Som rorgænger skal du løbende orientere dine gaster om dine intentioner, så de er forberedte på bådens forskellige reaktioner.
Hvis du fx falder væk fra vinden, kan det give uventede bevægelser i båden, når vinden tager fat i sejlene, og båden krænger.
Du kan sige: "Jeg spidser op"! eller "Jeg falder af"! og "Følg med på sejlene"!
Når båden har vinden ind fra ret agter, slækker man rigeligt af på skøderne, så vinden fanges, og fylder sejlene. Man siger da, at båden lænser (1).
Er man nede omkring "plat læns" skal man passe på, for selv det mindste vindspring eller en kursændring kan give en ufrivillig bomning.
Luffer/Skærer man lidt op mod vinden, sejler man med vinden "agten for tværs" (2). For at forhindre sejlene i at blafre, er det nødvendigt at hale dem noget hjem. Man ville kunne føre spiler.
Når båden har vinden ind fra siden sejler man "halv vind" (3). I svag vind ville det være muligt at føre en flad spiler. Andre sejl danner ca. 45° vinkel mod langskibslinjen.
Luffer man endnu mere, så vinden kommer ca. 60° forfra, sejler båden let bidevind, og kan stadig strække op til målet (4). Sejlene skal skødes endnu mere ind. Man ville ikke kunne føre spiler.
Nu sejler man bidevind eller kryds mod vinden (5a). Det er sådan en båd sejler mod vinden; bidevind på skiftende halser (sejler i siksak).
Luffer man yderligere, begynder sejlene at blafre (leve). Man piner båden, og der er fare for, at båden helt stopper med stævnen mod vinden.
Med stævnen i vindøjet vil sejlene blafre kraftigt. Ingen sejlbåd kan sejle direkte mod vinden. Når båden er gået i stå vil den efterhånden begynde at bakke/sakke.
1 nederst & 5a sejler styrbords halse - mens 1 øverst, 2 & 3 sejler bagbords halse.