Måling af indeklima

Deltageren skal kunne lave simple målinger af indeklimaet med relevant måleudstyr

Denne delkompetence kræver:

·        Kendskab til CO2 i luften og grænseværdier

·        Kendskab til lufttemperatur og grænseværdier

·        Kendskab radon og grænseværdier

·        Kendskab til luftfugtighed og dennes indflydelse på indeklima og risiko for svamp



Deltageren skal kunne vurdere hvornår relevante håndværkere og eksperter skal tilkaldes


Denne delkompetence kræver:

·         Kendskab til ventilationsanlæggets tekniske komponenter


Indeklima

”Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtede ydelser.” (bygningsreglementet)

 

Ventilation er nødvendig for opretholdelse af menneskets velbefindende og bevarelse af bygninger. Formålet med et effektivt ventilationsanlæg er derfor at opnå et ønsket komfort niveau med dertil hørende luftkvalitet ved anvendelse af et minimum af energi. Dette opnås ved at installere og effektivt ventilationsanlæg med varmegenvinding.

 

Nogle væsentlige indeklimafaktorer der påvirker mennesket er:

 

· termisk miljø, når det har betydning for varmeballancen 

· atmosfærisk miljø, når det har betydning for åndedrættet og lugtesansen 

· akustisk miljø, når det har betydning for lydopfattelsen 

· optisk miljø, når det har betydning for lysopfattelsen 

 

Menneskers varmereguleringssystem forsøger hele tiden at holde en konstant temperatur på ca. 37 o C. For at legemstemperaturen kan holdes konstant, skal den varme som produceres være lige den varme som afgives til omgivelserne.

 

Menneskets opfattelse af omgivelserne er afhængig af følgende faktorer:

- beklædning (clo)

- aktivitetsniveau (met)

- lufttemperatur (o C)

- middelstrålingstemperatur (o C)

- lufthastighed (m/sek)


Se Videncenter for Energibesparelser i Bygningers guide.

Luftfugtighed

Fugtighedens indflydelse på den termiske komfort er lille. Ved stigende temperaturer, hvor en stor del af varmen skal afgives ved svedning, stiger fugtighedens indflydelse. Den bør i så fald være lavere end 60 – 70 %.

Fugtigheden opstår ved mange forskellige ting og ved høj luftfugtighed er der grobund for råd, svamp og allergisygdomme, som kan forringe indeklimaet og ødelægge bygningen og dens isoleringsevne.

Mennesket afgiver ca. 40g vanddamp pr. time, hvis det befinder sig i hvile og op til ca. 300g vanddamp ved høj aktivitet.

Ved badning er der en meget stor vanddampproduktion, fra 700g. pr. time ved karbad og op til ca. 2.600g pr. time ved brusebad.

Fra tørring af centrifugeret tøj afgives der 50 – 100g vanddamp pr. time.

Madlavning og køkkenarbejde afgiver ca. 600 – 1000g pr. time.

Blomster afgiver også vanddamp og dette vel at mærke 24 timer i døgnet. Man kan regne med mellem 5 og 20g vanddamp pr. time.

For en boligenhed med 4 personer kan der regnes med en total vanddamproduktion på 12 – 15 kg pr. døgn, der skal ventileres væk.

Bestemmelse af luftfugtighed

Luftens fugtighed kan bestemmes ved hjælp af en elektronisk fugtighedsmåler, denne måler er samtidig i stand til at bestemme det aktuelle dugpunkt. Eller ved hjælp af molliers diagram for vanddamp i luft.

Luftkvalitet

Luftkvalitet, eller det atmosfæriske indeklima, omfatter alle de ikke-termiske aspekter ved inde luften. I industrilokaler eksisterer der grænseværdier for forureninger fastsat af arbejdstilsynet. De er fastsat ud fra, hvor meget forurening voksne må udsættes for på en 8 timers arbejdsdag. Der er ikke fastlagt grænseværdier for forureninger i boliger, institutioner, kontorer m.v..

Koncentrationer i nærheden af grænseværdierne vil ikke være acceptabel. Selv om der ikke er fastlagt faste grænseværdier, eksisterer der en vis viden om effekten af de hyppigst forekommende forureningskomponenter i de små koncentrationer, der normalt er tale om:

· bioeffluenter fra mennesker

· afgasning fra byggematerialer

· radon

· luftfugtighed

· forbrændingsprodukter

· partikler og fibre

· bakterier og vira

Indeklima

Arbejdstilsynets AT-vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger.


Indeklima - forebyggelse og håndtering

Bioeffluenter

Mennesker forurener luften med bioeffluenter, dvs. luftarter og partikler fra det menneskelige legeme. Mennesket forbruger oxygen (ilt) til stofskifte og mindsker derfor iltindholdet i rumluften. Der skal imidlertid store ændringer til før mennesket kan mærke, at iltindholdet falder.

 

Menneskets egenafgivelse af kuldioxid CO2 er et større problem. En voksen person afgiver i udåndingsluften ca. 4% CO2, grænseværdien for en arbejdsplads er på 0,5%.

Et menneske i hvile afgiver ca. 15 liter CO2 pr. time og ved aktivitet op til 45 liter CO2 pr. time.

Udeluften indeholder 0,035% CO2 . For at opretholde 0,5% skal der tilføres 1 l/s udeluft pr. stillesiddende person.

 

Det er små udeluftmængder, der skal tilføres af hensyn til menneskets forurening af luften med CO2, men der afgives imidlertid et stort antal bioeffluenter blandt andet sved, bakterier, nedbrydningsprodukter fra huden og fra fordøjelsen i mundhulen, mave og tarm. Antallet af bioeffluenter er varierende og afhænger i øvrigt af hygiejne og aktivitet. Bioeffluenter er ikke giftige, men lugten kan virke stærkt generende.

 

Den bedste metode til at bestemme mængden af bioeffluenter er CO2. CO2 er den der næst efter vanddamp afgives i størst mængde og den er let at måle.


Radon

Høje radonniveauer i indeklimaet er skadeligt for dit helbred og kan i yderste konsekvens føre til kræft. Radon dræber årligt 300 danskere og er næstefter rygning den væsentligste årsag til lungekræft i Danmark. Med et adresseopslag på DinGeo kan du på alle danske adresser få oplysning om nogle af de væsentligste risikofaktorer for radonforurening i din bolig.

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system. Radon er en naturligt forekommende og radioaktiv gasart, der dannes i jord -og bjergarter, som indeholder thorium og uran. Radon trænger ind i boliger fra undergrunden. Gasarten kan hverken ses, lugtes eller smages.

Hvis bygninger ikke er konstrueret med Radon spærre er det kun den rigtige ventilation, der kan sikre at Radonniveauet holdes nede på et acceptabelt niveau.