Hvis du i forbindelse med undervisning i praktisk sejlads oplever tendens til søsyge - eller bliver utilpas skal du sige det til din instruktør.
Ofte hjælper det at få lov at styre båden, og dermed få fokus flyttet bort fra ubehaget. Alternativt kan skolebåden sejles ind på mere roligt vand.
Søsyge giver ubehag, svimmelhed, kvalme og opkast. Det kaldes også transportsyge. Tilstanden opstår ved bevægelser der forstyrrer væsken ved balancenerven i det indre øre og det påvirker ens følelse af balance og ligevægt.
Hvis du ved, at du lider af søsyge eller kan være tilbøjelig til at få det, kan du overveje følgende råd:
Bliv på dækket og fokusér på horisonten. Undgå indånding af udstødningsgasser
Læs ikke bøger mens fartøjet er i bevægelse. Læsning forværrer søsyge.
Undgå tunge måltider inden sejlads.
Drik masser af vand.
Undgå alkohol aftenen før du sejler.
Stå op, hvis det er muligt. At sidde eller ligge kan gøre det værre.
Spis mariekiks eller lignende for at berolige den kvalmende mave.
Undgå andre, der er blevet dårlige af søsyge. Nogle empatiske mennesker vil “overtage” søsygen.
Læs mere om søsyge i Boaters.dk og Redningsvest-tilbud