Navneændring

NAVNEÆNDRING

Navneændring kan i de fleste tilfælde ske hos sognepræsten/kordegnen i bopælssognet. Er man navngivet/født i Sønderjylland, skal navneforandring ske der. Ønsker du at ændre dit navn kan du finde en blanket til dette på www.personregistring.dk. Her ligger der både blanketter til 'navneændringe' og 'navneændring på bryllupsdagen'. Navneændringer i almindelighed koster 440,-, navneændring på bryllupsdagen er gratis. Denne blanket sender du til kordegnen eller sognepræsten (se 'info' og 'medarbejder') i det sogn du bor (er du i tvivl kan du finde dit sogn på www.sogn.dk. Er du født i Sønderjylland, sender du blanketten til det sogn, hvori du er født.

For specielle sager, ændringer af børns navne o.l. - ring sognepræsten for nærmere oplysninger.

Fornavne

Som hovedregel kan et eller flere fornavne tages fra listen med godkendte fornavne. Se listen over godkendte drenge- og pigenavne på ast.dk/born-familie/navne/navnelister

Mellemnavn

Som hovedregel ethvert navn der kan tages som efternavn. Ægtefæller og samlevende kan i de fleste tilfælde tage hinandens navn.

Efternavn

Alle efternavne, som flere end 2.000 hedder, kan frit tages. På http://www.dst.dk/Statistik/Navne/HvorMange.aspx kan du se, hvor mange der har dit efternavn lige nu. Ægtefæller og samlevende kan i de fleste tilfælde tage hinandens navn