Et klogt gammelt ordsprog. I praksis er det ikke helt forkert!
For når kursen var stukket og skibet lagt fra kaj, så kunne en nøje planlagt rute være lige meget, hvis ikke mandskabet vidste, hvad de skulle gøre.
Seniorsejlerskolens sejladser forgår i den nordligste del af Køge Bugt
Sejlerskolens praktiske undervisning foregår kystnært i en afstand af op til 5 sømil/SM (1 sømil/SM = 1,852 km) af Ishøj Havn.
Der er ca. 1 SM imellem sømærkerne i bugten.
Køge Bugt er et 458 km² stort brakvandsområde afgrænset mod øst af en linje, Aflandshage (Amager) - Mandehoved (Stevns).
Områdets gennemsnitsdybde er ca. 10 m. og den største vanddybde er på ca. 16 m. I bugtens nordlige del findes jævne, lave områder, mens der ved den sydlige kyst er hurtigt tiltagende vanddybde.
Normalt er strømmen nordgående (60% af tiden). Kun ved kraftigere vestlige vinde vil strømmen være sydgående.
Saltholdigheden ligger normalt på 0,8% - 1,0%. Ved længerevarende sydgående strøm vil saltholdigt vand (1,5% - 2,5%) føres sydpå over Drogden-tærsklen og som en tung bundstrøm trænge ind over Østersø-vandet syd for tærsklen.
Den danske Havnelods | Oplysninger om havne og broer
Skippo - tidligere Krak til søs
Ikke alle elektroniske søkort er velegnede til sikker sejlads