Se de aktuelle krav til praktisk prøve (Kap. 2.4) i foråret 2025 | Prøveudbyder: NAVIDA (eksternt link)
Søfartsstyrelsens generelle krav!
Under prøven skal prøvedeltageren kunne demonstrere et overblik og evnen til at sikre at besætningen kender deres roller. Ligeledes skal der kommunikeres med anvendelse af almindelige maritime udtryk. Prøvedeltageren skal endvidere demonstrere et nøje kendskab til søvejsreglernes bestemmelser om udkig og vigeregler.
Før sejlads
Prøveaflægger skal have kendskab til:
Lovkrav til sejlads med et fritidsfartøj.
Farvandsudsigten for det område, hvor prøven aflægges.
Lokale sejladsrestriktioner
Prøveaflægger skal have forståelse for:
At have relevante information og værktøjer i forhold til den planlagte sejlads.
Brugen af bådens sikkerhedsudrustning.
Prøveaflægger skal kunne:
Klargøre båden til sejlads.
Gennemføre et før start sikkerhedstjek af båd og besætning.
Tildele opgaver til de ombordværende i forhold til at forlade pladsen og den videre sejlads.
Håndtere tovværk og fortøjninger ved anvendelse af de relevante stik og knob
Forlade-, anløbe havn og sejlads:
Prøveaflægger skal have kendskab til:
Strøm- og vindpåvirkning af fartøjet og indvirkning på sejladsen.
Prøveaflægger skal have forståelse for:
Sammenhæng mellem objekter i naturen og markeringer i søkortet vice versa.
Hvordan man mest hensigtsmæssigt bringer en overbordfalden om bord.
Anvendelse af anker og drivanker.
Vejrskiftes indflydelse på sejladsen.
Prøveaflægger skal kunne:
Afgå fra og anløbe kaj, bro med pæle eller bro med agterfortøjning ved bøje.
Fortøje og kaste los med spring. Holde en kurs ved hjælp af kompas, fjerntliggende mærker, overét-mærker.
Foretage en mand-over-bord manøvre med den aktuelle besætning minus en person
Hvis prøven aflægges for sejl:
Prøveaflægger skal kunne:
Sætte og bjærge sejl.
Foretage reduktion af sejlarealet (rebning).
Trimme sejl på alle sejlvinde.
Stagvende og bomme.
Fritidsfartøjets maskineri
Prøveaflægger skal have kendskab til:
Motorens hoveddele.
Prøveaflægger skal have forståelse for:
Hvorledes man på grundlag af måling af brændstofbeholdningen udregner fartøjets rækkevidde.
Opbygningen af motorens brændstoftilførsel inkl. filtre.
Princippet i udluftning af en dieselmotor (hvis prøvefartøjet har en dieselmotor).
Prøveaflægger skal kunne:
Kontrol af motorens kølingssystem.
Starte og stoppe motoren.
Kunne sætte motoren i frem og bak samt fritstille skruen.
Nødstoppe motoren
Olga Halberg og Søren Kjeldsens billeder fra efterårets prøve i praktisk sejlads
Billederne er hugget fra sejlerskolens gruppe på Facebook: Ishøj Seniorsejlerskole
Vejrudsigt, hvor kan du finde den? - Dmi - YR - Sejladsudsigt - tekst tv – vejrmeldinger radio – telefon.
Er båden sejlklar? - Vanter spændt op og sikret - sejl klar og parat - sikkerhedsudstyr opdateret osv.
Er der redningsveste ombord? - 1 per person, det er lovpligtigt og de skal være CE-mærket. På sejlerskolen benyttes redningsveste altid under sejlads!
Er motoren tjekket og parat? - Brændstof - olie - andet aktuelt ved den givne motor. Henvis evt. til manualen (ligger i skuffe i pantryet)
Er der brandslukningsudstyr ombord? - Brandtæppe, brandslukker (en 2 kg pulverslukker holder ca. 10 – 12 sek.)
Er der nødhjælpskasse ombord? - Er den opdateret, og hvor står den?
Beklædning? - Er alle klædt på til sejladsen / det aktuelle vejr?
Er der livliner ombord? - Hvor ligger de?
Hvad kunne du ellers tænke dig, der skal være ombord?
Kompas, søkort, kurslinial, passer, blyant, evt. GPS, log, ekkolod.
Havnelods, hvis I skal til fremmed havn.
Hvad gør du hvis en person falder over bord? - og når du har fået personen ombord? - Tager det våde tøj af og giver et termotæppe eller evt. et tørt tæppe omkring. Ikke noget med at varme personen op udefra. Varmen skal bygges op igen indefra!
Den bedste farve på tøj m.m., hvis man falder overbord?
Kunne de 5 vigtigste knob! – Dobbelt halvstik, pælestik, råbåndsknob, flagknob, ottetalsknob.
I det hele taget bliver der spurgt meget om sikkerhed! - Hvor står bådens sikkerhedskasse? - Kend dens indhold!
Grønne og hvide signaler er opmærksomhedssignaler! - Dur ikke som nødsignaler!
Vigeregler! - Dem kender du til hudløshed!
Nødsignaler bliver der altid spurgt om! Husk!/Kunne nævne mindst 10! Hvordan - og hvor finder du dem? Hvornår må du bruge dem?
God vind!
Se mere om nødsignaler på sejlguide.dk