Vedligehold ventilationsanlæg

Deltageren kan foretage mindre vedligeholdelsesopgaver

Deltageren kan udskifte komponenter

Deltageren kan følge gældende lovgivning

Denne del kompetence kræver:

· Kendskab til Bygningsreglementets krav til vedligeholdelse af ventilationsanlæg

· Kendskab til forskellige ventilationsprincipper

· Kendskab til ventilationsanlæggets komponenter

· Viden om filterklasser til ventilationsanlæg

· Viden om personlige værnemidler og arbejdsmiljø vedrørende vedligeholdelse af ventilationsanlæg


Bygningsreglementets krav til vedligeholdelse

Link

§ 451

Rensning, drift, service og vedligehold af ventilationssystemer skal ske, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand, og så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 421-449. Rensning, drift, service og vedligehold af ventilationssystemer skal ske som anvist i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

§ 452

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationssystemer ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Drift- og vedligeholdelsesmanualen skal udarbejdes som anvist i henhold til DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.


Service

 

I DS 447 er angivet, at alle komponenter, der kræver pasning og vedligeholdelse, skal være let tilgængelige og skal monteres sådan, at arbejdet kan forudgå på en sikkerheds- og hensigtsmæssig forsvarlig måde.

 

Aggregaterne er mærket på en måde, der gør det let at forstå funktion og betjening.

 

Der skal ligge en fyldestgørende drifts- og vedligeholdelsesinstruktion samt et sæt tegninger med angivelse af måle- og kontrolpunkter.

 

Et filter bør være udstyret med filtervagt, som viser, hvornår udskiftning eller rengøring skal ske.

 

Engangsfiltre, der har en stor støvakkumuleringsevne udskiftes og bortkastes, når tryktabet over filtret har nået den maksimale tilladelige værdi.

 

For grovfiltre bør sluttrykket normalt ikke vælges større end ca. 110-130 Pa . Levetiden varierer fra fabrikat til fabrikat. Som en grov tommelfingerregel kan regnes med en levetid på 4 til 6 mdr.

 

For finfiltre bør sluttryktabet normalt ikke vælges større end 200-250 Pa . Afhængig af filterklasse og støvbelastning kan regnes med en levetid på 5-6000 timer.

 

Som tommelfingerregel kan filtret sidde til sluttrykfaldet målt over filtret er 150 Pa over starttrykfaldet.

 

Spjæld

Afhængig af hvad spjæld i ventilationsanlæg skal bruges til, kan de inddeles i:

 

·    Reguleringsspjæld

·    Brandspjæld

·    Røgspjæld

·    Afspærringsspjæld

·    Overtryksspjæld

·    Indreguleringsspjæld


Husk at filtre indeholder store koncentrationer af sundhedsskadelige partikler. Brug altid støvmaske handsker og briller når filtre skiftes - brugte filtre lægges i plastsæk, der lukkes med knude.