEKSIKA
www.Lex.dk
På dette site ligger Den store danske encyklopædi, som er det tætteste vi kan komme på et dansk nationalleksikon, og som – fordi teksten er skrevet af eksperter - er mere troværdig og dermed en bedre kilde end den danske Wikipedia. Gratis. Under lex.dk ligger også indholdet af disse to store flerbindsværker (nyeste udgave):
Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. (18 bind) og Dansk litteraturs historie (5 bind).
Film = https://youtu.be/zg9vhdNCwrg
Britannica Academic Troværdigt engelsksproget leksikon. Indeholder en bredt dækkende samling af artikler, illustrationer, videoklip mm. om historiske, litterære, politiske, geografiske og videnskabelige emner, Shakespeare arkiv, primære kilder og ibøger.
Få login i Studiecentret (til uden for skolens ip-adresse).
Britannica School er leksikalt indhold med mulighed for at vælge mellem tre niveauer med adgang til faktuelle artikler, billeder, lyd og videofiler. Få login i Studiecentret (til uden for skolens ip-adresse).
ARTIKLER PÅ DANSK
Infomedia
Avisernes mediearkiv med fuldtekst artikler fra samtlige landsdækkende og mange regionale dagblade samt lokale ugeaviser, tidsskrifter, fagblade og nyhedbureauer. Du kan finde artikler fra midten af 1990'erne og frem til dags dato, og de afspejler alle væsentlige emner og begivenheder i det danske og internationale samfund. Kræver UNI-login. Film (samf.)=https://youtu.be/USshg2MiuMw Film (nat.)= https://youtu.be/x8_QxUfr3rM
Zetland
Artiklerne skriver om sammenhænge frem for sensationer og giver i modsætning til de mange nyhedsprægede, korte artikler, som ligger tilgængelige på nettet, en dybdegående viden og længere artikler på skrift og på lyd. Man kan selv vælge, om man ønsker tekst, dvs. at læse artiklerne, eller at få artikler læst op af den forfatter/journalist, der har skrevet artiklen. Adgangen til Zetland sker via en mobil-app med et kiosk-login. Få login i Studiecentret.
Faktalink.dk
Artikler der giver en god introduktion til forskellige aspekter af samfundsrelevante og historiske emner. F.eks. om sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier m.m. Indeholder 600 artikler og temaer, som løbende opdateres og øges - med flere tusinde links og henvisninger til hvor man kan læse mere om emnet. Kræver UNI-login. Film = https://youtu.be/qozxCMWPORo
Forfatterweb.dk
Grundige præsentationer af danske og udenlandske forfattere, både afdøde og nulevende. Indeholder 1100 portrætter og temaer, idet der medtages såvel klassiske forfatterskaber som debuterende forfattere inden for alle genrer. Alle portrætter opdateres løbende. Kræver UNI-login.
Film = https://youtu.be/Sz-pjkE_1cQ
Litteraturens Verden.dk
Litteraturens Verden er delt ind i epoker (fx oldtiden, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden) og har fokus på europæisk/vestlig litteratur, men behandler også litteratur fra Latinamerika, Afrika, Asien. Adgang via Hillerød Biblioteks side med dit biblioteks login.
Artikler om udviklingen i det danske politiske system og demokrati med kritisk, uvildig journalistik; nyheder, baggrunde, analyser og portrætter, meningsmålinger, debatindlæg og klummer. Gratis adgang til Altinget.dk og Altingets 28 nicheportaler på skolens ip-adresse.
FILM (dokumentar- , debat- , spille- og kortfilm)
Filmstriben / Filmcentralen
Mange gode og relevante kort-, dokumentar- og spillefilm, som kan ses direkte på nettet. Kræver UNI-login eller koden til dit folkebibliotek.
Mit CFU
Center for Undervisningsmidler MitCFU . Udsendelser fra DR og TV2 og andre udvalgte tv-kanaler. Din lærer eller Studiecentret kan give dig adgang til de ønskede udsendelser.
DR Undervisning
TV-klip fra DRs arkiver. Til gymnasiet og de ældste klasser i folkeskolen. Kræver UNI-login.
Danskernes akademi
Forelæsninger, debatter og dokumentarprogrammer. Et samarbejde mellem DR og danske universiteter og videnscentre. Kræver UNI-login. Alle udsendelser ligger på MitCFU
HISTORIE :
Danmarkshistorien.dk
Hjemmeside udarbejdet af historikere fra Aarhus Universitet. Med tidslinjer og historieleksikon, mange gode artikler om personer og begivenheder, stor kildesamling med tekster, film, lyd og billeder, en mytedræbersektion, historiske quizzer mm. Gratis. Film = https://youtu.be/z_lg2tEY0rk
Historiens Verden.dk
Historiens Verden guider dig igennem hele verdenshistorien fra oldtiden og frem til 21. århundrede. Med mange kilder. Adgang via Hillerød Biblioteks side med dit biblioteks login.
Gale in Context: US History
Stor database med fuldtekstartikler og referencer til opslagsværker, akademiske journaler, nyhedsartikler og originaldokumenter omhandlende amerikansk historie. Målrettet gymnasiet, god til SRP og SSO. Kræver password, som fås i Studiecentret.
Gale in Context: World History in Context
Stor database med fuldtekstartikler og referencer til opslagsværker, akademiske journaler, nyhedsartikler og originaldokumenter omhandlende mange begivenheder i verdenshistorien. Målrettet gymnasiet, god til SRP og SSO. Kræver password, som fås i Studiecentret.
ENGELSK - SAMFUNDSFAG
Gale in Context: High School
Stor database med fuldtekstartikler. Dækker alle emner og fagområder (litteratur, samfundsfag, naturvidenskab, historie, geografi osv.). Med referencer til opslagsværker, akademiske journaler, nyhedsartikler og originaldokumenter. Målrettet gymnasiet, god til SRP og SSO. Kræver password, som fås i Studiecentret. Film = https://youtu.be/dwy8xz5iQTA
Gale in Context: Literature Resource Center
Stor database med portrætter, anmeldelser, artikler og analyser af forfattere og deres værker, primært skønlitterære forfattere og med vægt på amerikanske personer. Kræver password, som fås i Studiecentret.
Gale in Context: Opposing Viewpoints
Få overblik, nyheder og forskellige synspunkter og holdninger til flere hundrede af nutidens vigtige sociale forhold. Kræver password, som fås i Studiecentret.
Globalis.dk
Interaktivt verdenskort og et digitalt opslagsværk om verdens lande. Det kan være alt lige fra de generelle informationer om et land som fx befolkningstal og BNP til information om landets historie, samfund, økonomi, religion m.m. Globalis er udviklet af FN-forbundet i Norge og oversat til dansk af FN-forbundet i Danmark. Gratis
Pew Research
Amerikansk uafhængig tænketank med undersøgelser, rapporter og artikler om forskellige primært samfundsfaglige emner, f.eks. sociale forhold, migration, international politik, religion, køn, unge, økonomi og teknologi. Her kan du bl.a. finde fact sheets og statistik. Gratis.
NATURVIDENSKABELIGE FAG :
AccessScience
I denne base kan du finde faglitteratur på et højt fagligt niveau. Basen er en online udgave af det store naturvidenskabelige leksikon: McGraw-Hill Encyclopedia of Science & Technology og dækker meget bredt – fra matematik, astronomi, fysik og kemi til psykologi og medicin. Adgang via Hillerød Biblioteks side med dit biblioteks login.
Science in Context (Gale)
Stor database med fuldtekstartikler og referencer til opslagsværker, akademiske journaler/tidsskrifter, nyhedsartikler mm. Dækker meget bredt emner indenfor naturvidenskab (matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, biologi, medicin, miljø, teknologi mm). Målrettet gymnasiet, god til SRP og SSO. Kræver password, som fås i Studiecentret. Film = https://youtu.be/dF76SFNwAEw
PubMed
Pubmed er det amerikanske National Library of Medicine's database, og indeholder artikler fra 4-5.000 medicinske tidsskrifter, hovedsageligt amerikanske. Denne sundhedsvidenskabelige database er gratis med emneområder som: læge-, tandlæge- og veterinærvidenskab, sygepleje, farmaci og biologiske discipliner. En del af artiklerne ligger kun som reference med abstract. Som ved de andre databaser er det smart at bruge facetterne til og indsnævre sin søgning, f.eks. ved at hakke af i boxen "Free full text" for direkte at have adgang til de ønskede artikler i den fulde tekst.
Chemspider.com
God til SRP (kemi). Gratis, kræver intet password.
Videnskab.dk
Daglige forskningsnyheder og mange artikler fra videnskabens verden.
TROVÆRDIGE NYHEDSMEDIER MED BAGGRUNDSARTIKLER
F.eks. The Guardian, BBC’s arkiver, The New York Times, CNN...
Mange danske (og udenlandske) offentlige institutioner i dag har desuden brugbare informationer, artikler og rapporter liggende på deres hjemmeside. Danske eksempler:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (det tidligere Socialforskningsinstitut), Danmarks Statistik , Sundhedsstyrelsen og Institut for folkesundhed og Rockwoolfondens forskningsenhed
Engelsksprogede eksempler:
U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA), OECD Better Life Index og OECD Data Portal
Det kan også være en god ide at gå ind på universiteternes hjemmesider for at finde rapporter og forskningsresultater – eller tale med ressource-personer, der ved noget om dit emne. Som oftest vil bibliotekerne på de enkelte universiteter gerne hjælpe gymnasielever i SRP-skriveprocessen.
Sådan laver du en Litteraturliste (vejledning) og Film = https://youtu.be/ClsUm5e8pkA
07.01.25/ht