Instruktioner
Deltageren skal udarbejde instruktioner til drift og vejledninger til vedligehold af et ventilationsanlæg
Denne delkompetence kræver:
· Eleven skal kunne lave en driftsinstruks til et mindre ventilationsanlæg
· Eleven skal kunne lave en vedligeholdelsesplan for et mindre ventilationsanlæg ud fra oplysninger om driftstider for anlægget
· Eleven skal kunne læse og forstå en vedligeholdelsesplan for et ventilationsanlæg, og derved kunne planlægge vedligeholdelsen
Drift- og vedligeholdelse
Ventilationsanlæg må afprøves, passes og vedligeholdes på en sådan måde, at de til stadighed fungerer tilfredsstillende med så små udgifter som muligt til drift og vedligeholdelse.
I DS 447 står drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner. Der skal foreligge en fyldestgørende drifts- og vedligeholdelsesinstruktion samt at der er et sæt hovedtegninger med alle måle- og kontrolpunkter anført.
Driftsinstruktionerne kan være opbygget i flere niveauer, hvor man bevæger sig fra et mere overordnet niveau til et mere detaljeret niveau. I hvert niveau angives oplysninger fælles for de efterfølgende niveauer, således at gentagelser i instruktionerne begrænses mest muligt.
Drifts- og vedligeholdelsesrutinerne bør sikre en hensigtsmæssig arbejdsgang for de tidsbestemte operationer og sikre det fornødne tilsyn med anlægget, så driftsforstyrrelser undgås og der opnås en energiøkonomisk drift. Driftsrutinerne skal omfatter aktuelle driftstider om, hvad der skal vedligeholdes og tidsintervaller for udførelsen.
Anlæggets vedligeholdelse
Den nødvendige vedligeholdelse samt intervaller, med hvilke vedligeholdelse skal foretages, bør angives i en samlet oversigt for anlægget.
Oversigten opstilles i skemaform, hvor de enkelte komponenter og deres vedligeholdelseskrævende dele opføres. Vedligeholdelsesintervallerne angives og der henvises til instruktioner for udførelse af vedligeholdelse.
Oversigten udformes på grundlag af erfaringer hos fabrikanter, entreprenører mv. I driftsfasen bør den revideres løbende, hvis erfaringer på stedet afviger fra oversigtens angivelser.