Embedded Files
Deltageren kan:
- Foretage eftersyn af anlægget med udgangspunkt i driftsvejledningen
- Sikre den bedste komfort og driftsøkonomi
Denne delkompetence kræver:
· Eleven skal kunne foretage økonomiske beregninger på drift af et ventilationsanlæg
· Eleven skal kunne foretage driftsøkonomiske forbedringer/ændringer på et ventilationsanlæg
· Eleven skal have viden om forskellige typer af vekslere og disses virkningsgrader
· Eleven skal have kendskab til sammenhæng mellem komfort og arbejdsmiljø og kravene til dette
Se Videncenter for Energibesparelser i Bygningers forslag
Se Vindencenter for Energibesparelser i Bygningers forslag til forbedringer
Varmegenvinding
Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %.
Ved villaventilationsanlæg er kravet 80 %.
Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Denne skal have en COP på minimum 3,6 i opvarmningstilstand (heating mode).
Roterende vekslere
Den roterende varmeveksler (regenerative) kan overføre såvel varme som fugtighed.
Den består af en cylindrisk rotor, der er opbygget med et meget stort antal små porøse kanaler, der er parallelle med luftstømmens retning.
Rotoren drejes af en gearmotor med enten variabelt eller konstant omdrejningstal og regulering sker ved ændring af omdrejningshastigheden eller ved by-pass spjæld på luftsiden.
For at undgå, at friskluften iblandes mere eller mindre forurenet afkastluft, er veksleren forsynet med såkaldt renblæsningssektor.
Service
Roterende varmevekslere er til en vis grad selvrensende, hvilket hovedsagelig skyldes, at luftretningen i de små kanaler ændres ca. hvert 3 sek. ved omdrejningstal på 10 o/min.. Skulle rensning blive nødvendig, kan samme fremgangsmåde anvendes som for krydsvarmeveksleren.
I roterende varmeveksler vil der forekomme lækage mellem de to halvdele. Lækagen skyldes, at tætningslisterne mod rotorens endeflader ikke slutter tæt og at der er forskelligt tryk mellem luftstrømmene.
Væskekoblede batterier
Hvis luftkanalerne ligger langt fra hinanden, kan man ofte med fordel anvende varmevekslere. Varmeoverføringen sker ved, at en væske (ofte en glykolopløsning), der har et passende lavt frysepunkt, cirkulerer mellem de to genvindingsflader.
Rørsystemet er forsynet med ekspansionsbeholder, reguleringsventil, sikkerhedsventil, manometer, udluftningsventil, påfyldningsventil termometre og en cirkulationspumpe.
Temperaturvirkningsgraden falder ved for store lufthastigheder gennem batterierne. Ligeledes har den cirkulerende væske indflydelse på temperaturvirkningsgraden. Som tommelfingerregel kan regnes med, at temperaturvirkningsgraden falder med 1 % for hver 10 % glykol, der er i den cirkulerende væske.
Foto: Kim Hansen, Hoverdal
Krydsvarmeveksleren består af et antal, korrugerede (bølgede) kvadratiske plader i et antal der er nødvendigt for, at den ønskede luftmængde kan ledes igennem ved en passende hastighed. Varmeveksleren indskydes i kanalerne for udeluft og afkastluft på en sådan måde, at afkastluften strømmer på den ene side af pladerne, medens friskluften strømmer på den anden side.
Flere varmevekslere kan, når det er nødvendigt, monteres i serie eller parallel.
Hvis der er risiko for, at den koldeste luftstrøm kommer under dugpunktstemperaturen, skal der sørges effektivt for bortledning af kondensvand.
I anlæg, hvor den bundne varme frigøres ved vanddampens afkøling under dugpunktet og dermed kondensere, overføres der ikke fugtighed, da de to luftstrømme er adskilt.
Bunden i varmeveksleren er udført som en drypbakke med afløb for kondensvand.
Varmeblokken kan udtages for rengøring. For at undgå tilsmudsning, især når/hvis der udskilles vand, skal der anbringes filter i kanalen foran varmeveksleren
Krydsvarmeveksler med by-pass.
Der er to grunde til, at der eventuelt vælges by-pass i forbindelse med krydsvarmeveksler:
temperaturstyring
optøning af krydsvarmeveksleren om vinteren
Temperaturstyring
I den varme årstid kan det ofte forekomme, at rumtemperaturen f.eks. på grund af solstråling er højere end udetemperaturen. I sådanne tilfælde vil by-pass spjældet åbne og jalousispjældet vil lukke for veksleren. Derved føres friskluften uden om veksleren og opvarmes ikke men føres direkte ind i det rum, som skal køles.
Optøning af krydsvarmeveksleren om vinteren
For at by-pass spjældet kan bruges til optøning, skal veksleren være forsynet med en trykvagt. Hvis der dannes is på vekslerens udsugningsside, vil tryktabet i veksleren langsomt stige. Normalt skal trykvagten være indstillet på 150 Pa over det nominelle tryk. Overskrides dette tryk i veksleren, åbner by-pass, så den kolde friskluft bliver ført forbi veksleren, som optøs ved hjælp af den varme udsugningsluft.
Ved afisning føres som beskrevet, den samlede luftmængde forbi veksleren. Dette betyder, at der i den periode, der afises, ledes kold luft direkte ind til varmefladen som i denne periode skal levere ekstra meget energi. For at undgå dette er visse typer krydsvekslere sektionsopdelt.
En afdækningsplade føres langsomt ved hjælp af en motor over veksleren, som afises stykke for stykke. Alternativt kan jalousispjældet over veksleren være opdelt i flere sektioner, hvoraf et af spjældene hele tiden er lukket, så en del af vekslere hele tiden afises.
Modstrømsvekslere
Modstrømsvekslere leveres i dag med de højeste virkningsgrader. Modstrømsprincippet kræver som krydsveksleren en drypbakke der kan opsamle udsugningsluftens kondenserede fugtighed, så denne kan bortledes gennem vandlås til afløb.
Da kravene til genvindings anlæggenes termiske virkningsgrad stadig er stigende, kræver det at der til stadighed udvikles nye metoder. De forskellige producenter leverer fine illustrationer og animationer på nettet. Søg efter genvindingssystemer og se hvad de kan.
Kondensafløb
Kondensafløb
Afkastluft med høj relativ fugtighed kan give anledning til kondensvand ved passage af veksleren. Ligeledes kondenseres der vand, hvis anlægget er forsynet med varmepumpe. Dette vand opsamles i en indbygget vandbakke. I anlæg, hvor der kondenseres vand, skal der monteres en vandlås i afløbsrøret svarende til undertrykket, så der ikke suges falsk luft ind gennem afløbsrøret.
Den effektive vandlåshøjde h (mm) skal være større end det maksimale undertryk i aggregatet. (1mm WS=10 Pa).
Højdeforskellen mellem afløbsstuds og vandlåsudløb skal også have højden h.
Efter længere tids stilstand skal vandlåsen efterfyldes med vand.
Skitser Lindab ventilation A/S
Returluft
Returluft anvendes kun, når ventilationsanlægget anvendes til opvarmning eller køling.
Page updated
Google Sites
Report abuse