Vejstrup kirke

Vejstrup Sogn går med Grønninghoved strand ud til Lillebælt. Skamlingsbanken ligger i sognet.

Noget tyder på at Vejstrup er grundlagt som sognets første bosted i slutningen af Vikingetiden. Vejstruprød er sikkert grundlagt af udbrydere fra Vejstrup. Der har været kirke på stedet siden 1071. Det er muligt Vejstrup som bosted på et tidspunkt er forsvundet, det kunne ske dengang. Det er også værd at bemærke, at Vejstrupskov er findested for Danmars ældste arkæologiske fund, nogle simple flinteredskaber.

Af "Danmarks posthuse 1624-1989" fremgår det, at der den 1. maj 1902 blev oprettet et såkaldt brevsamlingssted i Vejstrup Kirke. Ved samme lejlighed blev brevsamlingsstedet i Vejstruprød, som havde eksisteret siden 1. juli 1883, nedlagt. Brevsamlingsstedet i Vejstrup Kirke var underlagt postkontoret i Kolding, og det blev nedlagt 30. november 1911. Det skete i forbindelse med omlægning af postgangen ved ibrugtagningen af banen Kolding-Hejlsminde. Det fremgår ikke hos hvem brevsamlingsstedet var indrettet. (Red. bemærkning: Brevsamlingsstedet har nok heddet Vejstrup Kirke, men fysisk har det sikkert ligget i et nærliggende hus). Brevene blev altså stemplet Vejstrup Kirke.

I 1911 blev Sjølund en station på Kolding Sydbaners strækning Kolding-Hejlsminde. På det tidspunkt var Sjølund Mølle grundlagt, og jernbanestationen kom til at ligge lige overfor. Banen passerede selvfølgelig lige gennem byen. Stationen lå på Silovej. Der var også station eller trinbrædt ved Skamling, Grønninghoved, Vejstruprød og Kærmølle. Ved Præstegården løb banen nede i baghaven, hvor de såkaldte banegraner i skellet først blev fældet i 1996. Banestrækningen blev nedlagt. Det var blevet urentabelt at drive jernbane. Det sidste tog kørte 15. december 1948. 

Vejstrup Kirke 

I G. E. C. Gads "De danske kirker" bind 16, står der, at Vejstrup kirke har en vis troskyldig ynde. Det må vi så fundere over hvad skal betyde, men ynde kan vi vel ikke være utilfredse med. Det er lidt svært at finde ud af hvor længe der har været kirke i Vejstrup. Det antages at det oprindelige kirkeskib var romansk (1050 til 1250), og det nuværende tårn sengotisk (1400-1550)

Af præstetavlen i Vonsild Kirke fremgår det, at Hr. Rejmarius var præst der indtil 1070 og derefter præst for Vejstrup Menighed, idet Vejstrup Kirke skulle være bygget 1071. Det årstal fremgik af et stykke pergament, skrevet med gammel munkeskrift, og indsvøbt i en rulle bly, der blev fundet i alteret under en reparation i 1665. Man har på et tidspunkt også fundet en pergamentstrimmel, der oplyser, at højalteret i 1471 blev indviet til Sankt Peter og Sankt Paul.

I 1520 opsættes en sengotisk fløjaltertavle. Det kunne være samtidig med, at den formentlig kullede kirke har fået tårn. Fløjaltertavlen hænger nu i tårnfoden, som tjener til våbenhus.

Der har altså været kirke længe, og det gamle tårn står der stadig. Men omkring 1830 var kirken i så ringe stand, at kongen, det var Frederik den 6., allernådigst dikterede, at det hele, på nær tårnet, skulle nedbrydes, og noget nyt opføres.

Bygningsinspektør Meyer fra Slesvig stod for byggeriet, og enhver kan se, at han har skelet til den store mester C. F. Hansens kirke i Vonsild, opført 1824-25, og det var ikke så ringe, for C. F. Hansen havde ikke glemt, at han også tegnede Vor Frue, Københavns Domkirke. Det nyklassicistiske kirkeskib indviedes i 1840, og man må formode, at den øvrige renovering også blev det. 

Inventar

Om der har været orgel før, ved vi ikke, men i 1877 blev det nuværende orgel opsat. Det blev fremstillet i Århus og kostede 1.600,- kr., uden moms. Dette orgel er i sommeren 2004 nedtaget, og orglet fra Sønder Bjert er efter renovering opsat og indviet 3. oktober 2004.

Alttertavlen er et maleri. Det forestiller Kristus og den samaritanske kvinde. Det er malet i 1875 af A. Schleisner. Malmstagerne er fra 1674.

Den romanske granitdøbefont er en gave fra hotelejer Petersen, Thomsens hotel i Kolding. Han fandt den på sin gård i 1907. Foden er ny. Dåbsfadet er af nederlandsk type (ca. 1625), med syndefaldet som motiv.

Den nuværende prædikestol menes at være kommet til ved en istandsættelse af kirken i 1875.

Orglet 

Orglet er oprindelig bygget af Johan Andreas Orht og 1839 opstillet i Sønder Bjert Kirke. Det blev indviet 14. september samme år. Allerede i 1890 blev det ombygget. Dette fremgår af en indskrift på orgelfacaden med følgende ordlyd: "Gjenopbÿgt Aar 1890 af orgelbygger F. Nielsen fra Aarhus". Gennem årene har der været tvivl, om hvem der egentlig har bygget orglet, men om dette drejer sig om byggeriet i 1839, eller ombygningen i 1890, er måske også usikkert. Under alle omstændigheder tyder nogle piber med stemmeringe på, at Marcussen & Reuters orgelbyggeri i Aabenraa kan have været inde i billedet. I dette firma har man imidlertid ikke kunnet finde papirer om orglet. Enkelte detaljer kunne endda antyde, at orglet har været beregnet til en helt anden kirke. Nogle piber er fra 1700-tallet og har været anvendt i et andet orgel. Nærliggende er det vel, at tro det er i et tidligere orgel i Sønder Bjert Kirke, men sikkert er det ikke. Selvom orglet vel egentlig aldrig, hverken klangligt eller arkitektonisk, har været velanbragt i Sønder Bjert, erkendte både domorganist, orgelkonsulent og Nationalmuseets inspektør i 1971, at orglet havde værdier, heraf antikvariske, som retfærdiggjorde en restaurering. Denne ret omfattende restaurering udførtes af P. Bruhn & søn i 1972. I Vejstrup har man i en del år ønsket sig et nyt orgel til erstatning for det fem stemmers Demant-orgel fra 1877, hvor det kostede 1.600 kroner. Da man også i Sønder Bjert gerne ville have nyt orgel, indledtes der en formidling, som 11. april 2004 resulterede i en aftale om, at P. G. Andersen & Bruhn Orgelbyggeri skulle nedtage orglet i Sønder Bjert, renovere det og opstille i Vejstrup Kirke. Orglet har været helt adskilt og meget er tilbageført den oprindelige udførelse, for eksempel er nogle nymodens plastvinkler erstattet af trævinkler. Vindtrykket er sænket af hensyn til kirkens akustik, klangen er blevet mildere. Piberne i facaden, der var af tin, men i dårlig stand, er erstattet af nye, fremstillet som en tro kopi. Måltagninger og tegninger sikrede at der var plads til orglet. Alligevel var det spændende, om det ville se godt og velproportioneret ud. Det gjorde det. Indtrykket set fra kirkerummet kan ikke være bedre.

Teknisk om orglet

- 14 stemmer

- 2 manualer C-f''' med 54 toner

- Pedal C-f´ med 30 toner

- Brystværk i svelle

Udover 14 stemmer, har orglet et udtræk for klokkespil. Udtrækket åbner for vind, som blæser hen over et lamelhjul og igangsætter klokkespillet. Tidligere var orglet indrettet med kilebælge, som blev betjent af en bælgtræder. I dag er det selvfølgelig en el-motor der trækker en blæser. Carl-August Bruhn forklarede mig, at orglet har flere kategorier af piber. Der er cylindrisk åbne, dækkede piber og koniske. Dette orgel har en stemme med halvåbne piber, nemlig Gemshorn 8´. Denne stemmes piber er netop de gamle piber fra 1700-tallet. De er fremstillet længe før dette orgel, måske 100 år før. Det kunne jo være meget interessant at vide hvem der har fremstillet dem, og hvor de har siddet før. Desværre er der ikke skrevet noget herom på piberne, det er ellers ikke usædvanligt. Der er også piber af træ, nogen af dem er så store, at det har været nødvendigt at konstruere dem i vinkel. Træpiberne er dem der giver de dybeste toner, nogle så dybe, at man næsten ikke kan høre dem. De påvirker alligevel, man kan mærke dem. Bruhn var også inde på, at det faktisk ikke er det væsentlige med mange stemmer, men det vigtigste er, at kunne spille med klange der er til at synge efter. Orglet blev taget i brug søndag den 3. oktober 2004. Det ser faktisk ud som om det er bygget til Vejstrup Kirke, men hvad vigtigere er, det lyder virkelig godt i rummet, og ledsager sangen på bedste vis.